torsdag den 28. september 2017

Løvfrøer, løvfrømusik, havens første figner og sommerstrik

Vi skriver stadig august måned. Datering er mest til brug for min egen fornøjelse.

Som nævnt før, møder jeg et rigt dyreliv, når jeg cykler frem og tilbage på arbejde. Hele foråret og sommeren har jeg naturens musik til arbejdet. De små springfrøer kvækker nemlig meget højlydt. Det er øredøvende musik. Når jeg har kontordøren stående åben, er det umuligt at høre radioen. Et løvfrøkor kan tydeligt høres på to kilometers afstand.P1140235
Jeg har tit kigget efter de små løvfrøer, som kun måler 3-4 cm, men har aldrig rigtigt set dem. Det nærmeste har været en skygge og et plask, når de sprang i søen. En dag, da jeg skulle hjem fra arbejde, kiggede jeg igen efter dem. Da jeg gik ud i græsset hoppede de rundt mellem benene på mig. Hver gang jeg var klar med kameraet sprang de fra mig. Til sidst lykkedes det dog nogenlunde. Jeg har set dem efterfølgende. Nu kender jeg tricket til at få dem frem i lyset.
 
Der er høstet en masse peberfrugter, agurker og tomater i drivhuset. Hele sommeren består min frokost udelukkende af agurk og tomater samt et ½ stk. rugbrød. Somme tider er der blandet et æg, laks eller andet i. Tomater er det bedste snacks der findes, men uanset hvor mange vi spiser naturel og forærer væk, eller bruger i madlavningen, er der stadig et stort overflod. Så sædvanen tro, har jeg lavet en masse tomatsuppe og lagt i fryseren.

P1140241P1140228


Noget helt nyt er mit lille figentræ. Sidste år, som var første år med figentræ, var der godt nok figner på det lille træ, men de nåede ikke at udvikle sig. Det gjorde de i år. Dog har det ikke bugnet med figner, men jeg har spist dem efterhånden som de er modnet. Jeg er vild med disse friske figner. Det er noget helt andet end syltede og tørrede figner, som slet ikke kan sammenlignes, og som er alt for søde til mig. 
Normalt bliver det ikke til meget strik om sommeren, for mit vedkommende. Der er så meget andet der trækker ude i haven og naturen, når jeg har fri, men lidt små projekter, er der da røget af pindene. Strik
Jeg har noget rigtigt tykt garn, som er alt, alt for tykt til at lave små sweatere til Røde Kors. Det er der nu blevet små sutsko ud af. To firkanter og to trekanter sys sammen. Lidt bomuldsgarn er blevet til karklude. Jeg selv bryder mig ikke om at bruge den slags klude, så jeg må finde nogen at forære dem til. En enkelt sweater, er det også blevet til. For en gangs skyld, havde jeg så meget garn, endda nyt garn, at den kunne blive ensfarvet. Det betød, at jeg også havde mulighed for at strikke et mønster, der til en forandring ikke bare var striber.

10 kommentarer:

  1. Sikke en sjov opskrift til de sutsko! God idé at bruge det tykke garn til det. Jeg får heller ikke strikket så meget under sommeren, men er nu så stille begyndt at både strikke og hækle videre der hvor jeg slap.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovere at strikke end lapper til et tæppe. Nu er der mindre dag og mere aften, så strikkepindene er atter i brug, hver eneste aften.

      Slet
  2. Ha, jeg kan lige se dig hoppe rundt for at få et billede af de små vimse løvfrøer :-) Og så må jeg iøvrigt konstatere, at jeg vist bor i et løvfrø-frit område. Jeg har i hvert fald aldrig hørt dem. Lækkert med egne figner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har sikkert været et ømt syn :-) Det gør du jo nok! Løvfrøerne findes i det sydlige Danmark, og her har vi mange. Jeg elsker at kunne gå ud og spise lidt fra havens buske og planter.

      Slet
  3. Futterne ligner dem jeg laver, men jeg bruger tre kvadrater til hver - jeg tror det er bagpå, forskellen på de på opskrifter bliver synlig.
    Vi fik nogle friske figner af vores bagbo - jeg syntes ikke de smagte af ret meget, men de havde en spøjs konsistens!
    Jeg er imponeret over, at du ikke bliver træt af tomater med de mængder du spiser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også lavet futterne af tre kvadrater, sådan at de bliver dobbelte, og de bliver nøjagtig ens bagpå. Den sidste firkant folder du jo til en trekant ik'?
      Det er da rigtigt, at der ikke er den helt store smag i friske figner, men konsistensen fejler ikke noget. Måske har de været for modne, dem du har fået? Jeg synes der skal være bid i dem.
      Friske tomater, fra egen have, kan man ikke få for mange af. Det er guf for ganen. I hvert fald min, min mors og Marks gane :-)

      Slet
    2. Nårrhhh - så er vi jo enige om teknikken :-)
      Jeg tror de måske har været for modne ... de var meget bløde.

      Slet
    3. Det tænkte jeg nok. Mit garrn var bare så tykt at jeg måtte halvere det hele.
      Frugter må, uanset arten, efter min mening, ikke være for modne.

      Slet
  4. Flot frø, flotte figener, flot udbytte i drivhuset, flotte futter.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)