lørdag den 29. december 2012

Bloggen og sjove søgninger

Der kan gå meget tid med at zappe frem og tilbage mellem de statistikker man kan se på bloggen. Der er både interessante, sjove, underlige og absolut helt ligegyldige ting, der kan aflæses. Interessant er det, synes jeg, at se bloggen bliver læst af flere og flere, og at den har taget en ordentlig stigning de sidste tre måneder, skønt jeg absolut ingen idé har om, hvem der læser med, ud over jer der kommenterer, og så et par robotter eller 10 måske! Blogstatistik Et af de mere populære indlæg, når det drejer sig om spamkommentarer, er dette. I starten kunne jeg slet ikke finde sammenhængen, men senere har jeg fundet ud af at der bliver søgt på en vis slags piger, og sådan noget beskæftiger jeg mig altså slet ikke med. Muligheden af de mange besøgende, kan selvfølgelig også ligge i de sjove googlesøgninger. Det hænder at jeg husker at skrive nogle af dem ned, og her er et lille udvalg.

  • Hvordan laver tebreve kort. Tebreve kan vist ikke lave andet en te.
  • Hvad hedder hækken. Øh, hvilken hæk taler vi om. Her på matriklen har vi liguster og tuja. Måske var det slet ikke vores hæk du mente?
  • Hvad er en knude. Der er en brændeknude, en knude på strikkegarnet, en knude i naturen, en knude i nakken, råbåndsknude, kællingeknude, ting der er gået i hårdknude og sikkert mange flere. 
  • Mormor til at pudse vinduer i. Sikke et mas det bliver, at få hende svunget rundt over alle ruderne og ind i alle hjørner. Jeg ville finde en metode der er lettere.
  • Strikke damer til røde kors. Jeg ved de strikker meget forskelligt i Røde Kors, men jeg har aldrig hørt at de strikker damer.
  • Se og hør manden. Det gør jeg da hele tiden, når han er i nærheden.
  • Hvad er asier og Hvad er asier lavet af.  En asie er en grøntsag, altså en agurk.
  • Hvordan lære(r) man at skrive skråskrift. Øvelse, øvelse og atter øvelse.
  • Hvornår laver Kari mad. Selvom jeg aldrig har nævnt hende her på bloggen, så kender jeg hende utroligt godt, og ved at hun laver mad hver eneste dag året rundt.
  • Kludder i strikkegarnet. Beklager, det kan jeg ikke løse via nettet.
  • Lollandsk grønlangkål med flad kage. Grønlangkålen kan du godt få opskriften på, men den flade kage, har jeg aldrig hørt om.
  • Kogning af frø langkål. Frøene skal ikke koges, de skal sås i jorden. Senere kan grønkålen høstes og koges. Når den er hakket kan du lave din langkål.
  • Slagter nisse pige uden tøj. Leder du efter en slagter, eller en der slagter nisser eller nissepiger? Jeg håber ikke du finder en slagter der udfører så brutale gerninger. Måske leder du bare efter en slagternissepige uden tøj? Det tror jeg også bliver svær at finde, ikke mindst hvis du forventer at finde hende bag slagterdisken.  
  • Dogging vestsj. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke anede hvad det var, men jeg er blevet klogere. Det er et slang og hvis du heller ikke ved det, må du altså google dig frem. Hvordan man er endt hos mig, fatter jeg ikke, men jeg behøver jo heller ikke forstå alt.  Solopgang 28.12.12
Solopgange er noget jeg forstår at nyde. Dette billede er fra i går.

20 kommentarer:

  1. Hihihi!
    Det er sjove ord og begreber der har fundet vej til din blog.
    Jeg laver nu ikke mad hver dag, men du kender helt sikkert en mere med det navn. Vi er jo næste 500 piger med det navn i DK ;0D
    Og så måtte jeg lige google det sidste ord og jeg forstår godt at du mener vi selv skal finde svaret på det, for ellers få du helt sikkert mange hits på den...
    God lørdag Pia!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg nemlig, en årgang 1959, hvor navnet var mere sjældent. Det hænder selvfølgelig også, at hende jeg kender bliver inviteret ud :-)
      Det var lige det jeg tænkte. Det er ikke alle besøg jeg er lige begejstret for :-)
      Tak i lige måde.

      Slet
  2. Hahaha - du excellerer også i sjove og underlige søgninger, kan jeg se :-D
    Jeg kan godt lide den med vinruespudser-mormor og den med strikkedamerne er jo et glimrende eksempel på det vrøvl, der kan komme ud af det, når man ikke kan finde ud af at sammenskrive navneordene.
    Omkring 1/3 af mine daglige hit er googlesøgninger, og ja, jeg har set, at din blog er blevet meget populær ... men det er da også velfortjent :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg også, og jeg kan se det for mig. Jeg ved ikke hvem det er mest synd for, mormor eller den person der skal svinge hende :-)
      Helt enig, vrøvl som: Fiber boller, som også tit dukker op :-)
      Så meget kan jeg ikke læse ud af mine hit, eller også har jeg bare ikke forstand på det, men det er helt klart at mange lander der tilfældigt. Tak skal du have :-)

      Slet
  3. smiler ......og nyder din solopgang ,,,,,,, god lørdag herfra ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Solopgange ved man da hvad er :-) Tak og i lige måde.

      Slet
  4. Ja......... det er godt nok nogle underlige ting ens blog bliver fundet på...... :-)

    jeg har også grint en del gange...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Man kan tage sig til hovedet eller grine :-)

      Slet
  5. Det er de sjoveste søgninger der fører til ens blog.. Jeg glemmer desværre at kigge i statistikkerne og dermed søgningerne.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke lade være med at kigge :-)

      Slet
  6. Googlesjov er en herlig leg, og sikke mange ting der kommer ud af det. Jeg undrer mig stadig over Googles søgealgoritmer, altså hvordan kan det være at Google peger på din blog, når det slet ikke er emner som du skriver om. Desværre tilbyder min webudbyder ikke, at jeg kan se Googlesøgningerne, så kan man selvfølgelig selv installere et plugin, men det kan jeg ikke finde ud af.

    Smuk solopgang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver dig svar skyldig. Jeg forstår det nemlig heller ikke altid. Mange af dem kan jeg dog godt se sammenhængen i, men andre igen ligger så fjernt derfra. Al den teknik er jo en videnskab i sig selv.
      Tak :-)

      Slet
  7. sådan en gammel regnskabs-dame som mig, kan slet ikke lade være med at kigge på diagrammer og statistikker - heller ikke dem for bloggen :-)
    På et tidspunkt var der stor søgning på min blog fra Rusland - jeg gad nok vide, hvad en russer kan få ud af min blog :-)
    Jeg undres over, at der bliver flere og flere, der læser min blog, men antallet af faste læsere stiger ikke - men min datter har fortalt, at hun har tilmeldt sig som privat læser og det kan jeg ikke se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er nok miljøskadet :-) Jeg får også besøg fra Rusland, Kina og andre sjove steder, men jeg tror mest det er robotter.
      Antallet af faste læsere, siger faktisk intet om, hvor mange der reelt læser med, men det ser da meget godt ud med et stort galleri :-) og man kan også læse de fleste blogge uden at vise ansigt. Alle statistikker skal tages med et gran salt.

      Slet
  8. Det skal jeg da have kigget lidt på. Statistikker er nogle sjove størrelser. Men statistisk set, så kommer jeg tit forbi her, for at se, hvordan det går hos jer, og hvad du nu har brugt din helt utrolig store energi på...

    SvarSlet
  9. Der ligger et nyt tidsfordriv gemt :-) Det ved jeg, du er jo også en af dem, der både kommenterer og lægger visitkort på anden vis.

    SvarSlet
  10. He he... jeg får sjældent kigget i statistikkerne, men det er da vist en fejl, ser jeg nu :-)
    Nå - men det beroliger mig da at konstatere, at du ved, når jeg læser med, men ikke lige får kommenteret. For det kan sørme være svært at nå det hele.
    Statistik-arbejdet må jeg selv arbejde lidt med i det nyt år, det lyder sjovt :-)
    Godt nytår til Jer - og tusind tak fordi I gad kigge forbi os i det forgangne år. Det har været berigende at lære Jer at kende - og både Manden og Konen håber, at vi ses igen i det nyt år.
    Godt nytår og knus fra os begge to her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Statistikker kan afsløre meget :-) Man kan ikke være alle steder, og nogen gange er det også svært at skrive noget alle de andre ikke allerede har nævnt.
      Det er os der takker fordi i åbnede dørene for os. Det er rigtigt dejligt at have fået sat ansigt osv. på de mennesker man føler man kender så godt.
      Tak, og et gensyn i det nye år vil slet ikke være så tosset. Knus og hjertevarme hilsner fra os til jer.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)