lørdag den 28. december 2013

Dage fyldt med ferier, fester og lidt hverdag

pageDe sidste par dage har jeg været til utroligt mange fester. Det har været alt, lige fra vi hentede Camilla for godt 30 år siden til et par børnedyppelser, som min far altid kaldte disse dåbshandlinger. Fastelavnsfester i A&S. Runde fødselsdage. Vort kobberbryllup og ikke mindst en masse dagligdags hændelser fra ungerne var ganske små, hvor vi har leget, og læst historier. Der er arbejdet seriøst på projekter, og der er fjollet. Vi har kælket, skovlet sne, skudt med snebolde og bygget snemænd. Jeg har været på mange familieudflugter med mor, far og alle mine søskende samt deres børn. Vi har været på ferier i Ungarn, Tyskland og på Fyn. Jeg har været samen med gode venner. Jeg har lyttet til mange gode taler. Jeg har set rigtigt mange mennesker, som slet ikke er her mere. Jeg har grint, men også siddet med blanke øjne. Det har været en dejlig rejse fyldt med nostalgi. Og jeg er slet ikke færdig med at se alle de gamle optagelser julegaven endnu.   P1140440
Selvom jeg nyder at se det hele, så kan jeg ikke holde ud at sidde i de bløde stole så lang tid ad gangen. Man jeg får ondt både det ene og det andet sted, så der skal ske noget andet ind imellem. Al den gode sky juleflæsket er kogt i, er der blevet en ordentlig portion hjemmelavet sky af.
P1140438 P1140443
Lige op til juleaften var der tilbud på piskefløde til 4,- kr. for en halv liter, så jeg købte selvfølgelig rigeligt, med det henblik at lave hjemmelavet is. Fyldet i isen kan man variere alt efter smag og varelager. Jeg havde en rest marcipan, jeg gerne ville have udryddet. Den blev skåret i små stykker og tilsat flødemassen sammen med hakket chokolade. Æggene er fra søsters fritgående høns, så nu har jeg en pæn portion is i fryseren til næsten ingen penge. De sidste kvæder skulle også reddes, så alt hvad den store gryde kunne rumme blev kogt til kvædesaft, fordi det var det nemmeste, og det smager også godt, synes vi. Faktisk havde jeg i går også taget gær ud af køleskabet, men det blev lagt på plads igen. Jeg ville hellere gå en tur. Allan gad ikke gå med, men jeg ville afsted.
P1140444Det var tørvejr og lunt i vejret, så jeg behøvede hverken skisæt, regntøj eller gummistøvler. Under min tur åbnede himlens sluser sig mere og mere. Mine tynde træningsbukser sugede vandet til sig og kilede sig til det bare skind. Vind og vand bed i både øjne, næse og kinder. Turen blev knap så lang, som jeg havde forestillet mig. Jeg lignede en druknet mus da jeg nåede hjem. Jeg fik tøjet af. Noget blev vredet, andet bare hængt til tørre. Håret blev tørret og brillerne pudset og jeg kom i noget tørt tøj og fik mig en tår kaffe.

Jeg har haft intentioner om at lave kvædegløgg, men ved ikke helt hvordan det skal gribes an. Jeg har spurgt Google, men ikke fået noget svar. I skrivende stund dufter der af jul i hele køkkenet. Jeg er i gang med at eksperimentere. Der skal laves plads til en gåtur igen i dag. Der ser også ud til at det igen er blevet tørvejr, ellers må regntøjet på.

18 kommentarer:

  1. Der er intet så dejligt som en god gåtur, og det er så skønt med kaffen, når man er blevet tør igen. Jeg hørte godt om regnvejret, der skulle især skulle ramme Sydsjælland, her var vi heldigvis forskånede for den slags.

    Du har haft nogle gode dage "down Memory Lane". Det er så hyggeligt at se alle de gamle billeder igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker naturen i al slags vejr men også helst i det rigtige tøj. Min frakke var slet ikke tør da jeg ville have den på. Godt man har flere af slagsen.
      Det har jeg nemlig. Det meste er sk... sjovt :-D

      Slet
  2. Bortset fra at jeg ikke kommer æggehviden i, så er min opskrift jo den samme. Ligesom råcreme. Bruger gerne resterne af marcipanen til at komme i.
    Skønt med en tur i fortiden - det er altid dejligt at have gode minder til at varme sig ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes isen bliver mindre fed, når man kommer æggehviden i. Råcreme er noget andet ;-)
      Det er en fornøjelse og sjovt at mindes alt det gode gamle.

      Slet
  3. Jeg måtte lige læse det første afsnit nogle gange, før det dæmrede for mig.. Du har set dine dvd'er, og genoplevet alle de skønne fester og oplevelser. Jeg kunne bare ikke få så mange oplevelser til at være på et par dage, ikke engang fir dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig min julegave jeg har glæde af i disse dage. Helt rigtigt, det ville nok være lige lovligt meget at presse ind i min hverdag :-D

      Slet
  4. Hehe, jeg havde det lige som Inge, inden det gik op for mig, hvad det egentlig var du skrev om :-) Det er simpelthen så hyggeligt at sidde og 'nostalgere' på den måde.
    Vi måtte give hele fem kroner for ½ liter piskefløde hos os ... nogle fordele har I altså, jer der bor lidt afsides. Jeg nægter at bruge ordet der begynder med u, ved du nok :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det godt I har læst det forrige indlæg :-) Nu har jeg sat et link ind, hvis andre skulle blive i tvivl.
      Timelønnen er også højere så snart vi kommer væk fra øerne her :-) Bortset fra det, så er priserne i Rema 1000 vist ens overalt i landet. Du har bare handlet det forkerte sted :-) Jeg synes heller ikke det ord der passer på vores landsdel. Vi ligger lige i centrum. Vi bliver da 'kørt over' ustandselig af alle der skal både syd- og nordpå :-)

      Slet
  5. Det lyder som den store fornøjelse, altså at have set på minder i massevis og ladet associationerne flyde med.
    Staves kvædegløgg i et ord er der få hits på google og et af stederne fremgår det at kvædegløgg er kvædesaft tilsat appelsin og ingefær, men ikke noget om forholdet. Når jeg søger er det linket lige over dit på side 1 (Slagelse Vinkompagni).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været SÅ sjovt, nu ønsker jeg bare alle de sidste bånd også bliver overspillet.
      Ja, det er også det eneste jeg har fundet, men så må man jo bare kaste sig ud i det selv.

      Slet
  6. Hvor lyder det hyggeligt med et nostalgisk tilbageblik. Det gør jeg også med mellemrum, og jeg nyder at "gense" min store familie, som der desværre kun er meget lidt tilbage af. Det lyder også godt med gode gåture i det milde vejr; men måske skulle man have en lille éngangsregnfrakke i baglommen...?! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er noget særligt, når man kan se dem bevæge sig og høre dem tale, fremfor 'bare' at se billeder.
      Det lignede overhovedet ikke at det ville begynde at regne, men din ide er god nok, den bliver nok bare aldrig praktiseret her. Mit regntøj ligger fast i cykelkurven, når jeg altså ikke lige har det på :-)

      Slet
  7. Det er da en dejlig julegave du/I har fået, skønt at gense gode minder. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig :-)

      Slet
  8. Jeg holder lige som dig meget af en tur i fortiden og at genopleve gode minder.
    Rigtig fin idé at bruge resterne af julemarcipanen på den måde - det vil jeg gøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode minder kan man ikke få for mange af.
      Det er godt at få udryddet rester uden at de går til spilde.

      Slet
  9. Det var mange gode ting I har været igang med - det at lave hjemmelavet is er bare bedre end købeis: Bedre råvarer giver bedre is. Somme tider købte jeg alm. is til dessert, men efterhånden smagte det kunstigt. Nu købte jeg for nylig en dobbelt-dyr en og kunne smage forskel, det var lidt bedre :) Men man skulle prøve selv, det lyder som om det var overkommeligt.

    Jeg får også ondt af at sidde for længe. Der er ikke andet at gøre end at rejse sig op igen og gå rundt. Det virker underlig, når man er vant til at sidde og koncentrere sig i lang tid.

    Så hellere druknet mus! :)

    Nej hvor har du oplevet meget den sidste tid! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjemmelavet er altid det bedste, og det er utroligt nemt at lave is. Jeg har faktisk også smagt nogle rigtige dyre nogen, og også en som bestemt ikke smagte godt. De kaldte det ren flødeis. Så hellere en billig en fra discountbutikken :-)
      Ja det er mærkeligt at sådan en kontormus som mig kan få ondt, men faktisk står jeg jævnligt op og arbejder. Jeg har nemlig sådan et hæve- sænkebord og det er jeg vældig glad for.
      Ekstremt mange oplevelser på ultrakort tid ;-)
      Underligt at du ikke kunne komme ind på min blog i går. Jeg oplever det også af og til på andre blogge. Det er dog noget der hører til sjældenhederne, men det sker altså.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)