søndag den 14. juni 2015

Solrig campingweekend slutter med død iPad og et fladt dæk

I fredags, da jeg havde fri, trådte jeg alt hvad jeg kunne i pedalerne, så vi kunne komme afsted på camping, men vi skulle hente mor først. Vi havde givet hende et weekendophold i fødselsdagsgave. Det er rart at få ryddet sådan noget af vejen inden det bliver alt for gammelt.   P1070103aVi nåede hurtigt til Nysted, hvor vi fik stillet op. Bagefter gik vi tur ved stranden og rundt i området. Badeturen hoppede vi dog over. Der var også en frygtelig trængsel på badebroen. Vi kunne sagtens nøjes med at kigge på alle de andre. 
Det blev spisetid og atter tid til at gå en tur. Der var en fin solnedgang.
P1070108a
Vejret var alt for godt til at gå i seng og bare sove væk. På et tidspunkt må man jo overgive sig.
P1070111
Lørdag var det endnu et fantastisk sommervejr.P1070127a
Efter morgenmaden tog vi Paradisstien ind til Nysted by. Der ligger en rigtig god slagter i byen, men der ligger også en fiskehandler gemt godt væk i en sidegade. Her fandt vi vej til butikken, hvor vi købte nyrøget laks med hjem til frokosten. Vi blev spurgt om vi ikke ville se det de havde inde i kølerummet. Det ville vi gerne, og jeg måtte gerne fotografere. 
P1070140 P1070139

Vi var inde og fik et gensyn med Nysted Kirke. Der havde jeg ikke været, siden Camilla var lille og jeg kørte rundt med hende til alverdens kirker, hvor hun tjente lidt penge ved at synge i kirkekor.  
P1070137 P1070147

Nysted by byer på mange spændende gamle huse, og ved rigtigt mange af dem gror der stokroser. De er dog ikke klar til blomstring endnu. Det er valmuerne til gengæld.
P1070153a
På vejen tilbage til campingpladsen, gik vi en tur ned til fuglereservatet, for at se hvor tæt man kunne komme på Aalholm Slot. P1070151a
I skarvekolonien, som man også kan se fra landevejen, er der altid en masse liv.
Det var så varmt, så varmt, at vi måtte finde en skyggefuld plads. Det er ellers ikke noget jeg gør ret tit, men det var godt nok både solrigt og lummervarmt. De lovede regn og torden, og der kom der også et par små byger om aftenen. 
Dette billede er taget ved kunstnerens hjem, hvor de tidligere omtalte kæmpe enorme granitblokke bliver til de tolv mænd der udgør Dodekalitten. Hver eneste mand er 7-8 meter høj. Hovedet alene udgør 2 meter.
P1070161a
I morges, mens vi ventede på solen skulle titte frem, så vi kunne få tørret teltet, ville jeg lige udnytte tiden på min iPad. Den var bare helt død. Jeg vidste der var 65% strøm på, da jeg lagde den væk i aftes og der virkede den fint. Nu var der bare sort skærm og ikke en eneste knap der virkede.
Vi kunne også lige så godt pakke sammen og køre hjem, tømme vogn, vande drivhus, vaske tøj og så videre, mens vi fik tørret teltet. Det gjorde vi så.
P1070170Vel hjemme, og ikke en eneste dråbe vand her. Det hang noget i drivhuset, selvom vi vandede kraftigt i torsdags. Da vi havde klaret det hele og lidt til, kom Allan og bad mig følge med ham. Der var noget han skulle vise mig.
Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde i vort liv har været udsat for en punktering, eller det at skulle skifte hjul. 
Min iPad havde jeg nærmest afskrevet. Jeg har aldrig hørt eller oplevet noget lignende. Alligevel tændte jeg den stationære pc, og googlede: Død iPad. Minsandten om ikke der dukkede foreslag op om hvad jeg kunne gøre. Nu virker den sørme igen. Hvad der har stukket den, aner jeg ikke. Jeg har ikke pillet eller stillet på noget.

16 kommentarer:

  1. Jeg har også oplevet, at min iPad pludselig var stendød, selv om jeg havde forladt den med 45 pct. strøm. Jeg fandt frem til, at "kuren" var hard reset altså tryk på homeknappen og tænd/sluk knappen samtidig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også den kur, jeg fik den genstartet på og da jeg googlede problemet, fandt jeg også ud af, at jeg langt fra var den eneste, der havde stået i samme dilemma. Det virker åbenbart på samme måde, blot omvendt, som når man bliver nød til at bruge dødemandsknappen på pc'en, når den frryser fast.

      Slet
  2. Fin tur til Nysted - og godt med lidt reklame for fiskemanden. Godt at det virker på IPaden at google dens død. Ad punktering er det heller ikke mange gange jeg har prøvet det, men i barndommen punkterede vi ofte når bilen var ferielæsset. Den var vel for tung. Og som taxa-chauffør i studietiden husker jeg en særlig punktering en regnvejrsdag. Jeg kørte gennem et vandhul og kunne straks mærke forskellen. Medens jeg var ved at skifte forjjulet hørte jeg luften sive fra baghjulet. Så var der ligesom ikke mere at gøre den dag. Ak ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var fine og friske fisk og vi har flere fiskehandlere her i vandkanten. IPaden kunne intet google, men det var der heldigvis andet fer kunne.
      Det må generelt være bedre dæk og veje vi kører på i dag end før i tiden. Sikken historie. Gad vide hvad det vandhul har indeholdt!

      Slet
  3. Vi har også ligget på Nysted camping - der er simpelthen så hyggeligt, og Nysted er en skøn lille by, som du siger.
    Det kunne da være smart, om en eller anden gad google mig, når jeg dør ;-) Godt du fandt ud af løsningen.
    Der er slet ikke noget med biler mere på Ålholm slot, vel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har boet der en enkelt gang før, da ungerne var meget små, men vi er altid kommet meget i Nysted. Da jeg var teenager var vi 3-4 tøser der cyklede derud i weekenden - 35 km hver vej. Nøj hvor vi hyggede os.
      Der er der da helt sikker også nogen der gør, jeg er bare ikke så,sikker på at der kommer liv i dig af den grund ;-)
      Nej de blev solgt på auktion for mange år siden, da Aalholm fik ny ejer.

      Slet
  4. Fin turist-info om Nysted. Vi har ikke besøgt byen, men Ålholm slot ... den gang der var biler mm.!
    Jeg hat ikke rpøvet sort skærm på den måde. Men ipad kan da "fryse" og opføre sig dårligt... Den kommer i skammekrogen (læs, får en pause) og så har den fungeret igen.
    "Der er så meget, man ikke forstår!"

    SvarSlet
    Svar
    1. Dengang man kunne se gamle biler på slottet var vi også jævnligt derude.
      min iPad kom også i skammekrogen flere gange, i håb om det hjalp, men den var stadig lige død. Der er da helt umuligt, at få liv i noget, når skærmen forbliver sort og ingen knapper virker, var min tanke. Fænomenet er åbenbart ikke så sjældent, forstod jeg, da jeg googlede. Nu er jeg blevet det klogere :-)

      Slet
  5. Wauuu en flot solnedgang, Nysted lyder som et dejligt sted :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en lille, men gammel og hyggelig by, og havneområdet er også et besøg værd ;-)

      Slet
  6. Lyder og ser ud som en dejlig tur. Tabletter er endnu kun noget jeg spiser ved særlige lejligheder, så jeg har intet bud på genopstandelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis var løsningen at finde på nettet. Tabletter vil jeg hellere putte i opvaskemaskinen end i munden ;-) Okay, hver sin ting på rette tid og sted ;-)

      Slet
  7. Det gælder om at tage punkterede dæk med ophøjet ro. Tiden går, men der er ikke noget at gøre ved det andet end at skifte og lappe eller reparere!
    Jeg er lidt forundret over billedet af skarv-kolonien. Er det træer, som er gået ud, som skarverne har indtaget? Og er beboerne ikke kede af at der er skarver? den er vistnok totalfredet, men der er mange, der gerne så fredningen ophævet, ikke? Så hvis man ville af med dem, kunne man måske fælde de udgåede træer?
    Dejlig med en week-end som gave, det synes jeg var godt tænkt!
    Jeg siger forresten som Eric: Tabletter er noget man spiser ;-) gerne med vitaminer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må tage den tid og de kroner, det nu koster at få det klaret.

      Det er elletræer der var gået ud. Da man stoppede pumperne på engen, opstod der en sø, (Rørsøen) Den fandt skarverne åbenbart interessant, og så slog de sig ned. Skarverne generer vist ingen lige i dette område. Området er Aalholms jorde. Skarverne er totalfredet, men på landsbasis er/bliver de reguleret ved at man oliere rederne. Du kan finde meget mere ved at google 'Rørsøen Nysted.'
      Mor elsker at blive luftet, så hun får altid oplevelser i gave af alle os 4 unger.
      Jeg er så heldig, at jeg ikke behøver at spise den slags tabletter. Vitaminer får jeg i kosten alene.

      Slet
    2. Velbekomme :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)