torsdag den 18. oktober 2018

Da vi mødte dette finurlige syn, var der dømt pause.

Det var 2. dagen med lejet bil. Vi havde besluttet at tage turen til Lassithi Plateauet. Temperaturen var faldet drastisk, omkring 20° iflg. bilens udendørstermometer, og det blæste gevaldigt, men det var dejligt behageligt at sidde i bilen.
Den første strækning var lang, snoet og øde, og den første time, mødte vi kun en enkelt bil. Så kan jeg ikke undgå at tænke, at vi er meget alene i verden, hvis vi skulle få brug for hjælp, og der måske ikke er telefondækning.   P1160742
Pludselig dukker der de mærkværdigste ting op, på venstre side af kørebanen. Det må vi ud og kigge nærmere på. Vi parkerede bilen, og steg ud, og kunne knapt stå fast, så meget stormede det på toppen af bjerget, med den smukkeste udsigt. Vi måtte have en trøje på. Det var kun 14°, og med den storm var det virkelig koldt. Om vinteren falder der sne, fortæller og viser ejeren senere med et billede.
Det var svært at holde kameraerne stille, da vi ville forevige udsigten og de mange finurlige ting. Vi blev råbt an, på engelsk, fra den anden side af vejen. Kom ind og kig. I behøver ikke købe noget. Bare kig. Det er gratis. Jeg har mange flere ting herinde, og jeg har museum på første sal, hvor der er gratis entre. P1160752
Vi gik derover, og han bød velkommen. Da vi stod der, vidste jeg, at jeg havde læst om stedet, (og nu kan jeg ikke finde et link) men jeg tænkte, det ikke var noget for os. I hvert fald ikke noget vi ville køre direkte efter, da jeg opfattede det som en stor salgsbod. Dog alt sammen håndlavet. Han var fortsat det håndværk hans bedstefar havde levet af. Alt hvad han solgte, havde han selv lavet.
Nej vi skulle ikke købe noget, men alligevel viste han en masse træskærearbejde i oliventræ frem. Olivenfade, skeer, kuglepenne, skåle, spil osv. osv. Vi beundrede det, for det var virkelig flot håndværk. Det er helt umuligt at remse alt det op, han producerer. Han forsøgte også at sælge os olivenolier og den slags. Han viste os at det kunne tåle slag, og en flytransport i en kuffert, ved at banke det ned i bordet. Havde vi været i egen bil, havde jeg købt nogle forskellige olivenolier, men jeg vil ikke have det med i min kuffert. P1160753

Han sagde vi var hans første kunde i dag, og stak mig nøglen til museet på første sal. Vi skulle bare gå op ad trappen og vælge en bestemt dør. Det gjorde vi. Vi låste efter os, og tog nøglen med ned til ham, men den skulle blive deroppe, så den måtte jeg op og sætte i døren og jeg fik besked på at lade døren stå åben.
P1160743 P1160749

Han spurgte om vi ville have kaffe og noget at spise eller drikke. Klokken var kun omkring 9, og vi havde lige spist morgenmad og drukket kaffe i lejligheden, så selv Allan, der ellers altid er klar til en kop kaffe, kunne ikke drikke noget, men vi valgte at bestille en gang friskpresset appelsin, som vi sad under taget af kæmpe klaser store blå druer. Ejeren placerede sig tæt på vores bord, og begyndte at fortælle om sit liv og hvor svært det var at leve i bjergene. Han tændte samtidig op i pejsen, så vi, datteren og ham selv ikke skulle fryse. Han er den eneste, der stadig prøver at bo og overleve der, men det er hårdt og meget, meget svært. Han arbejder hver eneste dag med sit håndværk. Alle der kommer forbi, kigger ind, men ingen køber- Han laver alt dette til ingen nytte, hver eneste dag, og håber bare hver dag, at det kan give ham nok til at kunne overleve i bjerget. Vi kan jo se med egne øjne, at det bestemt ikke vrimler med mennesker, men samtidig tænker vi også, at helt galt er det vist ikke med hans økonomi, da han med stolthed fortæller, at hans kone har et hotel nede i Agios Nicolaus, hvor han flere gange om ugen kører ned og spiser og overnatter. Vi fik en meget fin brochure af ham, på engelsk, tysk og fransk, så vi kunne/skulle fortælle vidt og bredt om, at de skulle komme og besøge ham og købe hans ting. Det er så hermed gjort :-) P1160740
Der er adresse og mail, men ingen hjemmeside, bortset fra FB. Du kan finde flere billeder og ord om Moutsounas Cafe på nettet. 

10 kommentarer:

  1. Tak for turen, og en ide til et besøg, hvis jeg kommer på de kanter.
    Det med vejret, kom lige til at tænke på hvornår det var i var på ferie? Hørte/læste et sted at det græske øhav var ramt af en meget kraftig storm i september. Var det den i mærkede på denne tur?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var på Kreta fra torsdag den 20. til fredag den 28.9. og den omtalte dag, er vi nået til onsdag den 26. Næste dag, var det atter meget varmt og solrigt.
      Den storm du har hørt om, skulle først starte om lørdagen, hvor vi atter var i Danmark.

      Slet
  2. I er altså gode til at falde i snak med de lokale og få en hel masse at vide :-) Det kunne jeg godt tænke mig at blive lidt bedre til. Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor det kun meget sjældent lykkes for os?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den snak kommer for det meste helt af sig selv. Jeg synes ikke vi gør noget særligt. Jeg tror ham her, følte sig lidt alene i verden, og da der ikke var andre end os, læssede han bare af. Allan følte at manden ville overtale os til at købe, men jeg opfattede det en smule anderledes. Selvfølgelig kunne jeg godt høre han gerne ville have vi købte noget, men sådan er det jo alle steder, hvor de sælger noget. Ham her var ikke påtrængende på samme måde. Jeg kunne høre det gik ham på at han måske må lukke og slukke.
      Jeg tror det sker helt af sig selv, hvis man møder de rigtige mennesker. Jeg ved ikke om du husker de der Securityfolk fra Gran Canaria. Dem kunne jeg ikke hive to ord ud af, så...

      Slet
  3. Åh, sikke en god historie. Jeg tror nu nok, at jeg ville have købt et eller andet af den mand - dog ikke noget stort nok til at betale hans husleje, men i hvert fald et eller andet :-)
    Det er rigtigt, som Fruen siger, at I er gode til at komme i snak med folk - gad vide om det ligger til familien, for det synes jeg egentlig også, at vi er ret gode til, og det giver altid oplevelserne og dermed ferien en anden dimension :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. På sin vis ville jeg også gerne støtte ham, men jeg har meget svært ved at skabe et behov, jeg ikke har. Jeg køber ikke noget, jeg ved jeg ikke får brugt, så jeg ved ikke hvad jeg skulle med det, hvis jeg købte noget. Jeg har alt hvad jeg skal bruge og lidt til. Jeg ved ikke engang hvem jeg kunne forære det til. Man kan jo ikke støtte alle.
      Det gør det måske :-) Det giver nemlig nogle helt specielle oplevelser.

      Slet
  4. Det er morsomt at læse sådan en historie om en mand der gør sit til at holde fast i en tradition og et sted. Mon han sælger noget på konens hotel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke om der er en lille salgsbod på konens hotel, men der er flere butikker i byen, der bugner med samme udvalg. Der var også en forretning, hvor man kunne se dem arbejde med træet, så jeg tror der er mange, der beskæftiger sig med den form for arbejde. Der bliver også lavet møbler.

      Slet
  5. Dejlig historie! Det er spændende at se, hvordan andre lever - og især et sted, som er så anderledes end her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig spændende at se og opleve noget helt andet, end det vi kender.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)