Mandagstema: Eksotisk

De tropiske lande har vi desværre aldrig besøgt, men der findes meget andet eksotisk i denne verden. Vi har i mange år været medlem, af Adoption og Samfund, hvor jeg også har siddet i lokalbestyrelsen for Storstrøms Amt nogle år. Der mødtes vi adoptanter med vores børn til flere arrangementer årlig. Bl.a. en fastelavsfest, en sommerfest og et kulturelt indslag.
Vi forældre kunne ikke få viden nok omkring de forskellige afgiverlande. Vi havde det tilfælles, at vi gerne ville vide alt omkring det land vores børn kom fra. Derfor bestod det kulturelle indslag altid af en foredragsholder, som var født og opvokset i afgiverlandet, og først tilflyttet Danmark sent i voksenlivet. Eller af en dansker der havde levet en stor del af livet i det pågældende land.






















Vi har stiftet bekendskab med utroligt mange, og vidt forskellige landes kultur, religion, tøj og mad. Vi fik svar på hvert eneste spørgsmål vi stillede.
Der var altid lavet en større udstilling og salgsbod med alverdens ting og sager, produceret i det omhandlende land. Vi sang sange på det pågældende sprog. Det kulinariske islæt på dagen, var selvfølgelig også en varm ret fra det pågældende land. Maden blev altid produceret på stedet af en medrepræsentant af foredragsholderen.
Vi har spist indisk, koreansk, brasiliansk, og…nej det bliver for omfattende at remse op, men det var altid en stor fornøjelse at sætte sig til bords
Børnene interesserede det ikke det fjerneste. Heller ikke de større børn. De legede bare sammen imens på kryds og tværs af alle nationaliteter, og spiste hvad der blev serveret. Alligevel er vi af den overbevisning, at alle disse arrangementer har gavnet vores børn, og vi selv har haft stor glæde af det i rigtigt mange år. Da vores børn var blevet store, og til sidst ikke havde lyst til at deltage, valgte jeg at træde ud af bestyrelsen. Allan og jeg tog afsted alene et par gange, men valgte så at melde os helt ud af foreningen.
Du kan se andre eksotiske bud her.

Hvor blev min weekend af!

Det er ikke mange timer siden, jeg havde en dejlig lang weekend foran mig, uden de store pligter. Der skulle bare hygges igennem lige fra fredag til søndag.  Fredag aften, inden jeg drog til julefrokost med de gamle kollegaer, fik vi lige et lynvisit af Camilla, som skulle til en venindes fødselsdag på Lolland. Weekenden er fløjet afsted. Ved middagstid lørdag fik vi besøg af Ellen og John, samt Inge og Hasse. Vejret var ikke helt med os, det var tåget, og koldt, men ud og se os omkring på Lolland og Falster skulle vi.
Der blev snakket på kryds og tværs. Alle fotograferede. Der blev taget en masse billeder, inden vi vendte næsen hjemad, hvor snakken fortsatte til langt ud på natten. 
Inge og Hasse var de første der forlod os i dag, da de skulle hente Bumle. Vi andre fire kørte en ekstra lille tur. Ellen spurgte om der var mere tilbage af hendes mors og min fars barndomshjem i Kalø, Tårs Sogn. Ikke meget, siger jeg, men lidt ruiner ligger der da tilbage. I den del af huset, der ses her ovenfor, boede min farmor og farfar med 7 af deres ialt 8 børn. Vi var inde og se huset, og måske viser Ellen billeder en anden dag!  Hvis ikke, så dukker de måske op hos mig en dag, sammen med en lille slægtshistorie. Det gør det måske alligevel.  
Jeg prøvede for første gang i dag at lege lidt med makro. Jeg har meget at lære, og skal øve mig en del mere. Dette er mine bedste billeder, og absolut ikke noget at prale med. Det kan slet ikke måle sig med det Ellen har taget.
Da Ellen og John forlod os, ankom Mads og Charlotte. Det blev både til kaffe, hyggesnak og lidt restemad fra frokostbordet.
Jeg skal tidligt i seng, men tusind tak til jer alle for en rigtig dejlig weekend.

Gamle frøer

Da jeg, for godt en måned siden, så afsenderadressen på det brev der kom til mig med posten, var jeg ét stort spørgsmålstegn. Kuverten indeholdt et personligt brev, fra en gammel arbejdskollega, som jeg dog er stødt på et par gange, efter jeg forlod min daværende arbejdsplads i 1989. Brevet indeholdt også en indbydelse til at deltage i gamle frøers julekomsammen………Tænk over det, og meld tilbage om du har lyst til at deltage…….. Det ville jeg altså gerne, selvom jeg egentlig skulle forberede lidt mad og andet til et lille stævnemøde, som i denne weekend skal foregå her på matriklen.
Vi mødtes på Fru Holgers Pakhus. Vi var en lille sluttet kreds. Ældste deltager var 77 år. To havde meldt afbud p.g.a. sygdom. To af personerne har jeg ikke set siden 1989. En af dem havde taget den lange vej fra Odder, for at deltage. Det har været en kanon hyggelig aften. Snakken gik på kryds og tværs, om hvad der er sket i vores liv i alle de år. Hvad vores børn laver, hvad vi selv beskæftiger os med osv. Billederne af menuen er så ringe, jeg havde glemt at stille på apparatet. at jeg ikke burde vise dem, men jeg gør det alligevel.
Forretten var: Bruchetta og røget laks, tomat og mozzeralla. Hovedretten var: Steak af oksefilet med bagte rodfugter, friske grønsager og rødvinssauce. Det var rigtigt lækkert, grønsagerne dejligt sprøde og jeg var mere end mæt.
Vi sluttede aften med en irish coffee. Klokken 23 blev vi bedt om at forlade stedet, da det var en time siden de havde lukket. Vi havde ellers fået lovning på, at vi kunne blive lidt længere, da der blev bestilt bord. En time er selvfølgelig også lidt længere, men vi kunne have brugt meget mere tid til at snakke i. Jeg har som sædvanlig min villige og trofaste privatchauffør, både ud og hjem. Det blev aftalt at vi skal mødes igen til næste år.
Jeg glæder mig til i dag, men er også en smule spændt på at møde Inge og Hasse IRL sammen med Ellen og John, men dem kender jeg jo. Vi satser på en hyggelig weekend, med masser af snak og ditto rødvin og måske en lille smule søvn! Jeg har lidt på fornemmelsen, at det er en flok natteravne der skal samles, så det kan godt gå hen og blive en weekend, hvor nattesøvnen ikke fylder mest. Derfor er jeg den der smutter under dynen meget snart. God weekend til alle jer der læser med.

Kulturel aften og socialt samvær

Vores lille Grundejerforening har nogle få, men faste arrangementer hvert år. Der er den årlige cykeltur. Der er sommerfesten og generalforsamling med banko. Vi prøver også at holde fast på efterårsarrangementet, men det er ikke hvert år det lykkedes at få deltagere nok, med mindre det foregår i lokalområdet, hvor mulighederne er små, da vi ikke har penge i kassen. Folk springer fra hvis vi skal køre langt. Vi måtte hente folk udefra, da vi skulle have samlet deltagere nok til en rundvisning hos TV2 Øst i Vordingborg. Et meget spændende arrangement, hvor vi fik lov at overvære hele regionalprogrammets direkte udsendelse fra studiet.  
I går var vi en tur på Lokalhistorisk arkiv for at se gamle billeder og høre historier om vor lille by. Det var der stor tilslutning til. Vi er stadig kun en lille forening. 16 interesserede personer mødte op, også for at høre lidt om arkivet og hvordan det kan bruges. Arkivet er nu slet ikke nyt for mig, for det var der jeg startede min slægtsforskning for mere end 20 år siden. Det var dengang man ikke kunne finde noget på nettet, men sad og bladrede i de store gamle kirkebøger eller kiggede små microkort eller film. Det var der jeg virkelig lærte at læse gotisk skrift. En ting er at læse gotisk fra bogtrykkeren, men noget helt andet er personlige håndskrifter, som ikke altid er lige læsevenlige, samtidig med at sproget var meget anderledes, og man skulle lære hvad alle de nye gamle ord betød. Et eksempel på sygdommen “Vattersot” beskrevet på gotisk ovenover.
I dag har vi været til ekssvogers bisættelse, med efterfølgende traktement med den nærmeste familie. “Svoger” tabte desværre kampen mod kræften. Han blev kun 56 år. Vi vil savne hans besøg, men han vil altid være i vores hjerter.
Jeg glæder mig i denne tid. Hele weekenden kommer også til at byde på socialt samvær, men det bliver af en helt anden kaliber. Lørdag og søndag får vi besøg af Inge, Hasse, Ellen og John. I morgen skal jeg lige lave de sidste indkøb, for fredag sneg der sig en meget uventet indbydelse ind af døren. En jeg ikke kunne sige nej til. Jeg skal ses med gamle kollegaer. Nogen af dem er det mere end 23 år siden jeg sidst så. Jeg har absolut ingen idé om, hvilket tidspunkt vi jeg har tænkt mig at bryde op på fredag aften eller nat. Jeg forventer det bliver hyggeligt at gense den lille flok. Bryder de tidligt op, så kan jeg nå at lave et indlæg inden de fire sjællændere når frem til Lolland. 
Weekend kom bare an. Jeg er klar.

Mandagstema: Mørketid

Kommer du ud i mørket, og hvordan oplever du det, spørger Helene i denne uge. Jeg kommer da en del ud i mørket. Det er mørkt når jeg kører på arbejde, og somme tider også helt mørkt når jeg har fri. Heldigvis påvirker mørket ikke mig og mit sind, og de allerfleste motiver bliver hentet udendørs. I dag var dog en undtagelse. I morges da jeg var landet på kontoret, ringede telefonen, hvor jeg blev spurgt om jeg kunne fremskaffe et meget gammelt bilag. Da jeg hørte ca. årstallet, var jeg ikke sikker på det eksisterede mere. Det var jo ikke et værdipapir, men et ganske almindeligt bogføringsbilag. Fakturaen var så gammel, at den, iflg. bogføringsloven, havde nået opbevaringskravene for meget længe siden, men jeg lovede at gå på jagt efter det. På med overtøjet og ud på en lille vandretur, op på et gammelt loft, for at se efter det.


































Der ligger mange gode og spændende sager på det store loft, hvor der kun var en enkelt sølle lampe. Jeg kunne sagtens bruge nogle timer, nej dage, uger, måneder på det arkiv. Jeg var nød til at modstå fristelsen, jeg havde en deadline, og der var bestemt ikke indlagt tid til at bevæge mig ind i dette slaraffenland. Jeg ved jeg ville glemme alt og alle omkring mig, og være helt opslugt. Jeg måtte hellere gå i gang med at lede, helt nede på knæ, og så ellers bruge udelukkelsesmetoden. Det lykkedes, jeg fandt det famøse stykke papir, som var endnu ældre end antaget. Alligevel var det rart at have et udgangspunkt.   
Her til aftens da vi kørte til dans, var der også lys at finde i mørket. Det er der heldigvis altid. Nogen gange skal man bare grave rigtigt dybt og længe.
Klik her og se hvad andre har fundet i mørket.

En tom weekend i kalenderen

Ingen aftaler, ingen pligter, der nødvendigvis skal gennemføres, dem holder jeg rigtig meget af, altså ikke pligterne, men sådanne weekender. De ender jo alligevel med at blive fyldt ud med en masse godt, på eller anden måde. Lørdag morgen fik vi besøg af Mads til morgenkaffen, dvs. Mads´  morgenkaffe. For os blev det tidlig formiddagskaffe allerede ved halv ni tiden. Det blev til en dejlig hyggesnak med Mads om hans gøren og laden. Jeg fik knækket et helt fad nødder. Jeg har stadig en stor skål stående. En masse tøj er blevet vasket, og kom ud at hænge i det skønne vejr. .
Min søster har drivhus, og hun mente ikke hun fik flere røde tomater. Jeg aftager gerne de grønne, som nu er syltet. Der lå et par pakker gær i køleskabet, som skulle bruges. Derfor røg jeg ombord i en portion boller. Allan kørte op til mor, som havde brug for en hjælpende hånd og en værktøjskasse. Sien i blandigsbatteriet var tilkalket, og der skulle værktøj til at få den skilt ad. Ligeså med et par af hendes lamper, hvor pærene var sprunget. Allan ud og købe ind, skifte pærer, så der igen var lys over lejligheden.
Aftenen foregik med strikketøjet, mens jeg så tv-udsendelsen om madspild. Jeg havde hele ugen hørt om den udsendelse i radioen, så det skulle jeg se. Her på øerne, er der selvfølgelig også madspild. Men i de fleste butikker, også de store af slagsen, nedsættes prisen på varer til det halve, hvis emballagen er gået itu, eller varen nærmer sig sidste salgsdag. Sådanne varer forsvinder hurtigt fra butikkerne. De når slet ikke at blive gamle. Fordi der er kommet en anden pose udenom gulerødderne, kan jeg da sagtens bruge dem, når de kun koster det halve og Allan kan sagtens spise en pose småkager, selvom de stort set er knækket hver og en. Pålæg til halv pris, når der stadig er 3 uger til udløbsdato, ryger også i min indkøbskurv. Så længe skal det alligevel slet ikke ligge i vores køleskab.
Det er igen blevet sæson for indkøb af de store lakseørreder i Sortsø, hvor der hver weekend, den næste måned er åbent for salg. Vi kunne lige så godt få det overstået. Klokken 9 i formiddags, kørte vi afsted. Det var så tåget, at vi kun kunne køre 40 km i timen, stort set hele vejen derned. Ved Sortsø havn så der sådan ud.
På hjemturen havde tåget lettet flere steder, hvor solen var brudt igennem. Vi tog en lille omvej hjem, over Øster- og Vester Kippinge. I Vester Kippinge var der et tyndt lag is på hele gadekæret. 
Vi fortsatte turen til Valnæs og ud til Resle strand ved Vålse og hjem over Vålse Vig.
Vålse gadekær var også frosset. Måske er det derfor ænderne har søgt op på land! 
Hjemme ved middagstid, hvor de 6 kg ørreder blev parteret i passende stykker, og frosset ned, mens Allan hakkede en squasch, så jeg kunne få bagt en kage. Jeg fik kogt laksehovederne. Apropos madspild, så sidder der meget kød under hovedet. 

Jeg skulle have fat i nogle landæg, så vi drak en tår kaffe, og kørte ud i det blå.

Hvad er værd at vise frem på denne årstid! når vi næste weekend får besøg. Det hele tager sig nu en gang helt anderledes ud, når det er forår og sommer. Her har vi jo kun naturen. Der er højt til himlen, langt til naboen. Der er marker, roer, vand og skove. Jeg burde måske have ordnet haven, så den tager sig pænt ud, men ærlig talt, så var det andet sjovere, så haven får lov at se ud som den gør.

Det var længe siden vi havde været ved fuglereservatet i Majbølle. Der var nu ikke overvældende mange fugle. Vi kørte en tur til Kalø hvor jeg har boet de første 17 år af mit liv, inden jeg flyttede sammen med Allan i Sakskøbing.

Der er fuglereservater alle steder, også i Kalø og Tårs. Solen var ved at gå ned. Gad vide om man kunne se den omme i Tårs. Lidt kunne vi da se, men den ville gå ned bag skoven Maltrup Vænge. Hvordan mon solnedgangen så ud ved Oreby havn og Slot! Allan mente skoven igen ville være i vejen. Ja, måske, men derfor kunne vi vel nok opleve lidt af det. Kør musen over billederne, og det vil fremgå hvor du er.
Jeg fik mine æg. Vi jagtede solen, og kørte til Stenstrup, men det er langt ude på Lars T… marker, så solen var næsten forsvundet da vi kom frem. Jeg HAR billeder, men ikke noget der kan måle sig med dem ovenover. Vi listede hjem i tågen. Allans aftensmad bestod af resterne fra i går. Min bestod af en grov laksesandwich, fra de hoveder jeg havde kogt. Allan spiser ikke så “fint”
Sådan kan en hel tom kalender blive fyldt.

Månedens monochrome: November

Fotoringen har præmiere, og den første udfordring er et billede i sort/hvid. Mit bidrag er en af de møllesten, der står spredt rundt omkring i lokalsamfundet. Denne her er utrolig flot bevaret.  











Du kan se andre bidrag her.