torsdag den 3. februar 2011

Møde med klassen

Selvom det var langt ude på landet, hvor der er langt til naboen, er fødselsåret 1955 en stor årgang, og vi var rigtigt mange i klassen. Da hele Sakskøbings oplag skulle samles inde i byen i 6. kl. blev vi spredt for alle vinde, og delt i 4 klasser med 20-22 elever i hver klasse. De næste par år, kom der hele tiden flere elever fra oplandet rundt omkring, som skulle tage de sidste skoleår i byen. På den måde har jeg, i folkeskolen, haft utroligt mange klassekammerater. Nogen forlod allerede skolen efter 7. klasse, og det var dengang, vi ikke fik taget klassebilleder, men enkeltbilleder, så man kunne bytte med alle og enhver, og lave sit helt eget lille album med minder. Vi var et par stykker der af og til talte om, at det kunne være sjovt at ses igen, men vi vidste også, at det næsten var en håbløs opgave. Hvem gik i den pågældende klasse lige nøjagtigt det år, og så manglede der jo nogen som gik i de andre klasser. Så det blev ved snakken i mange år.

4. kl. Tårs skole 1965 Tårs skole 1995
En elev mangler30 år senere

Min kusine M….., som jeg gik i klasse med, mødte en dag en gammel klassekammerat, K… og de to tog affære og fandt adresser via kommunens folkeregister, som var eneste mulighed, for at finde de fleste personer. Dengang var internettet ikke en mulighed, der var kun telefonbogen. I 1995, blev 4. klasse igen samlet. Festen foregik på den nedlagte skole i Tårs, hvor der den dag i dag, stadig dyrkes idræt, madlavningskursus, og andre aktiviteter. Resten af skolen er omdannet til lejligheder. M og K fandt frem til, at 1 klassekammerat var død, og to andre boede i udlandet, den ene i Italien og en anden i USA. Andre to havde ikke lyst, eller kunne ikke. Resten af flokken blev samlet, og fotograferet, ved samme væg, i samme lokale med opstilling og pladser nøjagtigt som for 30 år siden. Vi skulle rejse os og fortælle kort om vores liv, siden vi forlod skolen, og det var sjovt og interessant at høre. Der mødte en enkelt person op, hvor jeg måtte spørge hvem hun var, ellers var jeg ikke i tvivl om alle de andre, selovm der var gået 30 år for nogles vedkommende.

Der var straks to nye der meldte sig, helt uden pres, til at holde næste arrangement, som skulle foregå om 3 år, fordi hende fra USA så ville komme på familiebesøg i Danmark. Adresselisten blev afleveret til den nye festkomité. Desværre er der aldrig sket mere. Det er så ærgerligt. Min kusine og jeg har talt om det, men det var et stort benarbejde, hun var med til at lave, så hun gør det ikke igen, og det er forståeligt nok. Jeg har søgt på internettet og FB for flere år siden. Sidste år lykkedes det mig endelig at finde EN enkelt klassekammerat, som også var en af mine bedste legekammerater i barndommen. Det kunne nu være rigtigt sjovt at blive samlet igen om 4 år, for at fejre de 50 år.

6 kommentarer:

  1. Hvor sjovt... hende der sidder ved siden af dig, har oven i købet stadig den samme frisure :-)
    Jeg er sikker på, at det er et vildt stort arbede at finde dem alle sammen, men det kunne da være sjovt for dig, hvis der var 'nogen', der godt gad.

    SvarSlet
  2. Ja, det er sjovt at se, hvad der er sket med alle de gamle klassekammerater i de mellemliggende år.

    Jeg har 2 gange været med til at vi samles igen. Den ene gang fra Folkeskolen og den anden gang fra realen. Jeg husker især, da vi mødtes 25 år efter vi havde forladt Folkeskolen. Vi blev alle hilst velkommen af en herre i sorte læderbukser, sort t-shirt, kulsort farvet hår og så vidt jeg husker make-up! Ham var jeg helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde tidligere havde set....og så viste det sig at være en af mine bedste legekammerater, fra da vi startede i Folkeskolen.

    Jeg har lige læst lidt tilbage hos dig og nydt at læse hvad der er sket i din verden siden sidst. Opskriften på nøddebrødet er kopieret, den skal prøves.
    En god aften til dig.

    SvarSlet
  3. Det er rigtigt dejligt at samles igen Pia, vi har holdt 25 års jubilæum i folkeskolen, og jeg gik på sergentskolen i Sønderborg og der har vi også holdt 30 års jubilæum.
    God aften.

    SvarSlet
  4. Ellen... Nogen forandrer sig rigtigt meget og andre næsten ikke :-)
    Tænker meget på, om den "nogen" skulle være mig :-) men jeg aner ikke hvor de bor eller hvad de hedder til efternavn. Alle drengene, bortset fra en har almindelige sen navne. Forældrene er døde eller flyttet fra de adresser jeg kendte.

    SvarSlet
  5. Annette.... det er det nemlig :-) Ha..ha.. ja, der kan man se. Jeg tænkte også mit, om min klassekammerat, hvad pokker hun lavede her, inden jeg spurgte mig forsigtigt for.
    Det hollandske mel får ikke indflydelse på dette nøddebrød :-)
    Også god aften til dig :-)

    SvarSlet
  6. God aften Michael :-) Ja det er sjovt. Også at mødes med gamle gode og tætte arbejdskollegaer, som det gjorde lidt ondt at skilles fra, da fusionsbølgen betgyndte at blomstre først i 8o´erne. Der kan vi snart fejre 25 år. Der er meget at tage fat på, så livet når aldrig at blive kedeligt :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)