torsdag den 6. januar 2011

Blogleg – sådan så jeg ud i 50´erne

Igen en lille leg hos Blogkvinder 40+

Mit album består af 9 billeder fra den periode, så jeg leverer næsten alt hvad der findes af mig fra den tid. Billeder var kun noget der blev taget hos fotografen, som jeg dog også kan huske kom ud i hjemmet på bestilling. 

Pias dåb 26. dec. 1955 Pia ca. 1 år gammel

Første billede er af min dåb 2. juledag 1955. Min gudmor, som var gift med min mors morbror, hjalp mig også til verden. Hun var sognets fødselshjælper, som man brugte dengang. Hendes “belønning” var ofte, at hun blev gudmor til de børn hun hjalp til verden. Mors tante, som blev min gudmor, insisterede på, at hun kom med dåbskjolen, som hun altid lejede til formålet. Mor havde dog gerne set, at jeg blev døbt i min farmors fine dåbskjole, som farmor tilbød, men sådan blev det ikke. Det blev mine to søskende til gengæld, og deres navne blev broderet på sammen med mange andres.

For at det andet billede kunne blive en realitet, steg min mor på cyklen, og kørte 10 km med mig i cykelstolen. Året er 1956.

Herunder er jeg blevet storesøster. Billedet er taget i forbindelse med min søsters dåb. omkring årskiftet 1957/58. Jeg er fyldt 2 år i oktober.

Pia 002 Her er jeg, som altid, i mors hjemmesyede tøj. En kongeblå taftkjole med smocksyning, Den står i meget tydeligt erindring, ligesom de sorte laksko

De sidste billeder er taget i min mormors have. Jeg ser ikke helt tilfreds ud på det ene af dem. Nærmest lidt mopset.

Pia hos mormor 001 Pia hos mormor

Skoene er hvide lærredssko, de blev kridtet hver eneste dag og stillet til tørre. Det husker jeg også tydeligt, ligesom de stivede skørter, som jeg nok er for lille til at bære på disse billeder. Sikke et arbejde der har været for en husmoder.   

11 kommentarer:

  1. Nåeh hvor er du sød også selvom du er lidt mut...

    SvarSlet
  2. Tak Annemarie ☺ Glad og tilfreds, for det meste, sådan er det stadig, selvom munden somme tider viser noget andet :-)

    SvarSlet
  3. Nøj, hvor var du dog sød trods det halvsure udseende :-) Og du var en hel del mere tykkindet, end du er nu :-D
    Jeg så glad ud som barn, men ser alt for ofte sur ud på billeder nu. Du har det lige omvendt...

    Jeg regner med at vende stærkt tilbage med 50'er billeder senere i denne weekend, og hvis jeg finder det, jeg håber på at finde, vil ingen kunne være i tvivl om, at vi er i familie :-)

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder fra din barndom Pia - sjovt at komme i gemmerne engang i mellem - god weekend til dig :-)

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg var iflg. sundhedsplejersken også for tyk. Jeg havde deller på lårene og "elastikker" om håndleddet. Min mor blev så sur at hun smed hende ud, og bad hende bleve væk :-) Det er da meget godt gået af en pige på 18 år :-)
    Det sure hænger desværre stadig ved. Jeg bliver ofte spurgt hvorfor jeg ser så sur ud, og er jeg bevidst om mit sure udtryk, spørger de hvad jeg griner af :-) Ak, ja, livet er ikke nemt :-)

    Jeg håber du finder billedet, det kunne være sjovt at se :-)

    SvarSlet
  6. Runa, man kan bruge mange timer sammen med sådan et album :-) Vores børn er fotograferet i en uendelighed i de første år, så der er mange flere billeder at tage af, end fra min barndom, men tiderne ændrer sig jo.
    Også god weekend til dig :-)

    SvarSlet
  7. Nostalgi er en herlig størrelse Pia, og det oser de billeder her af, sjove historier som du kan klæbe på hver enkelt billede.
    God weekend.

    SvarSlet
  8. Fantastiske lysblonde krøller du har på de sidste billeder :-) Det er altså sjovt at se de gamle billeder og høre de gode historier fra 'dengang'. God weekend!

    SvarSlet
  9. Michael det er det nemlig ☺

    Ditte, de krøller er lavet med krøllejern, af den slags der blev varmet over åben ild, hvorefter den værste varme blev svidt af i en avis :-) Begge dele blev flittigt brugt.
    Jeg er stadig lyshåret ;-)

    God weekend til jer begge

    SvarSlet
  10. Hvor er det sjovt at se billeder fra dengang vi var små.. Jeg har også lige været en tur i det gamle album.. smocksyning.. hehe.. sådan en kjole har jeg også haft.. :-)

    SvarSlet
  11. Det er sjovt Inge :-)
    Jeg har efterfølgende observeret, at jeg har haft mange af de kjoler :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)