fredag den 22. september 2017

Feriekompromis 3 – Mønsted Kalkgruber, ost, Give-Egnens Museum og …

Torsdag den 10. august og 6. feriedag
Vi ville gerne opleve lidt mere, men vi havde slet ikke forudset, at det var i dette område, vi ville havne. Hvad er der så lige at se her, som vi ikke allerede har set på et tidligere tidspunkt, og uden at køre nordpå igen, eller tage de store afstikkere. Vi skulle jo have campingvognen med på krogen hele vejen. P1140175
Jeg kom i tanke om at Allan gerne ville se Mønsted Kalkgruber, så det blev første destination. Man kan blive kørt med toget ned til minen, men toget kørte først senere, da de dårligt havde åbnet, da vi stod der, og desuden ville vi gerne gå.
Der er 60 kilometer underjordiske minegange, så der er nok at udforske, og vi gik rundt mange steder. Der var selvfølgelig mørkt, men vi havde lommelygte med. Der var stejlt, og der var fedtet. Meget blev udforsket, men langt fra alle gangene.  P1140171
Vi havde godt nok fået udleveret en brochure, men den havde vi ikke fået læst, og dernede i minen var der for mørkt. Et skilt med teksten ‘ost’ og en pil. Det måtte undersøges. Mørke gange og ingen skilt. Er vi på rette vej? Pludselig møder vi en meget smal og meget høj vindeltrappe. Vi standser, for må vi gå derop, og hvad er der, der? En anden turist, der åbenbart bare står og venter, fortæller os, at de siger man kan kigge 6 meter ned til ostelageret, så vi stiger til vejrs. Det er lige til at blive rundtosset af, og det kilder i maven, når jeg kigger ned. Op kommer vi, og gennem små bitte firkantede tremmer, kan vi rigtigt nok se et par mænd gå, men i samme gulvhøjde som os. De vender oste, maskinelt, og de kører den ene palle ost væk efter den anden med truck. Det er svært at få et billede af. Vi kravler går ned igen. Damen stod der stadig, nu med de følgere vi mødte oppe ved gitteret. Der farer en truck forbi flere gange med ostepaller. Truckføreren er så flink at stoppe op, så vi alle kan tage et billede af grubeosten. 
P1140184 P1140188
Vi forlod Kalkgruben og Allan ville til Give-Egnens Museum.
For en tid siden så han i tv, at en meget fjern slægtning H (som vi pga. skilsmisse og senere dødsfald, ikke har set eller talt med i mange, mange år) havde fået job der, og hende ville han gerne hilse på også. Udefra så museet ikke ud af meget, men vi gik ind og købte entrebillet. Allan spørger, er H her ikke. Jo, vil du gerne tale med hende. Da H kom anede hun ikke, hvem vi var, før Allan sagde sit navn. Vi fik en kort sludder, og hun ville finde os et eller andet sted i bygningen om ca. ½ time, så ville hun give kaffe og nybagte vafler fra det gammeldags komfur. Snakken gik lystigt, om alt fra museumsgenstande, livet i almindelighed, og vi fik fulgt op på hinandens liv, gøren og laden inden vi kørte videre sydpå.P1140194
Museet overraskede i den grad mig. Jeg havde ikke forventet, at der var så meget, da jeg så det udefra. Vi så Hedebondens gård, den var indrettet, som man nu boede dengang. Der var indrettet butikker med handel og håndværk. Der var alt hvad hjertet begærer. Absolut anbefalelsesværdigt at besøge. Det eneste vi ikke kunne se, var det historiske køkken, for der var en skole på besøg, som havde undervisning der, og det var dem der bagte de lækre gammeldags vafler til vores kaffe.   P1140195
Selvom jeg ikke er særlig søstærk, besluttede vi at tage over Langeland hjem. Det er trods alt en del nærmere, og prisen er kun 15,- kr. dyrere end broen. Det får vi hurtigt brugt i brændstof, og vi kom væk fra den trivielle motorvej. Da vi nåede Spodsbjerg meddelte Allan, at han ikke kørte længere i dag, så vi skulle have en overnatning mere. Færgen ligger da lige der, sagde jeg. Du skal da bare køre på, og så er der hviletid næsten en time. Vi er jo næsten allerede hjemme. Jamen så kører du af færgen og resten af vejen hjem. Nej, du ved godt jeg nægter at køre med det dyr campingvognen. Jamen så overnatter vi altså i Spodsbjerg, sagde Allan, og det gjorde vi så, på Billevænge Camping.
Endelig lykkedes det at få et gensyn med den campingplads, hvor vi to gange har haft lagt planer, der er blevet spoleret. Det var der min barndoms første campingtur gik hen, og det var også der, Allan og jeg holdt vores første fælles ferie for 43 år siden. Campingpladsen var lille, hyggelig og fredelig. Nøjagtig som vi huskede den, og alligevel kunne vi ikke helt genkende den. Der var i hvert fald noget længere til stranden end Allan huskede.
Næste dags morgen, den 7. feriedag, kørte vi til færgelejet og var hurtigt hjemme. Vi havde allerede en halv aftale om lørdagen og en fast aftale om søndagen, men vi blev endnu en dejlig ferie rigere. Bilen fik kørt en masse kilometer, og vi fik travet mange campingpladser, strande, søer og andet rundt. Vi har, som altid, kun været i campingvognen for at sove. Vejret var så godt, at vi hver aften (selvom alle taler om en dårlig, våd og kold sommer) kunne sidde ude at spise. Når vi havde spist gik vi ture. Vi nåede at få 80.000 skridt på kontoen den uge, og vi har nydt al den friske luft, vi har indåndet undervejs.

12 kommentarer:

  1. Du har vist ret i dit sidste svar, at man aldrig får set de nære attraktioner. Begge de steder, du nævner her, har jeg aldrig besøgt. Lidt skørt faktisk. Mht. Give har jeg altid troet, at det var lidt for småt og uinteressant, men det er så ikke tilfældet, kan jeg forstå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi selv har en krokodillezoo, ikke mange km herfra, som vi aldrig har besøgt, men jeg har hørt i min øresnegl, at vi vist skal besøge den i år, med vores Lille Grundejerforening. Ellers har vi vist efterhånden fået indhentet det forsømte.
      Vi synes, der var meget og at det var ret interessant. Jeg ved ikke, om det var fordi mine forventninger ikke var særlig høje, men da jeg nævnte det for H. sagde hun, at de tit hørte det samme fra de besøgende, som blev glædeligt overrasket.

      Slet
  2. Tak for turen! Jeg har aldrig været i Mønsted Kalkgruber, men får jeg chancen, så ... Det er altid spændende at besøge miner, medmindre man får klaustrofobi. Kommer I til Krakow, må I ikke forsømme at besøge den gamle saltmine lidt uden for byen - det er fascinerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er både spændende og interessant, men jobbet som minearbejder har ikke været misundelsesværdigt. Tænk aldrig at se dagslys. Tak for tippet. Det vil jeg skrive mig bag øret.

      Slet
  3. I kommer vidt omkring, tak for beretningen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var Danmark rundt på 6 hjul :-)

      Slet
  4. Jeg tror generelt, at man man sagtens kan besøge de små lokale museer rundt omkring. Vi er bestemt ikke selv gode til det, men mår jeg så ser det, du skriver her, så tænker jeg lidt mere over det.
    Kalkgruberne er der til gengæld aldrig nogen, der får mig ned i på egne ben, så at sige, som I gjorde! Jeg skal have en 'huskendt' til at holde mig i hånden hele tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig kan man det. Hvis museets indhold har ens interesse er størrelsen jo sådan set underordnet. Anderledes kan det selvfølgelig forholde sig, hvis det er en gave man giver, så må der gerne være 'kød' på.
      Hmm, sådan noget rører ikke os. Vi synes det er spændende at være på egen hånd.

      Slet
  5. Det var da heldigt I ikke forvildede jer langt væk i kalkgruberne. Ofte er det en god ide at besøge små museer, de er overskuelige.
    Det lyder som det var fint at besøge den gamle campingplads.

    SvarSlet
    Svar
    1. I bund og grund er alle gangene jo ens, så der var ingen grund til at rende det hele igennem, men ellers fører alle veje jo til Rom, så helt galt var det nok ikke gået.
      De små museer er nemlig dejlige overskuelige, og ofte slet ikke så tossede at besøge.
      Det var sjovt at få opfrisket gamle minder.

      Slet
  6. Jeg har besøgt Thingbæk kalkminer.. for mange år siden! Og Daugård miner med ungernes skole, historien om Jens Langkniv blev fortalt inde i det specielle miljø i minegangene.
    Giveegnens museum er et rigtig fint museum. Fortjener mere omtale for sine flotte udstillinger i miljøer. Mor og jeg besøgte stedet for at se en udstilling fra Seriøst Strik og blev lige så overraskede som jer... og fik vafler i køkkenet.. det var så hyggeligt😃
    Tak for turen... Danmark er nu dejlig🇩🇰

    SvarSlet
    Svar
    1. Thingbæk kalkminer har jeg ikke hørt om, men Daugård besøgte vi dag ungerne var små, så det er mere end 30 år siden.
      Jeg kan ikke være mere enig, det er så fint. Det var også i køkkene vi skulle have spist vaflerne, men de har mange skoleklasser på besøg, som lærer og får undervisning på den helt gammeldags måde, og det forlyder, at alle de unger der har været, er vældig begejstret.
      Danmark er et dejligt land :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)