onsdag den 5. september 2018

Ferien gik til Kroatien og Bosnien

Jeg skrev ellers her, at jeg ikke ville skrive om vores ferie til Kroatien, men man har et standpunkt til man tager et nyt. Billeder har jeg vist nogle af her, men jeg har aldrig fortalt om ferien, selvom jeg efterfølgende ofte har tænkt på det. Nu sker det så alligevel. En hel uges ferie i et enkelt indlæg. Altså noget forkortet i forhold til hvad jeg plejer. P1120508
I denne måned er det to år siden, vi var afsted. Jeg havde forventet at Kroatien var et fattigt, nedslidt og krigshærget land, men jeg blev positivt overrasket. Alle mine fordomme blev manet til jorden. Der var ikke nogen fattigdom at se. Fine nye huse med velplejede haver. Der var en fantastisk smuk natur og mange idylliske pletter. P1120514
Fra hotellet, som lå højt oppe, var der 328 trappetrin ned til strandpromenaden. Den tur tog vi, op og ned, mindst en gang om dagen. Allan var afsted med et optapet knæ, der helt skulle skånes lidt, så mens han hvilede ben, før eller efter vores vandreture, motionerede jeg på trapperne. Over 3.000 trin eller 5 ture blev det til nogle af dagene.  P1120593
Vi lejede også bil tre dage, hvor vi blandt andet var en tur til Krka og gik rundt i det store naturområde mellem en masse vandfald. P1120621

Især et var imponerende stort.
P1120642Kroatien har et godt vejnet og mange, både små og store betalingsanlæg. P1120574a
Motorvejene ligger øde hen, fordi det er betalingsveje. Man benytter i stedet hovedvejene, som er gratis at køre på. På motorvejene føler man sig virkelig alene i verden. P1120575 
Der hvor vi boede, kunne man ikke undgå at krydse Bosnien, når vi skulle mod nord.  Det betyder, at man skal have sit pas med. Det syntes vi var underligt.
P1120571
Når nu vi var så tæt på Bosnien, skulle vi da også udforske dette land lidt. Det var en stor kontrast til Kroatien. Gråt og trist. Bosnien bar tydeligt præg efter krigen. Der var mange faldefærdige huse. Man var først lige påbegyndt opbygningen efter krigen, nogle ganske få steder.  På vejen dertil, måtte vi flere gange putte dankortet i en automat, for at få bommene til at åbne sig, så vi kunne køre videre. Vi ville se Den Gamle Bro i Mostar. Parkeringen og ikke mindst betalingen var et kapitel for sig.  Der var ingen ledige P-pladser i hele byen. Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. En mand, på motorcykel, i en autoritetstro vest, kom som sendt fra himlen og ledte os gennem afspærringer og byens snørklede gader, ind i en stor baggård, hvor man kun kunne betale med kontanter til ågerpriser. Allan blev så sur og mopset, at han ville køre hjem igen, uden at se det, vi var kommet for, mens jeg mente det var for dumt, når nu vi havde taget turen. Jeg prøvede at forhandle mig frem til et beløb, da vi kun skulle kun være der en time eller måske to. Først var de overhovedet ikke forhandlingsvillige, så jeg sagde vi kørte igen. Så ville de åbenbart hellere nøjes med mindre. Det var stadig en dyr parkering, men nok ikke værre, end hvis vi havde parkeret i København i de dyre timer.
P1120561

Vi har set røde og grønne søer og oplevet meget andet i Kroatien, men beretningen stopper her, for denne gang.
Kroatien er et af de få feriesteder, jeg godt kunne lokkes med til endnu en gang. Bare det bliver i et andet hjørne, for jeg gider ikke se det samme to gange. Jeg vil hellere opleve noget helt nyt.

10 kommentarer:

  1. Ih, hvor du bare bekræfter mig i at have forfærdelig ondt af mig selv, fordi vi måtte aflyse vores tur til Balkan denne sommer. Jeg håber virkelig, at vi kan komme afsted en anden gang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ked af, jeg fik ribbet op i det sår ;-) Jeg krydser fingre for, at det lykkedes for jer at komme dertil.

      Slet
  2. Kroatien er et smukt land. Vi var der i 1990, lige før krigen, så der er sikkert sket en hel masse på de mange år.
    Det var ret morsomt med den uautoriserede parkeringsafgift - der er vel egentlig ikke noget at sige til, at de benytter sig af situationen, når de tilsyneladende er så fattige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Allan var der i 1970 mens det hed Jugoslavien, og vi ville have været der i 1992, men tilstanden der gjorde, at vi i stedet køret til Ungarn. Der er uden tvivl sket en masse siden.
      Jeg tror ikke, de var spor fattige. Jeg tror mere det var korrupt. De skovlede penge ind.

      Slet
  3. Balkan er spændende, og dine billeder bekræfter skønheden. Vi flirter med tanken om en tur til den kroatiske skærgård. I 2006 passerede vi gennem Kroatien ad Donau, og bl.a. Vukovar (nær Serbien) havde en del sønderskudte huse - krigen var bestialsk og tog ingen civile hensyn. Nu er det nogle år siden, og de har haft tid at slikke sårene og lappe bygningerne, men der vil være ondt blod i mange år fremover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, en tur til skærgården, lyder også godt, bortset fra jeg ikke er så god til det sejleri. Det er åbenbart meget forskelligt, hvor langt de, nu mange lande, er nået i deres genopbygning. Bosnien var kun lige begyndt, mens Kroatien var færdige. De andre lande har jeg ikke styr på. Ja, der går nok et par generationer, inden der bliver blødt helt op.

      Slet
  4. Hvor er det dejligt at du bekræfter det jeg har forestillet mig mht. forskelligheden mellem de 2 lande.
    Balkan lyder som et sted jeg gerne vil opleve, når der er 3 uger i sammenhæng til ferie, og det sammen med en der gerne vil kører. Dine billeder og ord bekræfter drømmen godt må udvikle sig, hvis mulighederne byder sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt både at blive bekræftet, eller få manet fordomme til jorden.
      Der er både oplevelser og den varme, du gerne vil have :-) så skal du bare have det andet til ar gå op i en højere enhed.

      Slet
  5. Tak for turen. Jeg har ikke været på de kanter, men naturen ser dejlig ud. Det er en interessant forskel på de to nationer du påpeger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Naturen er dejlig, også der, og forskellen på de to lande, skinner tydeligt igennem.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)