onsdag den 25. marts 2015

Brækkede ribben og fly der ikke kunne lande på Madeira (1)

Det er søndag morgen den 22. marts, og vores sidste hele dag på Madeira. Det har regnet alle dage, og de sidste to nætter har det styrtet ned. Vi har den lejede bil i dag med.  P1060156
Det var meningen at indlæggene fra turen, skulle komme i den rækkefølge vi har oplevet dem i, men nu får I den mere dramatiske slutning først. 
P1060370 P1060238

Jeg har været i bad, og er ved at gøre mig klar til at gå til bageren, mens Allan tager sit morgenbad efter at kaffen er sat over. Der lyder et kæmpe brag fra badeværelset og jeg bener derud, men kan kun åbne døren på klem. Noget spærrer. (Allan er total døv uden høreapparater) Jeg får skubbet så meget til badeværelsesdøren, at jeg kan mase mig igennem sprækken. Der ligger han på gulvet, viklet ind i bruseforhæng og gardinstang, uden at sige et ord, eller røre på sig. Idet jeg begynder at pakke ham ud, ser jeg heldigvis, at der er liv i ham. Han er væltet ud over badekarskanten, og er landet i den eneste frie bane mellem håndvask, bidet og toilet. Da han mærkede fødderne skride under ham, greb han fat i det eneste der var at holde fast i, nemlig bruseforhænget  Ved fælles hjælp kommer han op at stå og får skyllet sæben af sig og kommer i tøjet. Han får hjælp til fodtøjet. Vi taler om et lægetjek nok er en rigtig god ide. Vi kørte dog på udflugt i den lejede bil, for at få flere af de oplevelser vi gerne ville nå at opleve. Der var flere grunde til at vi valgte at vende tilbage til hotellet. En af dem var, at det var rigtigt dumt ikke at få en læge til at kigge på ham. IMG_7944
Jeg ringede til Spis’ nødtelefon, og forklarede sagens sammenhæng. Guiden ville ringe og tale med en læge, for at høre om han ville komme ud til os, eller vi skulle tage ind til ham. Hun ringede hurtigt tilbage og sagde han ville komme om ca. en halv time. Ved en lang og grundig undersøgelse, konstaterede han at Allan havde et par brækkede ribben. Lægen konsulterede et par apoteker rundt i byen, for at sikre sig, at han de havde det helt rigtige medicin, så vi ikke stod der og ikke kunne få det han havde noteret. Det var nemlig ikke det hele han udskrev særlig tit. Han havde selv svært ved at komme i tanke om hvad det hed, forklarede han, så det skulle han også lige tjekke med apoteket. En virkelig behagelig mand, der ville være sikker på, at vi havde forstået alt, hvad han havde sagt om det hele.
P1060368Vi skulle på to forskellige apoteker. Han forklarede grundigt om medicinindtagelsens mængde og interval, samt om påsætningen af bind og plastre. Vigtigheden af at trække vejret igennem og lave øvelser, men sidstnævnte ikke før vi igen var hjemme. Allan skulle holde sig fra fysisk arbejde, men måtte meget gerne gå, men uden oppakning.  

Det bliver mandag morgen, og vores kufferter skal forlade hotellet længe før vi selv. Jeg slæber ned fra 2. sal. Der er ingen elevator, den havde jeg nu alligevel heller ikke taget, men jeg ved Allan havde kørt turen, med kufferterne, fordi han har det skidt med at jeg skulle slæbe det hele. Endelig var det blevet lidt solskin efter 5 dage med regn, men det blæste gevaldigt. Vi gik en tur rundt i området, inden vi klokken 10:25 blev afhentet af bussen. Der var reserveret plads til os allerforrest i bussen og vores fly skulle ankomme planmæssigt. Efter en transporttid på 20-25 min. blev vi forenet med vores kufferter og stillede os i indtjekningen. Jeg med 2 store rygsække, en for og en bag, og to kufferter. Vi var lige ved at være fremme ved indtjekningen. Der stod kun et enkelt par foran os i køen, da kuffertbåndet ikke kørte mere. Meldingen til personalet var at en taske havde sat sig fast. Vi ventede og ventede.P1060419
Vi ventede rigtigt længe. Selv guiderne foreslog at de kunne hoppe ind og befri den taske. Der kom skiftende informationer. Modstridende informationer. Personalet fik en besked, guiderne en anden. Det var fordelen ved at stå ved siden af alle dem, der fik de få informationer, der kom, så vi kunne følge det virvar, det var for dem alle. De har hver deres boss, de skal adlyde, men de var åbenbart ikke enige. Endelig fik vi den besked, at ikke et eneste fly overhovedet, havde kunnet lande på Madeira hele dagen på grund af blæsten. Mange havde forsøgt, men alle var endt med at måtte flyve til en anden destination. Vores fly røg til Tenerife, efter at havde forsøgt at lande to gange. I flere timer skete der intet. Ingen vidste om vi skulle ud af lufthavnen igen og indlogeres på et hotel til dagen efter. I sådan et tilfælde ville det være rigtigt rart ikke at have fået afleveret kufferten. Der var også en mulighed for at vi skulle til Tenerife, hvis vejrforholdende ændrede sig så meget, at vores fly kunne lande.
Vi måtte bare vente. Det må I også… på fortsættelsen af denne hjemrejse.  

20 kommentarer:

  1. Hold nu op da !!! Sikke da noget. Venter spændt på fortsættelsen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi kan da ikke påstå, at vi ikke har oplevet noget :-)

      Slet
  2. For pokker da også.. badekar er ikke for folk i vores alder. Håber Allan er ved at være ok igen, det er en meget smertefuld omgang han har været gennem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Badekar er kun til at sidde og ligge i. Han har faktisk været til læge i dag, fordi han mente det var blevet værre. Lægen sagde, at den ene slags piller nærmest kun svarede til panodil, så hun udskrev en recept på nogle der er meget stærkere, men den elektroniske verden er så langsom, at han først får dem i morgen.

      Slet
  3. Sikke dog en dramatik. Det er jo ikke lige forsinkede fly man har behov for når man har brækket et par ribben. Godt konen er stærk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dramatisk og komisk. Da jeg vidste han var i live, og det ikke var værre end som så, kunne jeg ikke lade være at grine, og det gør jeg stadig, når jeg ser det hele for mig.
      Jeg er stærkere end de fleste tror. På et tidspunkt hvor Allan gik sygemeldt, skulle vi have flyttet et stort tungt møbel, så jeg bad store stærke svoger hjælpe. Da han kom, sagde han, DEN DER, den kan jeg ikke løfte... Pjat, det kan jeg da. Det har Allan og jeg gjort mange gange. Nå... Hvis DU kan, så kan jeg også, sagde han, og så tog vi fat.

      Slet
  4. Ej gys altså! Du må da have fået et kæmpe chok. Jeg ved ikke, om brækkede ribben er værre end bøjede, men min mor er faldet et par gange inden for det sidste halve år og har døjet meget og længe med bøjede ribben. Stakkels Allan. God bedring til ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan høre braget endnu, og tænkte faktisk at det var håndvasken der røg ned fra væggen, men det var så Allan der landede lige på ryggen.
      Vi har begge to prøvet de bøjede ribben. Der gik mere end et halvt år for mit vedkommende, og der fik jeg at vide, at det afhang af hvilke ribben, der var ramt. Der gik kun nogle måneder for Allan. Der gik også mange måneder for mors vedkommende, da de brækkede hendes ribben under genoplivningen. Tak, det sender jeg videre. :-)

      Slet
  5. Allan skal da bare plages af dårligdom. Vi på Midtlolland ønsker ham god bedring, en hurtig af slagsen, for brækkede ribben er av-av!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes han er begyndt at samle lidt vel rigeligt af den slags sammen. Tak skal I have.

      Slet
  6. Den stakkels mand, altså. Hils ham og pust! Han blev vel svimmel pga. den dramatiske og lettere forvirrende vægbeklædning ...
    Det er et flot billede af den frodige vegetation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det gør jeg. Jeg er næsten sikker på, at han ikke har bidt særlig mærke i de brogede fliser.
      Sådan ser der ud mange steder. Der var dog også mange steder, hvor ikke alle blomsterne var sprunget ud som her, selvfølgelig fordi det var andre planter.

      Slet
  7. Det var da rigtig synd for Allan, at han kom så galt afsted, ønsk ham rigtig god bedring. Hvor er det ærgerligt, at I havde så dårlig vejr dernede, da vi var der, var vi på tur til Nonnernes dal, hvor vi kørte op over noget højdedrag, der var der meget tåget og småregn, så vi fik ikke udsigten deroppe fra, men som jeg husker det, så var der noget med, at det tit skete i det område, og hvis det var værre end da vi kørte der, vil de aflyse sådan en tur, for det var for farligt at køre der med dårligere sigtbarhed.
    Jeg forsøger altid at få et værelse med brusebad, men der er stadig mange steder, hvor det er oppe i badekaret, og jeg er så hunderæd for at komme afsted, som Allan gjorde - jeg er kortbenet og meget overvægtig, så jeg er ikke så adræt.
    Jeg tænkte bare, lige da jeg læste dine først ord om bagagen, at nu begynder det da vist at ligne vores hjemrejse fra Madeira :/ - den var nemlig heller ikke problemfri.
    Da vi ankom til lufthavnen fik vi anvist en gate, blev flyttet til en anden og så tilbage igen - så var der et pas, der røg ned ved kuffertbåndet, og det tog lang tid inden de fik det fisket op, det blev en rejseleder, der fik fat i det, med det resultat, at han skar sin hånd rigtig meget på en metalkant og måtte på skadestuen og syes.
    Der var gået lang tid, så vi skyndte os op, for at finde vores gate til flyet og så begyndte det "sjove" - vi blev simpelthen flyttet fra den ene gate til den anden og vi kom langt over vores afgangstid og intet fik vi at vide, til sidst var vi de eneste passagerer i afgangshallen og så begyndte de at tale dansk i højtaleren, og vi var klar over, at så var der bare noget galt.
    Det viste sig, at da de skulle køre trappen til flyet, havde de kørt den ind i siden på flyet og slået hul, lige der hvor alt elektronikken sad, flyet kunne ikke nød-repareres og de turde ikke sende det i luften (tak for det). De forsøgte at finde en løsning, og vil vende tilbage senere.
    Tænk så vender den rejseleder, som havde skåret sig tilbage, han er fra Tjæreborg rejser og han holder bare styr på os alle, vi var med Startour, men fik nøjagtig lige så god betjening som Tjæreborg passagerne - han sørgede for, at vi fik noget kaffe og kage og holdt os informeret hele tiden.
    Vi var så heldige, at Star Tour havde et fly på Grand Canaria, der skulle flyve tom hjem, hvilket er meget usædvanlig, det skulle så komme og tage os med, så langt så godt, for så viste det sig, at den pilot på Grand Canaria ikke havde certifikat til at lande på Madeira - så man skulle finde en pilot, der kunne lande flyet.
    Man finder så ud af, at flyet kan lande på en lille ø ved siden af Madeira, men man skal så have piloten, der skulle flyve os hjem, over til denne ø, og han måtte muligvis vente på en båd derover, men så er man så heldig, at en politikker skal derover i en helikopter og de kan have piloten med - juhu vi blev 5 timer forsinket - men så var der lige den hage ved det, at dem der skulle flyve til København (vi skulle til Billund), de måtte også forsinkes en time eller mere, for de skulle have personalet fra flyet fra Gran Canaria med hjem, for vores fly var fyldt, så der var ikke plads til dem, men de kunne være i det til København og det var iøvrigt også meningen, de skulle være landet i København.
    På vej hjem i flyet blev jeg bare rigtig dårlig og kaste voldsomt op, det er eneste gang jeg har været syg på en flyvetur, og vi tror, jeg har fået noget mad i flyet, der var dårlig, for det kom kort efter at jeg havde spist, jeg skal da lige love for, at en stevardesse hurtigt kan få ryddet gangen og givet plads til et toilet i sådan en situation - stevardessen anbefalede mig, at jeg skulle snakke med min læge om det, inden jeg skulle ud og flyve igen, min egen læge konkluderede at det måtte have været en madforgiftning, der har heller ikke været noget i vejen siden.
    Det er den slags oplevelser, vi ikke lige glemmer igen -
    Nu glæder jeg mig til at høre, hvornår I kom fra Madeira :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om at vejret kunne have været bedre, men vi har talt meget om, at vi var meget heldige med vores valg af udflugter. Det kunne lige så godt have været vores, der blev aflyst eller konverteret til noget mindre spændende. Den dårlige sigtbarhed oplevede vi også, da vi kørte selv og det mindede os om rejsen til Færøerne.
      Det er en dårlig skik, at der absolut skal være badekar alle steder sydpå. Er det dårligt vejr, er der ikke altid varmt vand nok til at få et varmt fodbad i badekarret.

      Så dramatisk var vores flyvetur ikke, men noget af det snerper. Det var værre da vi fløj til Tenerife i 2010. Selvom lufthavnen i Madeira er forlænget to gange, hører den stadig til bland de farligste lufthavne i verden, sammen med Færøerne. Har man som pilot ikke landet på Madeira indenfor de sidste 3 år, må man ikke flyve dertil, før man har været igennem en ny prøve. Reglerne er endnu skrappere for Færøerne. Det er kun de allerbedste piloter der får job der. Der er mange historier på flyveture der ikke går helt efter planen. Vi fik endnu et par stykker til samlingen, mens vi stod i kø og ventede. Heldigvis ender langt, langt de fleste af dem godt. Hellere sikkerhed og ventetid frem for døden.
      Der er nogle ferier der sætter sig bedre fast på nethinden end andre.
      Det kommer :-)

      Slet
  8. Å åh... Skal hilse fra manden og ønske Allan god bedring. Han er meget medfølende, har selv prøvet et bøjet ribben... Det gør h....... ondt! Især at hoste!!
    Øv for en kaos situation... venter i spænding på næste afsnit!
    PS Smukke blomster billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak. Forståelse fra nogen der har prøvet det selv, hjælper altid. Jeg har også prøvet bøjede ribben ved en trafikulykke. Det gjorde ondt at komme op og ned i en stol og en seng. Det gjorde ondt ved - hvert lille bump at cykle. Hoste, nyse, toiletbesøg var alt sammen smertefuldt, og det var det at grine også. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine. Det var også så komisk alt sammen. Hvis du vil læse det findes det her
      http://pigenfralandet-pia.blogspot.dk/2010/08/biluheld-i-september-2002.html
      Tak, det er boligejeren og Allans fortjeneste. Allans billede var nemlig bedre end mit :-)

      Slet
  9. Sikken historie! Det var da en skam, at lægen ikke ordinerede en uges ophold mere, nu det gode vejr kom, Trods det var det godt, at det skete sidst på ferien, så den ikke blev ødelagt. I 2001 fik fruen stjålet sin rygsæk med pas o.m.a. på Roms banegård, kort tid før vi skulle hjem, så hun er på sin vis illegal indvandrer ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nu glad for vi ikke skulle blive en uge mere. Jeg kan godt lide at være på ferie, men 8 dage ad gangen er rigeligt til mig.
      Lige nøjagtigt. Vi har faktisk været meget heldige, hele vejen igennem. Det er i hvert fald sådan vi selv ser på det.

      Det er en kedelig situation at stå i, uden pas og papirer. Haha.. det var da godt du fik din indvandrer med hjem :-)

      Slet
  10. Hold nu altså op! I VIL da opleve noget, når I er på tur :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. DET vil vi, men det er nu ikke sådan noget, vi går efter :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)