søndag den 8. december 2013

Fars minde

I år har Mor og Mark haft et heldagsprojekt med at hente grønkål, skylle, koge og hakke det. For selvom det i sommers var 6 år siden far døde, så er hans fødselsdag stadig en dag, hvor vi børn og mor samles. Før mor blev syg, var børnebørn med familie også med, men ting ændrer sig som bekendt. I dag ville far være blevet 93 år. Tankerne kommer jævnligt tilbage til alt det han igennem tiderne har stået for, både som far og indenfor det erhvervsmæssige og de kunstneriske, ulønnede, fritidsudfoldelser. Jeg vil dog forsøge at holde faderrollen ude af dette indlæg, for det er en helt anden historie, som også er fyldt med masser af gode og sjove minder.Maleri af K.B.A.
Far blev i bogstaveligste forstand født med 3 tommelfingre, men det har ikke været nogen hæmsko for ham, den ene blev også fjernet. Han var autodidakt tusindkunstner.
De store heste havde han altid været fascineret af, så da han, tidligt som det var dengang, måtte ud og tjene, skulle det helst være på en gård med heste, for dem ville han rigtigt gerne arbejde med. Lykken var at komme til at styre et spand heste. Det ønske blev opfyldt, da han kom til at køre mælk fra gårdene til mejeriet og retur igen med de tomme mælkejunger. 
En stor drøm var det også at blive soldat. Det blev han under krigen, og han har altid været glad for den tid. I dag ærger jeg mig over, at jeg aldrig lyttede til de evindelige historier, han prøvede at fortælle os om sin soldatertid.   
Musik har altid betydet meget for ham, og det har smittet af på os alleFars tegninger. Som ganske ung lærte han sig selv noderne. Sang og spillede banjo og guitar. Han og en ven cyklede i de helt unge dage fra Lolland til København, hvor de turede rundt i gaderne som gårdmusikanter eller spillede på værtshuse. Han har tit pralet med, at han har været meget sammen med Knud Pheiffer. De to har udvekslet mange samtaler over et par bajere fordi de brændte for de samme ting. Far gjorde sang og musik til en del af sin egen levevej. Han skrev festsange for folk. Faktisk skrev han en sang til mors konfirmation. En sjov tanke, syntes jeg. Da han var den eneste mand i byen, der havde en skrivemaskine, renskrev han breve og udtalelser for folk. Han skrev også en hel del revyviser til de forskellige sogne i området. Det var også ham, Kaløs Rimsmedie, man gik til, hvis man skulle have lavet foldere eller reklamer. Havde kunderne fået skrevet en sang og manglede sangskjulere, lavede han også dem. Det gav somme tider også arbejde til mor, og vi unger har foldet mange sange og foldere. Vi syntes det var sjovt, selvom det skulle laves knivskarpt uden skævheder.
Da krigen var forbi, og far igen skulle have et rigtigt arbejde, havde min farfar, som selvstændig malermester, så meget at lave, at han havde lidt arbejde til far. Farfar fik mere og mere at lave og på den måde startede far hurtigt sin egen virksomhed. Tiderne ændrede sig dog så meget, at der ikke var arbejde nok i at male og tapetsere for folk, fordi man efterhånden var begyndt at udføre disse arbejder selv. Derfor udvidede han forretningen til også at omhandle glarmester- tømrer- snedker- el- murer- vvs- jord- og betonarbejde. Det var dengang, der ikke skulle samme autoritation til som i dag. Han restaurerede huse, lagde nyt tag på, lavede badeværelser, restaurerede kirker og gamle møbler osv. Intet job var for stort eller for lille. Han fik så meget at lave, at han måtte ansætte folk. I en årrække havde han tre ansatte. Hans første helt nye husbyggeri fik han, da vi spurgte om han ville stå for konstruktionstegningen efter vores skitsetegning og selve opbygningen af vores hus. Der var reglerne ændret så meget, at vi måtte have elektriker og vvs- folk med autoritationerne i orden. Nogle år senere spurgte søster og svoger, om han ville påtage sig samme arbejde for dem, og det gjorde han selvfølgelig.
P1130810Han var ‘urmager’ og reparerede alt lige fra armbåndsure og lommeure, til de helt store bornholmerure. Han kolererede billeder. I min barndom var alle foto i sort/hvid. Også dem der blev taget af den professionelle fotograf, som det øverste her, hvor far har lagt farve på. Teknikken lærte han af en tysk kunstner, og det var et efterspurgt arbejde indtil farvebillederne kom frem. Han restaurerede gamle og antikke møbler. Store flotte trækister skulle males med snørklede monogrammer, bornholmerure og lignende, som skulle have lagt bladguld på. Han ombetrak stole og andre møbler. Han malede skilte til æresporte ved sølv- og guldbryllupper. Han beherskede kunsten ådring og åremaling. Billedet lånt her. Allan har arvet værktøjet, fordi han gÅremaling erne ville lære det. Værktøjet venter stadig på ham. Han spillede og ledede dilettant, skrev dilettantstykker, lavede kulisser og sminkede folk. Hans sminkekuffert havde en anseelig størrelse. Han tegnede en masse tegninger. Lavede små hæfter med vittigheder og tegninger. Snittede lidt i træ. Han tegnede snitmønstre, som mor syede efter. Han malede malerier, og var politisk aktiv.
Da han som 67 årig lukkede sin virksomhed og gik på pension, malede han stadig sølvbryllupsskilte og skrev festsange. Sangskrivning blev han ved med til sin død. De sidste år dog kun, når han selv var inviteret med som gæst. Han har aldrig været til en fest uden at medbringe en sang og levere en tale. Han var et livstykke, men de sidste år, var hans største ønske bare at få fred. Han orkede ikke mere livet. Han mente, at han havde oplevet alt, hvad han havde ønsket sig og mere til. Ønsket blev til sidst hørt. Han døde mæt af dage og ovenud tilfreds, med det liv han havde levet.

22 kommentarer:

  1. En vidunderlig beretning om din far, Pia :-)

    SvarSlet
  2. Dejlig læsning om din far som virkelig har fået udrettet en del :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han nåede alt det han gerne ville, og sådan håber jeg også det vil gå mig :-)

      Slet
  3. Tak for den dejlige historie om din far. Jeg kan så vældig godt lide din beskrivelse af hans driftighed. Den har jo karakteriseret ham livet igennem som den nu karakteriserer hans datter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sødt sagt Jørgen. Allan siger også tit at jeg ligner min far. :-) Om et øjeblik vil jeg smutte op til mor, så vi kan få gjort klar til i aften.

      Slet
  4. Du har bestemt ikke din virkelyst og energi fra fremmede, kan jeg læse her.. Skøn beretning om din far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Både far og mor har altid været aktive, far elskede allermest de stillesiddende aktiviteter, mens mor var den der havde, og stadig har krudt bagi. Efter operationen for nylig, er der kommet mere fart over feltet. Hun løber s.. stærkt igen :-)

      Slet
  5. Dejlig beretning om din far. Jeg elsker traditioner, og den her en bestemt en af de bedre af slagsen.
    Jeg husker iøvrigt selv gårdmusikanterne fra min barndoms gade. De var en stor begivenhed, og vi pakkede småpenge ind i avispapir, hvorefter vi smed pengene ud ad vinduet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle traditioner er alt for gode til at slippe og denne dag er en af dem :-) jeg kender kun gårdmusikanterne fra fars historier, alle skillingsviserne og fra film, men jeg syntes altid det er noget særligt. Far har altid sagt, at de tydrligt kunne mærke på mønterne, når de kom i de tiges kvarter, men også når det havde været lønningsdag. De har også sunget og spillet mange gange uden at få andet ud af det en lyttende og klappende folk fra vinduerne.

      Slet
  6. Nu er det da helt tydeligt at energi og virkelyst går i arv....Sikke et spændende liv din far levede. Fantastisk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes altid der er sket mange spændende ting i mit barndomshjem, der var altid aktivitet og glade dage. Om sommeren sad vi ude på græsset og sang og spillede, og naboerne, dem der boede lidt længere væk, listede tit forbi hækken for at lytte med, det hændte også de kom ind til en tår kaffe. Det var så hyggeligt.
      Vigtigst er nok at huske, at vi hver især selv er med til at skabe det liv, vi selv synes giver mening,

      Slet
  7. Tak, fordi du fortæller historien om din far. Det var dog en fantastisk energi og mange forskellige talenter, han besad. "Som fader, så datter" :-)! God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Han favnede bredt, og elskede det hele og var villig til at lære fra sig. Han var en sand mester til at lege regnestykker og sætninger ind i os unger. Han var et meget tålmodigt menneske, lige bortset fra når det drejede sig om politik, tyskere og vejret. Vejret har vist aldrig været tilfredsstillende i hans øjne :-)

      Slet
  8. Dejlige minder I alle har om din far.
    Jeg må virkelig undre mig over din virkelyst ... den kan da ikke komme fra ham ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, jeg har fået en pæn portion gener med i bagagen fra både mor og far. Jeg elsker at røre mig som mor, men jeg kan også gå i dybden med de stillesiddende emner som far. Jeg tror det er en god blanding. Den passer nemlig lige til mig ;-)

      Slet
  9. Se sådan skal man fortælle slægtens historie! Det er godt du skriver det ned, og måske også gemmer det sammen med dine slægtspapirer? Din far har virkelig været en virksom mand, og din virketrang har du således ikke fra fremmede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er længe, længe siden jeg begyndte at skrive små historier ned, om mit og mine aners liv og selvfølgelig gemmer jeg :-) Det hænder endda også med jævne mellemrum at der bliver tilføjet noget til de historier. Og virketrangen ligger langt tilbage i anerne til begge sider. Enten af nød, eller fordi sådan gjorde man nu en gang bare.

      Slet
  10. En dejlig historie om din far. ;-D

    SvarSlet
  11. En skøn fortælling om din far, pyt med at have tre tommelfingre, når han fik så store kunstneriske evner :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. En tommelfinger mere eller mindre, betød ikke noget :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)