lørdag den 14. december 2013

Julen er hjerternes fest - DIY

P1080314
For 40 år siden, flyttede jeg hjemmefra den 1. oktober. Da julen nærmede sig, gik det op for mig, at jeg intet julepynt til juletræet havde. Så der blev klippet julehjerter og foldet julestjerner i massevis. Min mormor kom med en lille decembergave. Disse små julehjerter og kræmmerhuse, har hun selv lavet, og de har været pynt på træet lige siden.  P1080515
Man tager et glas, eller lignende, på ca. 8 cm i diameteren, som man tegner og klipper efter. Stryger vlieseline på, folder cirklerne til to halvmåner. Pynter med agraman eller blonde, inden de to halvmåner limes sammen, ved at putte den ene ind i den anden, så hjertet kan fyldes med indhold. Derefter limes hank og sløjfe på. 
P1080510
Kræmmerhusene har samme længde og målet foroven er 15 cm i diameteren. De har ligeledes fået påstrøget vlieseline, og er kantet med skråbånd foroven, inden de er syet sammen. Til sidst er hanken af skråbånd syet på. P1140303
Da jeg var ude at handle ind efter arbejde i går, fordi vennerne er inviteret til mad i aften, faldt jeg over en buket roser, som jeg forærede mig selv. En frisk buket til 15,- kr. er da rørende billigt, og jeg elsker den laksefarvede rose. 
Da jeg alligevel skulle i Superbrugsen, tænkte jeg, at jeg ville overraske Allan med en lille gave. Selvom jeg ved han syntes de øl er lige lovlig store til ham alene, med mindre vi er på ferie, og det er frygteligt dejligt sommervarmt. Han fik da også julelys i øjnene, mens han sagde, at han ikke kunne drikke sådan en pokal alene. Der kommer da af og til nogen forbi, der drikker øl, så du må da kunne dele med dem.   P1140290
Søster har været med mor til flere samtaler på Nyk. hjerteambulatorium, og i denne uge har jeg været med mor til ultralydscanning i Roskilde. Alt sammen normal procedure. Det er groet fint sammen, men ellers ser det ud som før operationen. Underforstået hjertets pumpefunktion. Det vidste vi og mor godt, ikke ville ændre sig. Som alle andre opererede, har de nu tilbudt hende en pacemaker. De slipper mig aldrig siger hun, med et opgivende suk og supplerer med jeg har det jo godt, og vi siger, hun løber f….. stærkt igen. På Roskilde, spurgte jeg hende om vi skulle tage elevatoren. Nej, jeg kan da sagten tage trapperne. Det er dejligt at se. 

14 kommentarer:

  1. Både du og din mor er vist mest til, fart på og trapper frem for elevator.. :-)
    God weekend hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som mor siger, kan man tids nok få brug for hjælpemidler, og så længe man kan selv, er det bare med at gære det :-) Tak og god søndag til jer.

      Slet
  2. Det er nogle meget søde hjerter - sjov ide, som jeg godt kunne finde på at forsøge mig med :-)
    Arhhh - falsk beskedenhed, kan du hilse Allan fra mig og sige - selvfølgelig kan han da drikke ½ liter øl uden hjælp - ellers skulle jeg da kende ham dårligt :-D
    Godt, at L har det godt - spændt på at høre, om hun tager imod pacemakern.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du går da bare i gang :-)
      Måske er det selskab han mangler, for han gå altid uden om de store øl herhjemme, og kommer der en øldrikker er der for meget i beholderen til at nogen tør drikke det hele, når de skal køre. De små passer ham altså bedre.
      Mit gæt er at det gør hun ikke frivilligt ;-)

      Slet
  3. Sødt julepynt, og dejligt at have noget som minde. Skønne rose, laksefarvede er også skønne. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ting kan sætte mange minder i gang. Nå, du er også til de laksefarvede. De er nemlig skønne :-D

      Slet
  4. Igen fine, gamle julesager og nutidige øl. Godt at få blomster af sig selv, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. En god blanding af nyt og gammelt, konstateres først nu af mig. Julepyntet overlever nemt nogle år mere, det gør hverken blomster eller øs vist.

      Slet
  5. Hvor er de fine, dine julehjerter. Jeg kan nu også godt finde på at købe blomster til mig selv. Det giver altså noget, når der står en frisk buket på bordet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værner også meget om hjerterne. Især når blomsterne ikke findes ude i haven, er sådan et syn ekstra godt.

      Slet
  6. smiler kærligt, hende mormor er da en sej en , har en lille anelse om at du ligner hende ret meget ❤️. smukt gammelt julepynt ,ha en rigtig dejlig jul nede sydover ❤️🎄

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ligger jo nok gemt i generne et eller andet sted, fra både min mødrende og fædrende aner. Man kan vælge at udnytte det eller lade være. Jeg udnytter enhver mulighed for at brede mig så meget som overhovedet muligt :-)
      Tak i lige måde Jonna :-)

      Slet
  7. Julehjerterne er virkelig søde - det må være dejligt at have dem som minde om din mormor.
    God idé at forære sig selv en buket roser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også, og jeg er rigtig glad for dem og også for roserne som står vældig flot endnu :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)