onsdag den 11. oktober 2017

Født til at blive trådt på, eller det der er værre

Selvom vi hører til dem, der har været med til at træde på den gamle dame, og endnu værre, kørt over hende, så længe vi selv har eksisteret, endda flere gange dagligt, så blev vi alligevel inviteret til 83 års fødselsdag den 6. oktober. P1140347
Selv i den fremskredne alder, er damen stadig på arbejdsmarkedet. Alle ugens syv dage, syv måneder om året, har hun 12 timers vagter. Dertil kommer, at hun de andre 12 timer i døgnet altid står standby. Det er der mange der benytter sig af. P1140356
Vi taler om vores lille bro, som har været på piller hele livet, og alligevel har et jernhelbred. Billederne er taget samme dag med 20 minutters mellemrum fra to forskellige vinkler. 
Broen, der er lavet på Nakskov Skibsværft, er vores livline til resten af Danmark, og det er her, de allerstørste skibe går igennem, fordi vi netop har så dybt vand, som vi har, men farvandet er smalt og skarpt, så det er ikke nemt, for de kæmpe store skibe at manøvre igennem i, og slet ikke i stærk vind. Er de først på vej ind, har de ikke mulighed for at vende om.
I 1954 påsejlede det 10.875 tons dampskib Nevada, broen. Alle de mennesker der opholdt sig på broen blev slynget til side, og flere hundrede biler holdt i kø. Det var dengang broen var den eneste bilvej mellem Sjælland og Tyskland. I dag ledes en stor del af trafikken gennem Guldborgsundtunnellen, så i dag er der noget mere fredeligt. Det er dog stadig en ret trafikeret vej. Når broen går op, er der hurtigt en lang kø på begge sider. Det er ikke ualmindeligt at broen går op, hver halve time hele sommeren, så her er en livlig trafik, på både land- og vandvejen. P1140337A
Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne være interessant at se og høre om broen og brovagternes arbejde, som det faktisk var. Vi var både inde og nede i tårnene.
Nede i tårnet blev døren åbnet så vi kunne kigge ud under broen, og vi kom noget tættere på det 20 meter dybe vand. 

P1140339 P1140340


I det andet tårn var vi en tur nede i maskinrummet. Her er det forbudt at opholde sig når broen går op. Disse tandhjul løfter snildt de mange ton broklapperne vejer. 
P1140343
Vi var endda så heldige, at opleve hvordan det så ud, inde fra vagttårnet, når broen skulle op, og det ikke var os der holdt i kø derude. Det føles nemlig rigtig lang tid, når man venter 12 minutter på, at et af de kæmpe store skibe skal passere.
Er du interesseret kan du læse mere om broen her.

6 kommentarer:

  1. Broer er fascinerende, og der er overraskende mange ting, der skal tilses og vedligeholdes. Det er en fin dame, du her beskriver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg kun være enig med dig i. Hun er nemlig rigtig fin, siger de nyeste undersøgelser, men de passer og plejer hende også godt.

      Slet
  2. Det er altid interessant at se tingene fra en anden vinkel end den sædvanlige og at finde ud af hvordan det hele fungerer.
    Er den lukket fem måneder om året? Det forstår jeg nok ikke helt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Vi vidst f.eks. ikke at de må lave mange af reservedelene selv, da broen er så gammel, som den er.
      Nej, det ville være katastrofalt for søfarten. Broen er bare ubemandet i de 5 måneder, så skal det sejlende folk igennem, skal de ringe i forvejen. Det gør og skal de store skibe alligevel, så det er kun lystsejlerne, der mærker til det, og dem er der ikke så mange af på den tid af året.

      Slet
  3. Det er en herlig historie om broen du her delagtiggøre andre i. Tandhjul er vigtige - til broklapper og ure.
    Jeg kender godt broen, dels fra min barndom, når vi skulle på besøg hos min fars familie i Sakskøbing, og dels som voksen, hvor jeg også af og til har kørt over den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Tandhjul er ret vigtige, også på cykler og mange andre maskiner.

      Det var stort, da broen kom og man slap for færgen, men det kender vi jo også fra andre nyere broer. Har man rundet de 30 år og har været udenfor Danmarks grænser, har man uden tvivl stiftet bekendskab med broen, med mindre man er bosat på Fyn eller i Jylland.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)