lørdag den 19. december 2015

Julehjælp og julejammer

Jeg har ikke været forberedt nok på hvor meget ekstra arbejde, der ville blive til mig p.g.a. Allans operation. Herregud, det var jo i øret, han blev opereret, så hans arme og ben var da stadig funktionsdygtige, men der er altså mange forbehold. Hvis man går og bilder sig ind at den anden part i hjemmet ikke laver herrens gavn, så går sandheden op for en, når der pludselig laves om på ens hverdag. Jeg vil for god ordens skyld lige nævne, at siden Allan blev efterlønner for 6 siden, har jeg bestemt ikke kunne klage. Han er lidt træt af at han ikke må foretage sig noget, og er ikke helt tilfreds med den situation. Han glæder sig rigtigt meget til at komme i gang igen. Han nævnte at han sådan set var ret glad for, at der ikke var faldet sne, så jeg også skulle tage mig af den opgave. Det er jeg sandelig også glad for.
Julevejr 27. november 2010 
De efterfølgende afsnit har ikke noget med ham at gøre, men der bliver selvfølgelig mindre tid til mig selv og mine gøremål, når jeg også skal tage mig af hans opgaver med at bære briketter ind, være chauffør, samt yde assistance til skift af forbinding, hårvask og den slags. I torsdags følte jeg mig ærlig talt i tidsnød.

Min unge svigerinde havde sendt en sms, om at hun havde købt en kjole, hun skal have på til nytår. Den var lidt for stor i livet, om jeg vil hjælpe med at sy den ind. Jeg lovede at kigge på det.

Mads har skilt sin ene bil af, og har brug for et par hænder til at holde, styre skærm og andet mens han får det hele skruet sammen igen. Jeg har ganske frivilligt tilbudt min hjælp.

Mor har ringet, at hun har brug for hjælp til julegaverne til de 7 oldebørn. Det har jeg selvfølgelig også sagt ja til.

For mange år siden fik vi en garageport med fjernbetjening, smart og nemt - når det virker. Det gjorde det så pludselig ikke tirsdag aften, da vi kom hjem fra Aarhus. Det var jo nok bare et batteri, men et meget specielt batteri. Nu bor vi ikke i en by med butikker, Jeg kommer heller ikke forbi nogen, når jeg kører til og fra arbejde og Allan måtte ikke køre bil de første dage. Jeg var i den lokale Brugs uden resultat. Så satte jeg Allan til at søge på nettet, for at finde et sted vi kunne købe dette batteri, men intet poppede op. Hvor pokker tror du, jeg kan finde sådan et så, spørger jeg. Elgiganten måske eller Fona! Elgiganten førte ikke lige dette batteri. Det gjorde Fona heller ikke. De kunne måske nok skaffe et, men det ville vi ikke kunne få før efter nytår. Har du prøvet fotoshoppen, spørger Fona. Hun har nemlig også flere forskellige batterier. Nej det havde jeg ikke, men styrede direkte derover. Sandelig om ikke det lykkedes. Nu virker porten igen.

Hver eneste fredag, siden jeg, for mere end et år siden, fik byttet arbejdsdage på mine arbejdspladser, tænker jeg på hvor godt det er. Det har jeg virklig meget glæde af. I går kørte jeg direkte til Nykøbing for at julehandle. Da jeg stod i butikken og skulle betale for hele min vognfuld varer, var mit visakort ikke i min pung. Heldigvis havde jeg et ekstra kort, som jeg kunne betale med. Der røg godt nok mange tanker igennem hovedet på mig. Taske og pung blev endevendt, først lidt diskret i et hjørne i butikken. Senere flere gange i bilen, men kortet var der ikke. Jeg skulle i flere butikker, inden jeg kunne køre hjem. Alt andet ville være tåbeligt.

I sidste uge spurgte 4 unge mennesker om de måtte komme her til en bid brød den 23. til frokost og lidt julehygge. De ville gerne være sammen med os, når vi ikke skulle være sammen juleaften. Det turde jeg ikke love dem, da jeg sikkert skulle på arbejde, men vi skulle nok finde ud af at noget julehygge, måske bare lidt senere på dagen. Selvom jeg arbejder hårdt på at kunne holde fri den dag, så kan jeg se nu, at det bestemt ikke er en mulighed. Så hyggen bliver sidst på eftermiddagen. Der er også lidt juleforberedelser jeg skal lave til næste dag, inden jeg går i seng. Bl.a. koge risengrød og flæsk, hvis ikke flæsket bliver kogt tirsdag aften.  

Da jeg kom hjem fredag aften, endevendte jeg atter min taske og pung flere gange. Allan tjekkede også efter. Vi tjekkede netbanken, men der var heldigvis ikke hævet noget jeg ikke ville stå ved. Resultatet blev at jeg ringede til Nets og fik spærret kortet og bestilt et nyt i netbanken. Jeg ved jeg brugte de sidste gang i tirsdags, og den butik har jeg også ringet til. Jeg må altså have tabt det kort. Jeg har jo kun været på arbejde siden jeg brugte det sidst, så stjålet er næppe en mulighed. Her i morges tømte jeg atter min pung, og hvad finder jeg.... Mit visakort. Det var druknet i en dankortlomme, der åbenbart havde fået et hul, det ikke skulle have. Det er nu rart at vide, at det ikke har været i fremmede hænder.
Et lille udsnit af de alt for mange gæs
I dag føler jeg, at jeg er godt med. Æbleskiverne blev bagt tidligt i morges. Jeg har endda været ude at gå mig en dejlig tur her i eftermiddag. Jeg har været rundt i haven og set at mine krokus allerede er skudt et pænt stykke op over jorden nu, og jeg har taget mig tid til at skrive dette indlæg. Der er jo en dag igen i morgen, så pludselig ser det igen ud til, at jeg har masser af tid til rådighed til at få klaret det sidste.  

15 kommentarer:

  1. Fantastisk billede, det øverste!
    Allans arbejde er åbenbart lige som min mor altid beskrev opvask og rengøring: Det ses kun, når det ikke er gjort :-)
    Jeg har sommetider tænkt på, hvad jeg skulle gøre uden John. Det holder jeg så hurtigt op med igen - kan slet ikke overskue det ... men han har det så samme måde, så vi bliver simpelthen nødt til at dø samtidig, hvordan vi så end skal bære os ad med at få det arrangeret ;-)
    Det er godt, at det ikke varer så længe endnu med Allans påtvungne inaktivitet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også. Det er det rene idyl.
      Opvask ja, men rengøring sorterer for det meste under mig.
      Nu er det ikke fordi jeg ønsker at skille mig af med Allan på nogen måde, men så uoverskueligt synes jeg nu ikke det er. Der meste af det han udfører tog jeg mig af i mange, mange år. Det er kommet bag på ham, hvor meget arbejde der er i at få en hverdag til at hænge sammen, og nu har vi endda ikke nogen små børn hjemme mere ;-) I dag sætter vi begge pris på, at vi er fælles om at få de forskellige opgaver gjort, så vi har tid til at nyde livet på den måde vi holder af.
      Haha.... Man har da hørt om planlagte selvmod, men så vidt behøver I ikke gå ;-)
      Det er god. Spdan et inaktivt liv, trives han ikke i.

      Slet
  2. Det er godt jammeren er ophørt, jvf. sidste afsnit. Du har rigeligt at se til, forstår man, og noget skyldes Allans forbigående inkapacitet. Jeg hæfter mig nu særligt ved det at bilen, der kræver hjælp til at blive samlet igen, blev skilt ad før aftalen om hjælpen var i hus. Det bør selvfølgelig ændres!
    God fornøjelse med gøremålene frem til jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jammerier bliver man hurtig træt af, så godt det fik en ende.
      Han vil jo helst kunne klare sig selv og ikke være den belastning han føler han er lige nu, men han skal nok komme til at tilbagebetale ;-)
      Mads har nu ikke nogen problemer med at samle bilen igen, men det er unægtelig både nemmere og hurtigere, hvis han havde mindst 3 hænder. Hvis jeg skulle sige fra klarede han det alligevel.
      Tak, jeg tager en tørn mere i morgen. Så tror jeg det ser nogenlunde ud som det plejer.

      Slet
  3. Det kort har mine tanker kredset meget om og helt uden grund :-)

    Jeg føler mig meget priviligeret, når de unge ønsker at være sammen med mig eller os og jeg nyder hvert et øjeblik.

    Nemlig, så der er ingen grund til at piveri fra min side ;-)

    SvarSlet
  4. Hellere julejammer end jammerjul.

    Mit dankort forsvandt også engang og dukkede så op i vaskemaskinen. Heldigvis blev jeg ikke tiltalt for hvidvaskning ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men allerhelst helt uden jammer.

      Haha... Det var godt du ikke blev rodet ind i den slags sager ;-)

      Slet
  5. Et dejligt billed fra 2010, minderne myldre frem omkring vinter, hvornår skal vi have dette, her viste den 12 grader da jeg gik i seng lørdag aften.
    Pyha, godt du fandt visa kortet, det er så ubehageligt, ikke at vide hvor det er.
    Ønsker dig en dejlig søndag, og krydser fingre for du får sat flere tjektegn på din to do liste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var nogle år i rap, hvor vi havde frygtelig meget sne. Det gav nogle problemer, som sådan noget har det med at gøre. Der er ret mildt, men også ret mørkt det meste af døgnets timer. Her viste solen sig i dag, men den fortrød ret hurtigt ;-)
      Ja man bliver lidt svedt, når ens visakort er væk.
      Jeg når det. Jeg er så klar som jeg nu kan være 4 dage før dagen.

      Slet
  6. Uha - det er sørme ikke sjovt, når dankortet ikke er på sin plads - heldigvis var det ikke mit dankort, der forsvandt i sådan en lomme, der var gået hul i i min pung, men et medlemskort var væk og kort efter et til, så måtte jeg også tømme hele mulevitten ud og opdagede, at de gemte sig inde bag foret af pungen.
    Ja det går op for en, når den anden part ikke kan tage sin del af de daglige gøremål - det er godt, der snart er nogle helligdage, så kan der forhåbentlig blive tid til lidt afslapning for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er ret ubehageligt og det kører jo rundt i hovedet, hvor pokker de kort kan være blevet af, også selvom de måske ikke har drn helt store værdi som sådan.
      Ja, det har du jo også mærket en hel del til, må man sige. Hele juleaftensdag forventer jeg bliver ganske afslappet, og 1. Juledag har jeg afsat til ren selvforkælelse. Jeg vil kun lave det, jeg har lyst til - hvad det så end måtte være.

      Slet
  7. For pokker da osse.. Visakort må bare ikke forsvinde, jeg får sved på panden bare ved tanken.. :-)
    Der er meget ekstra arbejde når et par travle hænder pludselig ikke kan være så travle, vi har samme udfordring hos os. Det tager lidt tid at finde en ny dagligdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det må ikke :-)
      Ja, selv de små ting tager jo tid, og her er det jo egentlig kun bagateller. I er noget hårdere ramt.

      Slet
  8. Pia, er det jeres hus på billedet?
    Idyllisk og smukt.
    Det er så skønt at knække sammen af grin - skøn historie med din mor.
    Godt du fandt dankortet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der er det ikke. Dette hus er et meget gammelt et. Faktisk den tidligere gamle kro, som der var flere af her i byen i gamle dage. Vi byggede selv vores hus i 70'erne, så det er et 'nyt' et.

      Når først vi kommer rigtigt i gang med at grine, kan vi næsten ikke sroppe.
      Der var rigtigt godt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)