onsdag den 10. juli 2013

Sundruten - en gave på 46 km

Det er ikke noget vrøvl, det er faktisk en lille tillægsgave fra Sundrutenos til Mark,  da han fyldte 30.
BogEn underlig gave vil nogen sikkert mene, men vi nyder det, og som Allan sagde om morgenen. Det bliver dejligt bare at skulle slappe af i dag. Jeg var helt ening, og jeg ved de unge har det ligeså. Dog er det mest løb de slapper af med. Vejret var perfekt, så det gjorde ikke noget at dagen måtte udsættes. Vi havde jo bare valgt en tilfældig dato, uden at vide hvordan de unges kalender så ud. Det er ikke helt uden grund den kaldes Sundruten, fordi ruten følger vandet hele vejen rundt. Det er den samme tur vi cyklede sidste år med Hanne, bortset fra vi i år ikke kørte på mountainbikeruten.
Udsigt ved Majbølle Nor





Vi mødtes i Soesmarke og cyklede til Majbølle, forbi fuglereservatet og ud over  Guldborgsundtunnellen, hvor vi drak vores formiddagskaffe og spise en ostemad, mens vi så lidt på trafikken, både på vejen og på vandet, inden vi kørte videre til Hjelm.
Træskib ved tunnellen Middelaldercenteret
Derfra fortsatte vi til Grænge og kørte gennem Hamborgskoven til Toreby, forbi Middelaldercenteret i Sundkøbing til Sundby L, hvor det var tid til at hvile rumpe og en drikkepause inden vi kørte over Frederik d. 9´s Bro til Nyk. F.
P1110165  Sundby L
Da vi havde passeret Slotsbryggen havde vi kørt ca. halvdelen af turen, og klokken var næsten på slaget 12, så det var nærligende at indtage de ledige borde og bænke og spise de sandwich jeg havde lavet aftenen forinden. Hertil fik vi iskold hjemmelavet hyldeblomstdrikP1110168 Derefter fortsatte turen til Kraghave og herfra kommer vi rigtigt tæt på ikke mindre en 4 godser på ruten hjemad. Da vi når teltpladsen i Klodskov, er det igen tid til lidt at drikke.  Et toilet er det eneste man kan savne på en lang cykeltur, men vi vidste der var muldtoilet der. En landejendom var også til salg, det har den været i flere år, Line som er hestepige, ville gerne bo der, så vi kiggede på huset, selvom det vist stadig forbliver en drøm. KlodskovvejPrisen er eller var 5.395.000,-  En københavnsk mægler prøver nu at sælge huset. Den pris kan jeg ikke finde, men billedet af huset ses herunder. Idylisk ligger det bestemt. Efter at have kigget på hus tog vi turen over Froense og nåede atter til den føromtalte Guldborgsundtunnel, denne gang bare på Falstersiden, videre til Stadager og Sundby F, Guldborg F, over Guldborgbroen til Guldborg L. Vi nåede hjem efter 4½ time fra vi start, og har tilbragt 3 timer og 8 min på cyklen. Vi er blevet rystet godt, på de små snoede stier, som de 46 km næsten udelukkende består af. Det er noget lettere at cykle på asfalterede veje, men knapt så interessant.
P1110182 P1110173
Mor kom med kaffe og kage. Hendes lange cykelture er forbi, så hun måtte nøjes med at støde til senere. Der blev hygget, gået tur og filet fødder med sandpapir. Allan tændte op i grillen og sådan fik en dejlig søndag hurtigt ben at gå på.

19 kommentarer:

  1. I valgte en perfekt dag til jeres smukke sundrute, tak fordi du tog mig med. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde vi, og velbekomme :-)

      Slet
  2. En dejlig rute, og skønt med lidt familiehygge. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Frisk luft og familiehygge er altid godt :-)

      Slet
  3. Det lyder som en god tur med motion og oplevelser - og kaffe efterfølgende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en dejlig tur og eftermiddagskaffen slap vi så for at lave :-)

      Slet
  4. i er da bare så seje,,,, sikke en tur,,,,,,,, ( jeg hader at cykle) vil meget hellere gå .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi holder også rigtigt meget af at gå. Her står cykling og gang vist meget lige :-)

      Slet
  5. Sikke en smuk og interessant tur - det varer vist et godt stykke tid, inden jeg kan hamle op med jer :-D
    Men når jeg kan, vil jeg gerne med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bare træne lidt på din nye cykel ;-) Vi må se hvordan din form er til næste år.

      Slet
  6. Hej Pia
    Så er jeg tilbage igen og har lige fået læst op på din blog - hold da op, der sker noget hos jer - godt din mor er blevet frisk igen.
    Jeg ærgre mig over, at jeg ikke havde læst din blog igår, inden jeg smed kvaset fra min hyldeblomstsaft ud - men næste år, så vil jeg huske på, hvordan du bruger det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ind imellem så går livet lidt stærkt.
      Hyldekvaset synes jeg var/er rigtigt godt, men det kræver at man er lidt mere omhyggelig med afklipning af grene end jeg plejer at være.

      Slet
  7. Sundruten er sådan en skøn tur, det kan jeg jo skrive under på. Nu skriver Ellen, at hun gerne vil med når hun kan - jeg vil også gerne tage turen ned til jer igen, denne gang med egen cykel. Måske kunne vi lave et fint lille blogtræf?

    SvarSlet
    Svar
    1. Som Ellens situation er lige nu, tror jeg tidligst det kan blive til næste år, så må vi se hvordan verden ser ud til den tid. Blogtræf er fint, og ideen kan jeg rigtigt godt lide, men jeg tvivler på der vil være tilslutning. Det er jo en lang vej med transport af cykler.

      Slet
  8. Ikke en dejlig tur I har været på. Du skriver, at din mor kom med kaffe og kage. Det betyder forhåbentlig, at hun er frisk igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Øhm, der skulle ikke stå ikke, men sikke ...

      Slet
    2. Det manglende lille s eller snarere store, gør en forskel. Her kunne jeg godt være blevet lidt i tvivl om din mening ;-)
      Mor er frisk, men hun skal til Roskilde om små 14 dage. Der finder de ud af om hun skal have en ballonudvidelse eller indsat en stent.

      Slet
  9. En skøn cykeltur I har været på. Tak for alle billederne og beskrivelserne.
    Hvor er det godt, at din mor er ovenpå igen. God lørdag!

    PS: Jeg kan se i min mail, at du har kommenteret mit blogindlæg. Kommentaren er desværre ikke slået igennem på bloggen. Jeg ved ikke, hvad der sker. Gider du prøve at sende kommentaren til bloggen igen? Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, og ja det er dejligt.

      Jeg har lige sendt en kommentar igen, men den havnede vist samme sted som de andre. Jeg tror jeg er blevet fanget af dit spamfilter, hvor du skal frigive mig.
      God weekend til dig.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)