søndag den 15. januar 2012

ABC: EDB Grundkursus

ABC Scandinavia er nået til bogstavet E.
Da jeg i 1973 tog Handelseksamen, blev der, som noget helt nyt det år, mulighed for at vælge EDB, som et tillægsfag. Der var ikke mange, der meldte sig på banen. Nok mest fordi, timerne ikke talte med i det samlede timeregnestykke. Man kunne altså ikke slippe for nogle af de andre fag, så det betød endnu flere timer på skolebænken, for de der valgte faget. Jeg var overbevist om, at det måtte være fremtiden, så jeg meldte mig til dette kursus. Der sad vi så ugentlig og tegnede cirkler og mapper, i forskellige udformninger, ved hjælp af en lineal, i stil med den jeg har har tyvstjålet et billede af på nettet. Min eget lineal er nok røget ud under en oprydning.
Edb skabelon   EDB Grundkursus
Det er nok ikke lige den slags undervisning, man forbinder med et EDB grundkursus i dag, men snarere det man kan læse her. Mail, tekstbehandling, regneark osv. Noget de fleste af os vist dengang for ca. 40 år siden, end ikke havde fantasi til at forestille os, ville være en del af hverdagslivet for os allesammen.
Efter min læretid og et vikarjob på ½ år i et revisionsfirma, begge steder absolut helt uden nogen form for EDB, fik jeg job på SN-FRØ. Vores modervirksomhed var Sukkerfabriken. Til den kvikke, så er det ikke en fejl, at det kun staves med et “k” Det var med fuldt overlæg, at man havde valgt, at stave det sådan. Noget jeg altid har haft svært ved at forlige mig med. Nå, men det var et sidespring.
Der fik jeg med EDB at gøre, men ikke den slags vi kender i dag. Jeg sad og tastede på en “regnemaskine” sendte ruller til LEC Landbrugets EDB-central i Risskov ved Århus. Vi fik materialet tilbage på papir i mega store kasser, efter at de små “regneruller” havde været igennem en kæmpe procedure, hvor der både blev dannet hulkort, magnetbånd og meget mere. Jeg har også haft den fornøjelse at besøge LEC, med de gigantiske store maskiner. Jeg har aldrig set så store kontormaskiner hverken før eller siden. Hvis nogen af jer har set videoen med Kim Larsen, hvor han i sangen - Blip båt - synger: “Når jeg står ved min maskine….”  så ved I hvad jeg mener.Sukkerfabriken


Efter nogle år købte sukkerfabriken et par computere. Nogle til fabriken, og en enkelt til min arbejdsplads. Maskinen blev, uden nogen form for advisering, plantet foran mig. Værsgo, det bliver dig ud af 37 funktionærer, der skal arbejde på den. Det var heldigt, at jeg synes det var spændende. Jeg blev kastet lige ud i det, med regnskab og løn uden nogen form for kurser. Det hele foregik selvfølgelig i DOS, som det var på det tidspunkt sidst i 70´erne. Senere blev ETB også en del af mine opgaver, men skrivemaskinen var bestemt langt fra død. Den store dyre EDB-maskine, i lighed med denne, kunne i det hele taget ikke ret meget, set med nutidens øjne. Ingen mail, eller anden spændende adgang til nettet.   
Der er sket meget med udviklingen siden dengang. Selv ordet EDB eksisterer knapt mere. Nu hedder det IT. Jeg er bestemt ikke nogen IT-nørd, men bare en ganske almindelig bruger, som synes at alt den teknik er for viderekommere. Mit EDB-kursus? Tja, det var sjovt og spændende mens det stod på, men jeg vil vove den påstand, at jeg absolut ikke har kunnet bruge det til noget som helst.  
fra min mus til din

20 kommentarer:

  1. Sådan er det desværre tit med kurser :-)

    SvarSlet
  2. Rasmine... Det kommer ikke bag på mig. Det er heldigvis ikke kurser jeg har brugt mest tid på i hele mit liv.

    SvarSlet
  3. Dejlig nostalgisk læsning Pia, men selvom du ikke lige har kunnet bruge det til noget har det nok givet dig en vidunderlig følelse af at intet er utilgængeligt for dig, hvilket er en dejlig følelse.
    I kærlige tanker, god Søndag.

    SvarSlet
  4. Kære Pia, da jeg læste dit indlæg, mindedes jeg tiden i forsvaret med indførelsen af EDB.

    Jeg tror aldrig vi havde forestillet os, at udviklingen inden for IT området ville blive så stor som den er blevet. Vi havde computere, der var så store som 2 klædeskabe ved siden af hinanden, jeg mener de var udviklet af Chr. Rovsing og de var uhyrer avancerede for tiden. Utroligt som det er gået.
    En fortsat rigtig god søndag eftermiddag til dig.

    SvarSlet
  5. ja utroligt så hurtigt det er gået,jeg kan huske dos,som vi havde hjemme en pc hvor vi brugte de små disketter, det eneste man brugte "maskinen " til var fakturering, og lagerstyring. Men det var jo også helt fantastisk ,ikke mere bøvl med skrivemaskine og kalkerpapir, bare taste vare numre ind, trykke på knappen så kom fakturaerne ud af printeren i lange baner ,en original og en kopi herligt .Og når vi var færdige med det kedsommelige arbejde havde vi jo spillet Hugo til at slutte af med. Sjovt nok har jeg lige fået det lille sjove spil på min iphone,(slår man lyden fra kan man diskret spille det når man sidder og venter et eller andet kedeligt sted....
    Desværre har jeg aldrig været på et Pc kursus , så jeg fægter mig frem ........

    SvarSlet
  6. Michael... Jeg kan ikke huske hvad jeg har følt, og man kan jo hvad man vil :-)
    God aften til dig.

    SvarSlet
  7. Kære Annette.... Så har du også set de gigantiske maskiner og endda arbejdet med dem :-)
    Chr. Rovsing har jeg hørt før, men aner ikke i hvilken forbindelse. Avanceret ja bestemt. Nu er er alle maskiner små, og endnu mere avancerede, og NOGET alligevel såre simpelt :-) Det ER gået stærkt med den udvikling.
    God aften til dig også.

    SvarSlet
  8. Jonna... Faktura og kontoudtog kom ud i endeløse baner med det antal kopier man havde bestilt papir til. Slut med at viske fejlslag d i 2-4 lag ved skrivemaskinen :-)
    Åh,ja Hugo, det spillede børnene også her på en Comodore 64 som blev tilsluttet tv´et.
    Bortset fra det omtalte kursus, er alt min lærdom indenfor den branche også kommet ved at prøve mig frem.

    SvarSlet
  9. Åhhh disse minder.. jeg har også engang i en fjern fortid gået på EDB kursus.. Jeg blev endda ansat i EDB afd. her i organisationen, i dag hedder det IT afd. :-)

    SvarSlet
  10. Jeg har også nogle sjove minder om EDB. I 1989 fik jeg tilbudt en bogoversættelse under forudsætning af at jeg afleverede oversættelsen på diskette i stedet for de tykke bundter af papir jeg plejede at sende ind. Så tog jeg en rask beslutning, gik ind i Fona og købte et stort skrummel af en Olivetti maskine med DOS system til 14.000 kr. og sad dage og nætter for at lære det hele. Det lykkedes, og siden da er jeg vistnok anset for at være lidt af af en nørd.

    SvarSlet
  11. Inge... Der i virksomheden startede du formentlig ikke med papir og blyant alene! Jeg mener at I må være nået til maskinerne :-) Du, om nogen, må jo vide hvad der er sket på området :-)
    Det nærmeste strøm jeg kom på mit kursus var lamperne i loftet og stikkontakten på væggen :-)

    SvarSlet
  12. Inge... Der i virksomheden startede du formentlig ikke med papir og blyant alene! Jeg mener at I må være nået til maskinerne :-) Du, om nogen, må jo vide hvad der er sket på området :-)
    Det nærmeste strøm jeg kom på mit kursus var lamperne i loftet og stikkontakten på væggen :-)

    SvarSlet
  13. Anna Marie... Hold da op, sikke en udskrivning du foretog dig :-) men du har jo nok set en fremtid foran dig med den investering :-)
    Ofte lærer man mere ved at prøve sig frem, synes jeg, men det kræver lidt tålmodighed og udholdenhed.
    Stædighed belønnes :-)

    SvarSlet
  14. Det indlæg fik mig til at tænke på min læretid. Jeg var kontorelev i 1981 og vi havde computere. Faktisk var vi så moderne at vi have en slags email. Vi kunne sende beskeder til vores datterselskaber. Der var bare den hage ved det, at disse beskeder havde det med at låse for alt transmission af data. Det betød at vores stakkels edb-operatør røg ud i overarbejde på 3 timer dagen før juleaften, fordi vi lige ville ønske de andre god jul - behøver jeg at fortælle vi ikke var særlige populære det år :o)

    SvarSlet
  15. Hej! Det var intressant att läsa. Ha en fin dag !

    SvarSlet
  16. Lone... Jeg kan også godt huske at jeg kunne sende en tekstbesked til hovedkoncernen, men vi havde ikke rigtigt noget med dem at gøre.

    Selvom jeres mening var god nok, kom I nok nærmere i kridthuset, kan jeg tænke mig :-)

    SvarSlet
  17. Janne... Det var godt :-)

    SvarSlet
  18. Ahhh, ren nostalgi. EDB. Som jo betyder Elektronisk Data Behandling, og som en af mine kolleger konsekvent 'oversatte' direkte til engelsk, engang vi havde en gæst fra UK. "Our EeeDeeBee-department. Pinligt ;-)
    Jeg kunne læse hullestrimler... Og har prikket huller i hulkort.
    Ingen - og slet ikke eksperter - kunne forestille sig dengang, hvor hastigt udviklingen ville gå.
    Science Fiction-forfattere har alle dage haft en livlig fantasi, men heller deres rakte langt nok...

    SvarSlet
  19. PS: Jeg har den grønne lineal endnu ;-)

    SvarSlet
  20. Ak, ja pinlige situationer har vi vist alle oplevet.
    Jeg har kun set hulstrimler og hulkort de kæmpe maskiner spyttede ud i metervis. Der ville have været arbejde nok til flere hundrede folk om dagen. Jeg har kigget lidt på dem men aldrig lært at læse dem :-)
    Du har altså gemt lidt af nostalgien i linealen ;-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)