mandag den 18. april 2016

En uges ferie på Madeira

Det er lige hvad vi har brug for. Det er søndag den 10. april. Kufferterne er næsten pakket. Jeg mangler kun det sidste tøj, der hænger ude på tørresnoren og tørrer i solen. Kl. 3 i nat ringer vækkeuret, så vi kan nå flyet rettidigt. P1060178
Sidste år var vi også på Madeira, hvor vi oplevede en masse, men hvor uvejret og andet spærrede ben for et par oplevelser, vi gerne ville have haft med. Vejrudsigten denne gang siger 15-17° og op til godt 22 mm vand den dag, eller heldigvis nat, hvor det skal regne allermest. Vi skal åbenbart kun til Madeira, når det er regnvejr. Nå, pyt, vi har pakket regntøjet og har andet end shorts i kufferten, så kan det ikke gå helt galt.
Denne gang rejser vi næsten en hel måned senere, så vi forventer at opleve et meget større blomsterflor denne gang. Selvom det først kulminerer i maj måned, så ved vi, at der skete rigtigt meget sidste år, på den uge vi var der. Det var jo ikke sådan at vi ikke så blomster. Der var masser af blomster alle vegne, men meget stod også på spring. 

Når I læser dette, er vi igen på dansk jord og det er hverdag igen. Der vil selvfølgelig komme indlæg om turen, men jeg vil nok koge oplevelser noget mere sammen end jeg plejer, da det med min blogaktivitet ellers vil tage et par måneder før jeg bliver færdig med at berette. Sådan er planerne i skrivende stund. Måske ændrer jeg mening. Det må tiden vise.

Opdatering søndag aften inden hjemrejsen: Vi har været øen rundt i bil, men har også gået en masse rundt 138.851 skridt på en uge. Solen har vi ikke set meget til, det har været frygteligt tåget og vi har ikke været forskånet for regnvejr. I dag søndag har det bare væltet ned, stort set hele dagen, men det har ikke holdt os inden døre. Godt vi fik regntøjet med, for det har vi virkelig haft brug for. Vi kom herned for at opleve, og vi har oplevet en masse, også denne gang.

16 kommentarer:

  1. Træls med regnen, men der er godt med et frikvarter - ikke mindst når man tænker på, hvor lynende travlt I ellers har haft det. Ser frem til fugtige ferieoplevelser ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været skønt. Fugtige oplevelser er lige hvad det har været. Fugtig udenpå og fugtig under tøjet. Fint afstemt med fugt til halsen ;-)

      Slet
  2. Vejret kan man ikke stille noget op med, vi kan være heldige eller mindre heldige. Uagtet vejret har I fået motioneret en del - med de oplevelser det har indebåret. Ser frem til beretningerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man ikke, og det kunne have været meget værre. De fortalte at de havde haft op til 24 grader hele januar, februar og marts, men foråret ville ikke rigtigt komme. Dagen før vi skulle hjem lukkede de lufthavnen på grund af vejret.

      Slet
  3. I er da også bare ret uheldige - når man tænker på, hvor fantastisk et vejr vi havde dernede godt en måned tidligere.
    Var der så flere blomster, end I/vi oplevede i marts?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør os nu ikke så meget. Det var trods alt lunere end her, men det havde da været fint hvis vi kunne have gået i shorts og bare arme hver dag. Ifølge de indfødte, var det lunere i både december, januar og februar end nu. Man ved aldrig helt hvornår vejret skifter. Regnen gør jo at øen altid er grøn og frodig og man kan høste kartofler 3 gange om året.
      Ja, der var flere :-) Nogle var allerede færdigblomstret, mens andre stod i fuldt flor, og de næste på spring, men også dernede lader foråret vente på sig, fortalte de.

      Slet
  4. Træls med sådan et vejr. Men I har åbenbart fået masser ud af turen alligevel.... og det var jo målet med turen.
    Glæder mig til at læse mere...senere..

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil hellere have det vejr end det er alt for varmt, men lidt mindre dagsregn havde ikke gjort noget, men når vi ikke kan bestemme over vejret, så skal vejret heller ikke bestemme over os :-)
      Det kommer..... men lige nu er der kufferter, vasketøj og andet der har første prioritet :-)

      Slet
  5. Det der Madeira-vejr vil bare ikke helt som I vil, øv bøv. Men godt med et afbræk må det have været alligevel :-) Glæder mig til at læse mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, men vi har nu haft det meget godt alligevel. Jeg har da gået i bare arme, mens Allan stort set har haft sweater og eller jakke på. Sågar begge dele samtidig. SÅ meget tøj behøvede jeg ikke.
      Det var et dejligt afbræk, som vi har nydt til fulde.

      Slet
  6. Hvor velfortjent med ferie til jer - ærgerligt med vejret, men I formår alligevel at komme ud og opleve, det er da dejligt.
    Da vi var på Madeira, var det i oktober, der var en nat med årets første efterårsstorm, der var tåget oppe i højlandet, da vi kørte ud til Nonnernes dal og der kom en enkelt byge en dag så vidt jeg husker - jeg husker det som en ferie med et skønt vejr.
    Glæder mig til at læse mere om jeres ferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er godt vejr altid dejligt, men intet vejr kan holde os inde. Vi er ude og opleve fra morgen til sen aften.
      Vi kørte også i tåge i bjergene i år, og dagen før vi skulle hjem havde de lukket lufthavnen, da ingen fly kunne lande eller lette. Sidste år i marts, var det lunere end i år, selvom det er en hel måned senere.
      Jeg glæder mig til at se alle mine billeder og opleve det hele igen :-)

      Slet
  7. Vidunderligt med en ferie, det har været tiltrængt, med sådan en barsk vinter og første del af foråret.
    Velkommen hjem, og jeg ser frem til hvordan din ferie bliver fortalt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ferier er altid dejlige, selvom jeg ikke synes vinteren har været barsk, men det lune forår lader vente på sig.
      Tak, det er jeg også selv lidt spændt på, har nogle ideer, men det ender nok med at det bliver som det plejer. Det er jo de der er mig :-)

      Slet
  8. Pyt med vejret, I havde jo det rigtige tøj med, og det er altid bedre at tage mere på, end at tage alt af.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, pyt med det. Vandpytter er meget bedre end nudistlejre ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)