lørdag den 26. maj 2012

Endnu en uge i smørhullet

Hvem siger der ikke sker en sk.. på landet!
Træ i skovenJeg har nævnt det før, men for nye læsere, så elsker jeg mine daglige cykelture, og allermest når vejret er godt, og jeg har været "spærret" inde på kontoret hele dagen. Når jeg kommer hjem, vil jeg helst blive ude, så længe vejret er, som det er. Der er altid lidt masser af ukrudt at pille i eller andet at nusse rundt med. Efter vi har fået drivhus, er en regnvandsbeholder slet ikke mere nok. Allan har været ude at købe en, som vi i fællesskab fik samlet. Det var umuligt for en mand alene, at holde både udvendigt og indvendigt, da aftapningshanen skulle skrues på.
Allan har været til møde i vores lille grundejerforening, og da haven trænger til vand, og  derfor næsten er umulig at have med at gøre, tog jeg på en lang aftencykeltur helt alene 23 km, mest igennem skoven, hvor der var lidt læ at hente, for det blæste en halv pelikan. Mur
Vi har haft håndværkere et par dage, til at mure nye sten i vores gavl. Som skrevet her, er stenene udgået. Håndværksmesteren har været på jagt, for at fremskaffe nogen der bare ligner en lille smule. Vigtigst er trods alt, at muren er hel igen.  
Allan har været i Ballerup og aflevere sin børnehøreapparater, og fik i stedet nogle nye voksenapparater han skulle teste. Bogudgivelse
Vi har været til reception og bogudgivelse i den lokale Brugs. Det mente vi, at vi skulle støtte, både på den ene og den anden måde.
Jeg har skrevet tale til mor. Lavet en prøve på forretten. Den mor mener skal udskiftes med noget andet, der ikke er nær så besværligt. Hun er bange for det ikke bliver godt nok.Lakseroulade
Det er åbenbart ikke den store tiltro, hun har til vores evner lige i den sag. Det er ikke spor besværlig, og hun skal jo alligevel ikke lave det, så hun kan tage det helt roligt, har søster 2 og jeg sagt til hende. Mor var skeptisk lige til vi serverede det. Var det gået galt, havde vi bare sagt. Du havde ret mor, da du sagde vi ikke kunne klare det.
Allan og jeg har sammen med en anden søster, stillet borde op, dækket dem, mens en anden søster har lagt servietter. Vi har kørt varer i festsalen, og fået styr på den del ved en god arbejdsfordeling mellem os alle. Nogen arbejder når andre har fri, men alle har trukket sin del af læsset.
P1050225 P1050226
Jeg har lavet bårebuket, som Allan kunne tage med til bisættelsen fredag i Glostrup. Jeg har hjulpet mor med at lave borddekorationer.
 P1050228  P1050229
Bårebuket Borddekoration
Søster 1. synes ikke mor skulle drikke morgenkaffe alene, så hun tog til bageren, og vi andre tre søskende mødte også op halv otte. Søster 2 og jeg havde alligevel aftalt at mødes i festlokalet for at lave forret og andre småting. Mens søster 1 var hos mor, og klarede nogle småting der, mens hun samtidig kunne gå lidt til hånde, hvis nogen kunne finde på at dukke op og ønske tillykke. Mark skulle videre på job.
Jeg nåede hjem, fik et bad og lidt andet tøj på, og så afsted igen, så jeg kunne være og tage imod hovedretten, som var bestilt udefra. Allan nåede frem samtidig med resten af gæsterne, uden at blive fanget helt i alle trafikpropperne. Jeg har ikke fået taget et eneste billede under "festen", så desværre kan jeg ikke vise nogen billeder af menuen.
Lakseroulade Lakseroulade
Da Camilla kørte til Kbh. ved midnatstid, tog Allan med hjem. Han var blevet træt, det gamle liv. Klokken var halv tre, da jeg kørte hjem, efter at have lukket og slukket. Jeg satte et par unge mennesker af på vejen, men jeg kunne ikke sove. Da kl. var 7 i morges stod jeg igen i festlokalet og begyndte at pakke lidt mad sammen. Videre til mor, hvor jeg låste mig ind, satte kaffe over. Mor kom ned og vi drak morgenkaffe sammen, mens jeg fyldte mad og andet i hendes køleskab, fryser og skabe, rigede Allan, at han nu havde fået øjne, og ville komme at hjælpe med borde, drikkevarer osv. Jeg havde bare skrevet en seddel til ham, hvor jeg var henne. Mine søskende kunne ikke hjælpe i dag. Søster 2 skulle på arbejde. Mark skulle til pinsefrokost. Søster 1 havde en helt anden aftale.  
Vi spiste lidt rester, bl.a. forretten, som faldt i rigtig god jord hos vores skeptiske mor. Derefter pakkede vi to biler med mor og Bacchus alle madresterne, og de flasker vin der var taget hul på. kørte hjem til os og nåede at sidde hænge en times tid på drømmesengen og derefter drikke en tår eftermiddagskaffe, inden maden blev delt i en masse passende portioner og frosset ned. Det er i skrivende stund mere end  en time siden mor gik til køjs og hun faldt i søvn med det samme. Hun var også kørt godt træt, men hun har haft en rigtig dejlig fødselsdag. I morgen kører jeg hende hjem, og får ordnet det sidste i festsalen, og afleverer nøglen. Allan vil heldigvis gerne køre til Marielyst med kasser, skåle og fade, indenfor de næste par dage. Jeg håber der bliver et par timer til mig, at nyde det gode vejr i. Jeg har lovet Mark, at bage en kage, og mandag har Allan og jeg en aftale med hinanden om at støtte op om endnu et projekt, som sidste år. Vi får se om min fod vil være med.

10 kommentarer:

  1. Velkommen igen til blogland! :-)

    Hvor er det godt at fødselsdagen gik så godt, og at I havde fået fordelt arbejdsopgaverne på en god måde mellem jer. Jeg synes nu godt nok, det lyder som om, du og Allan har fået broderparten af slæbet i hver tilfælde med oprydningen. Men hav gør man ikke når 'den gamle' bliver rigtig gammel (jeg har hørt, at man gerne må sige gammel efter det 75. år).

    Jeg synes, jeres murer har gjort et godt stykke arbejde med de nye gule sten. Man skal da næsten se godt efter for at se, at det ikke er de originale der på hjørnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Oprydningen har hængt på Allan og mig. De andre skulle arbejde og alt muligt andet. Vi har til gengæld absolut intet med indkøb af alt det der skulle bruges til "festen" ikke mindst alle drikkevarerne. Der var andre der tog hele det slæb.

      Murerarbejdet er fint, det er kun de nye sten der springer i øjnene. De er noget lysere end dem vi har.

      Slet
  2. Dejligt at din mors fødselsdag blev god og vellykket. Jeg synes godt nok det lyder som om der har været fart på hos jer.
    Håber I får et par stille dage at slutte pinsen med.
    God pinse hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var også godt brugte i går :-) I dag er en meget stille dag, og vi nyder både ude og inde, med så lidt som muligt. Bare en bog og lidt pc :-)
      Tak og god pinse til jer også.

      Slet
  3. Dejligt at høre, det hele er gået godt. Selvfølgelig magtede I forretten ...men det tror en mor bare aldrig (og sådan en mor er jeg vist også)
    At der ikke sker noget ude på landet - det kommer i hvert fald ikke fra min mund. Tværtimod, så slår timerne på landet sjældent til.
    Knus og fortsat god Pinse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor er sådan en person, der ALTID kunne lave alt selv, og samtidig hjælpe andre, men efter blodprop og hjertestop, er hendes liv blevet lidt anderledes.

      Det er nok derfor der ikke ligger caféer, butikker og kunstudstillinger eller den slag lige rundt om hjørnet. Vi har jo slet ikke tid til det :-)
      Tak, og god pinse til dig også.

      Slet
  4. Skønt at læse det hele gik efter planen, og i "tøser" magtede opgaven med forretter efter mors hoved ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er rigtig glad, vores mor, men også stadig gevaldig træt i dag, sagde hun i telefonen :-)

      Slet
  5. Er der noget at sige til at forfoden falder ned? Med det aktivitetsniveau. Det er en fornøjelse at læse historierne fra landet, veloplagte og levende beskrevet, så man så glimrende kan leve med i hvad der sker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forfoden har vist næppe noget med det at gøre :-) Det er snarere nogle hormoner, der spiller ind, har jeg fået oplyst af en lægmand.
      Tak for roserne :-) Det er kun dejligt, hvis jeg kan gengive lidt af den landlige idyl.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)