En flydende julegave

I lørdags fik vi indløst vores julegave, som på mange måder var flydende. Vi elsker sådanne gaver, hvor vi er i bevægelse ved gang eller cykling og snakker om alt mellem himmel og jord.
Denne julegave blev meget flydende, lidt mere end planlagt. 

Da vi skulle skrive den foreslåede dato ind i kalenderen, måtte vi spørge om de mente lørdag den 19. eller søndag den 20. Da det kom på plads, skulle vi bare aftale nærmere et par dage før, om vi skulle gå eller cykle. Vi blev enige om at gå. Mark og Line sørgede for madpakker, kaffe, kage, slik og noget at drikke. Vi ville blive afhentet her på adressen.
Tyve minutter før de unge mennesker ville være her, kom der en sms. 
Hej Søs. Jeg har lige smadret vores termokande! Jeg kan vel ikke få dig til at lave en kande kaffe, vi kan have med. Der var både kaffe i rygsækken og på klinkegulvet. Vi fik hurtigt sat en tår kaffe over.
Turen gik til Stevns Klint, hvor vi skulle gå lidt rundt. Selvom vi har været der mange gange igennem årene, er der stadig lige smukt, og man kan godt forstå, at det er med på UNESCOs liste. Vi spiste den medbragte mad på en bænk, inden vi tog trapperne ned til stranden og op igen. Vi både gik og kravlede over store sten, både til den ene og den anden side, inden vi atter tog trapperne ned og op. Vi konstaterede at kondien for os alle fire ikke var på sit højeste lige p.t. Alle pustede da vi nåede toppen. 
Der er et utal af mindesmærker over kendte personer på Stevns. Dog ikke mange berømtheder jeg rigtigt kender noget til, men de er at finde i historiebøgerne.
Vi gik ad Trampestien, de 2 km der er ud til Stevns Fyr. På billedet herunder er vi atter kommet højt til vejrs. Den lille sorte prik nede på stranden er 3 mennesker. I baggrunden, kan man ane resterne af Højerup kirke. Kirken mistede sit kor i 1928. Man kan også se aftegningerne af byggesten i klinten.

Midtvejs ud til fyret, slog vi os ned på en bænk, hvor vi drak eftermiddagskaffen. Vi nåede ud til fyret samtidig med de var ved at låse og lukke. Da vi havde set det, der var derude, gik vi den samme vej tilbage.
Meningen var også at vi skulle besøge Koldkrigsmuseet Stevnsfort, men de åbnede først efterfølgende mandag, så det lod sig ikke gøre. Det var nok den ene halvdel af gavegiverne, der ærgrede sig allermest. Vi havde så mange andre ideer om hvad vi kunne bruge tid på, så det var kun den manglende tid i døgnet, der var forhindringen.

Vi kørte til Faxe Kalkbrud. Der havde de unge aldrig været. Landskabet ser meget forskelligt ud fra gang til gang. Jeg har skrevet om det både her og her, hvor farven på vandet er vidt forskellig. Det øverste er fra i lørdags, og det nederste er fra 2011.

To ud af os fire havde problemer med bentøjet, så det var kun Mark og mig der gik ned og gik os en tur. Tiden fløj afsted mens vi gik og snakkede. De andre to påstod vi havde været væk i over en time. Vi følte det som langt under det halve.
Sådanne gaver, hvor man kommer ud i naturen, og samtidig kan få rørt sig, er noget af det bedste, hvis du altså spørger mig. Tak for julegaven Mark og Line. Det har været en dejlig dag.