søndag den 27. marts 2016

Højt på strå

Man kan trække det korteste eller det længste strå. Den sidste uges tid har jeg trukket det længste af dem. Her er min uge i nedkogt form.  P1100337
Sidste søndag sad jeg på hanebjælkerne og fik isoleret det første loftværelse færdigt hos Mads, mens de andre tog sig af andre opgaver. P1100339
Så var der lige et par arbejdsdage og en 50 års fødselsdag der skulle fejres på arbejdet.
Skærtorsdag havde vi aftalt med Camilla at vi kom ind og lavede det sidste på lejligheden i denne omgang. Mens Allan satte nye fodpaneler og dørgerigter op, tog jeg mig af tapetseringen af soveværelset. Camilla serverede en god frokost, og vi samlede vores værktøj sammen og forlod resten af oprydningen og rengøringen til Camilla.
Hjemme tømte Allan bilen, mens jeg gik mig en tur i skoven. I denne tid kan man næsten høre skoven gro, når man går derude. Et par dage før kiggede jeg meget bevidst efter anemonerne, men der var ikke et eneste grønt blad. Denne fredag var der ved at blive dannet et lille tæppe flere steder, og de første anemoner var også sprunget ud. P1100354P1100353








Jeg gik som sædvanlig og nød fuglesangen og livet i skoven, da der lød en anderledes vedvarende puslen i skovbunden. Jeg stoppede op, men kunne intet se. Pludselig var det i træerne det puslede. Jeg stod og betragtede egernet der sprang og vimsede omkring, mens jeg prøvede at fange det med kameralinsen.
P1100405 P1100422
Langfredag var der atter vandretur i Mallings kløft hvor ca. 20 personer havde tilmeldt sig. Bagefter blev der dækket op i det fri, for at fejre endnu en 50 års fødselsdag med kaffe, lagkager og småkager.   P1100424a
Påskelørdag lagde jeg ud med endnu en gåtur, inden vi skulle mødes til, den for mange måneder siden aftalte, søskende-kom-sammen, som har taget ny form flere gange. Denne gang medbragte hver par en lun ret,  mens søster stod for resten af indholdet til frokostbordet. Midt under hele frokosten, var alle familiemedlemmer ude at gå en tur. Nogle af os, (vi fire søskende og vor unge svigerinde) var endda ude at løbe lidt for sjov.P1100438
I dag tog jeg for første gang i år, den lange skovtur på 9 km. Denne gang var jeg ikke helt så opslugt af mine egne tanker og en sprudlende fantasi, så jeg huskede at dreje af i skoven, og kom ikke ud på en længere tur end planlagt hjemmefra.  


15 kommentarer:

  1. Som vanligt er der drøn på. Er det almindeligt at se anemoner så tidligt. Fint at indfange egernet - og ikke at gå vild i skoven, som vel er den tur du ref. til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her kan vi altid se anemoner i marts, når altså ikke sneen dækker dem som i 2013.
      Det var den skovtur jeg hentydede til.

      Slet
  2. Vi har ikke set skyggen af en anemone endnu, men de skal nok komme ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der ingen tvivl om, de gør. Om en uge er jeg sikker på at skovbunden her er eksploderet.

      Slet
  3. Det er en dejlig tid, når det bliver lunere, og man næsten kan høre, at det gror.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, og i skoven går det stærkt nu.

      Slet
  4. En fantastisk påske krydret med både praktisk, hygge og traveture. Og det i selskab med dem der står dig nærmest.
    Dejlige beskrivende billeder, og skøn fortælling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en god påske, hvor der har været plads til lidt af hvert. Alle dage vidt forskellige.

      Slet
  5. Du er altså noget af en handywoman, som du kravler rundt og isolerer eller lægger gulv eller hvad ved jeg. Du må (også på det punkt) være skøn at være i familie med :-) Jeg har selvfølgelig heller ikke set en eneste anemone endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at brede mig, og lader mig også gerne 'udnytte', når der ikke er meget plads og de andre ikke kan komme igennem hullerne, eller i det hele taget at der er plads nok, til de kan være der, så kan jeg også score nogle billige point og faktisk synes jeg det er sjovt.
      Anemonerne vælter frem her nu. Til weekenden er jeg sikker på det er et hvidt tæppe.

      Slet
  6. Det udtryk har jeg altid brugt, når det går stærkt i skov og have om foråret.
    Det er en vims lille fyr, der ikke er helt nem at fange, men det er sjovt, når det lykkedes nogenlunde.

    SvarSlet
  7. Som du bare får lavet en masse... Jeg nyder dine billeder fra gåturene. Her er ingen anemoner på min rute, men jeg ved der er inde i parken ved åen. Det bliver bare grønnere og skønnere for hver gåtur.... Mirabelletræerne står lige på spring. og der er farveklatter af blomster i hegnene. Dejligt!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan lide at favne bredt.
      Det bliver nemlig grønnere og smukkere hver dag. Mirabellerne er sprunget ud her, og der er skydes fra hver en busk og hvert et træ. Våriris og påskeblomster er sprunget ud og viben er også kommet. Det er skønt.

      Slet
  8. At gå en tur i skoven giver bare en ny energi, selv efter en lang og fysik anstrengende dag - dejligt du har skoven til rådighed. Anemoner har det med at dukke op, når vi lige lukker øjnene et øjeblik:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ren afslapning og nydelse at færdes i skoven. Vi er så heldige at have den som nabo, og flere andre skove indenfor få km, som jeg også går og cykler rundt i. Ja, det går rigtigt stærkt. Det er vist den hurtigste blomst vi har :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)