torsdag den 21. marts 2019

Tavshed, hvad sker der…

Der er mange grunde til min tavshed, men livet er en stor prioritering, og bloglivet står for tiden ikke særligt højt på listen, bl.a. fordi det irriterer mig grusomt, at jeg ikke kunne lægge billeder ind sidst jeg skrev. Sådan noget skal bare virke, uden at jeg skal bruge oceaner af tid på noget, jeg åbenbart ikke har forstand på at løse. Heldigvis er der andre steder, jeg kan bruge min tid bedre.


Begge ungerne har lige haft fødselsdag, og begge ønskede sig både materialer og arbejdskraft til renovering af deres hjem. Derfor bruges der mange timer på byggeprojekter. Hos Mads er det 1. sal, der bygges videre på, og hos Camilla er der mange både store og små projekter at tage fat på. Begge unger har købt gamle huse, som er bygget i 1870, og selvom det er 19 år siden Mads blev husejer, så vil der hele tiden være noget, at tage fat på og vedligeholde.

På arbejdsfronten, har det altid været en travl tid, indtil vi når april/maj. De sidste 2½ år har ikke forbedret den situation, selvom der er lavet små tiltag, der skulle aflaste mig både det ene og det andet sted. Jeg er udmærket klar over jeg har verdens bedste chefer, både på landet og i byen. Jeg ved jeg, stort set, kan gøre som jeg vil. Chefen spørger, hvad vil du gerne? Jeg kom med mine specifikke ønsker, om både hjælp og arbejdstid. Hvis det er sådan du gerne vil, så er det det vi gør.

Den anden chef har jeg også talt med, selvom jeg vidste at svaret ville være, at det styrer jeg helt selv. Det var lige nøjagtig de ord han brugte, efterfulgt af, at han var glad så længe, jeg ville arbejde for ham. Jeg fik en masse ros, som selvfølgelig er rart nok at få, men som jeg ikke har behov for, da jeg er sådan indstillet, at så længe jeg passer det jeg skal, og ingen brokker sig over det jeg laver, regner jeg med, det er godt nok. Derefter sagde han, du knokler jo konstant. Får du i det hele taget nok i løn? Jeg nåede slet ikke at svare, da han sagde, du skal da bare hæve lønnen med X-antal kroner med øjeblikkelig virkning. Det er jo det jeg siger. Jeg har nogle fantastiske chefer.
For 3 uger siden, da jeg skulle ned ad nogle trapper, overså jeg det sidste trin, og faldt det sidste stykke med et gevaldigt brag. Egentlig gjorde det slet ikke ondt, og jeg tænkte var heldig sluppet, men efter et par dage, kunne jeg mærke der var noget galt i lysken. Der hvor benet “er sat på.” Jeg bestilte en tid hos kiropraktoren, som kunne fortælle mig, at jeg har forskubbet mit bækken og det er låst fast i en uheldig position. Det er han nu ved at udrede. Heldigvis kan jeg stadig går mine ture, uden besvær, og lave alt det jeg vil. Det er kun, når jeg skal ud og ind ad bilen, og når jeg rejser mig fra en stol, at jeg mærker noget.

10 kommentarer:

  1. De trapper, altså - jeg havde præcis de samme problemer i næsten tre år efter mit fald. Meget opmuntrende, ikke sandt? Undskyld ... og jeg håber sandelig, at du kommer dig hurtigere.
    Jeg prioriterer nu altså også livet ret højt ... ;-)
    Billedproblemet har du åbenbart løst, men de er større, end du normalt bruger på din blog. Det gør nu ikke spor!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heldigvis ikke, jeg kommer til at mærke trappefaldet så længe, Efter 3. behandling i går, mærker jeg stort set intet, når jeg rejser mig eller stiger ind og ud ad bilen, men biløvelsen bliver gjort med forsigtighed.
      Det er jeg ikke i tvivl om du gør, altså prioriterer livet, men jeg kan nu heller ikke se, at jeg hat nævnt selve livet som en prioritet. Der findes jo mange slags liv. Udeliv, indeliv, arbejdsliv, strikkeliv og .... Fortsæt selv ;-)
      Nja... Nok ikke rigtigt. Jeg prøvede fra den bærbare, hvor en lille test viste at ALT også OLW fungerede. Der gjorde det så bare ikke alligevel 😢 Størrelsen på billederne er mere eller mindre mit eget valg. Lige store nok, og så sejler de rundt 😢

      Slet
  2. Jeg håber, at lønforhøjelsen var klækkelig, sådan som du knokler.
    På min tidligere arbejdsplads opdrager man folk til ALTID at have en hånd på trappegelænderet. Det har jeg taget til mig, for trapper er ikke kun årsag til arbejdsulykker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en flot lønforhøjelse.
      Efter jeg brækkede foden, for nogle år siden, er jeg også blevet bedre til at støtte lidt ved gelænderne, men det kræver altså at der er et fra start til slut. Jeg er heller ikke sikker på det ville have hjulpet her. Jeg mente jo jeg var nede.

      Slet
  3. Dejligt, at du fik løst problemet med at vise billeder her på bloggen. Foråret er utroligt smukt.
    Og så er det rigtig dejligt, når man er påskønnet på jobbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det virker desværre bare ikke optimalt, hele ellers er der hele tre gode ting, at glæde sig over på en gang. Billederne, foråret og påskønnelsen, og det er heldigvis ikke de eneste glæde, jeg har.

      Slet
  4. Det er dejlige billeder du viser.
    Jeg har for længesiden lært mig at det kræver bevidsthed at gå på trapper, men det kansvigte. Således var jeg ved at falde da jeg overså det nederste trin på kældertrappen. Det sker ikke mere fordi jeg holde øje med hvor jeg er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Jeg havde netop tjekket at jeg VAR nede, men synet har bedraget. Min far talte altid, på sine gamle dage, trinene i deres hjem, men det er hændt, han har talt forkert. Så uanset hvor meget man garderer sig, kan det alligevel gå galt.

      Slet
  5. Skønne billeder (nu hvor du på en eller anden måde har fået dem lagt ind). Og skønne chefer. De er næsten lige så gode som min :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det lykkedes med møje og besvær, så bloggen(e) er sat i bero. Dejligt med gide chefer :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)