onsdag den 27. april 2011

En særlig dag

For 28 år siden, var det ikke bare Allan og jeg, i familien, der gik og ventede på at blive forældre. Det gjorde mine forældre også. At de havde fejret sølvbryllup og allerede havde flere børnebørn, gav en masse snak i det lille samfund og langt derudover også, da mine forældre er og var kendt p.g.a. af deres erhverv.
Allan og jeg havde ventet længe, rigtig, rigtig meget længe, og der var overhovedet intet synligt bevis for, at det var ved at ske. Vi havde ingen anelse om fødselstidspunktet. Vi var dog blevet lovet, at vi ville få et barn inden jul. Vi havde ikke andet end ønsker og håb at holde os til.
Mads ved lille morbror MarkTidligt om formiddagen ringer mor til mig på arbejdet, og siger at jeg har fået en lillebror. Mor vidste, hvor brændende, vi ønskede et barn, så det var lidt svært at fortælle os begivenheden, også fordi det bestemt ikke var en planlagt graviditet, hun selv gik igennem.
Der gik ikke ret lang tid før jeg fik en opringning fra Storstrøms Amt. De fortalte at de lige havde fået et barn i forslag til os, som det hedder, om vi ville komme at se billedet af den lille pige i eftermiddag. Selvfølgelig ville vi det, min lykke kendte ingen grænser, men hvordan pokker fik jeg fat i Allan. Det var før mobiltelefonens tid. Han kørte som håndværker på Krenkerup Gods, så jeg vidste faktisk slet ikke hvor han befandt sig. Jeg ringede til godskontoret, men der vidste man heller ikke hvor han var. De ville dog sætte en mand på sagen for at finde ham. Det viste sig at de havde sendt en besked over samtaleanlægget i bilen, så alle ansatte kunne høre det. ”Allan, din kone har ringet, du skal mødes med hende på Amtet kl. 14? for at se, et billede af din lille pige.” Vi mødte op, men var allerede solgt, inden vi fik set billedet. Der var ikke mange informationer, der fulgte med, ud over at hun var godt en måned gammel, og skulle være sund og rask, at hendes biologiske familie er kendt i det koreanske system. Efter at have set billedet fik vi spørgsmålet: ”Vil I have dette barn!” Sikke dog et spørgsmål, hvordan kan man dog spørge om sådan noget. Selvfølgelig ville vi have hende, hun var jo allerede vores. Man kan da ikke kassere et barn, der er bestemt for en. Vi tog hele pakken, uden at vide hvad den indeholdt, men sådan er en ganske almindelig fødsel jo også, når man ser bort fra designerbørn. Mark, Mads, Camilla i Knuthenborg
Vi plejer ikke at fejre Camilla i dag, selvom det altid vil være en stor dag. Mange adoptanter fejre “kommedagen” Det gør vi heller ikke. Camilla bliver fejret på sin fødselsdag, ligesom alle de andre børn i familien. Men begge dage er noget vi aldrig glemmer, og hører til blandt de største glæder i vores liv.
I aften skal vi fejre Mark. De unge har nemlig inviteret på aftensmad, selvom det ikke bliver den fødselsdag det plejer. Vi kommer til at mangle endnu en elsket person rundt om bordet. Det er som om de kedelige begivenheder har slået sig ned i familien, og ikke mindst i de unge menneskers. Vi er på vej ud ad døren, og skal gøre vores til, at det bliver en hyggelig aften.

16 kommentarer:

  1. Tillykke med lillebror, og selvfølgelig siger man ikke nej til ønskebarnet...En god aften til jer...;-D

    SvarSlet
  2. Tillykke til Mark, og også tillykke med den glædelige dag for jer.. dengang for længe siden. :-)

    SvarSlet
  3. Man kan da ikke kassere et barn, der er bestemt for en, hvilken vidunderlig indstilling Pia, tillykke med Mark, håber i har haft en hyggelig aften.
    I kærlige tanker, god Onsdag aften.

    SvarSlet
  4. Tak Annemarie og vi har haft en dejlig stille og hyggelig aften. Selvfølgelig siger man ikke nej :-)
    Håber også du har haft en dejlig aften, og får en god nattesøvn :-)

    SvarSlet
  5. Tak Inge :-) Sådan en dag glemmer man aldrig :-)

    SvarSlet
  6. Michael....Tak, vi fik en hyggelig aften.
    Håber din aften også blev hyggelig, og du får en dejlig nattesøvn :-)

    SvarSlet
  7. Tillykke med den dejlige dag :-) Og så må I da vist have opbrugt kvoten for uheld hos jer... Ha' en god aften, Pia.

    SvarSlet
  8. Tillykke med lillebror Mark og i særdeleshed at du og Allan fik jeres største ønske opfyldt på netop denne dag også :0)
    Og så ikke flere ulykker til jer - TAK - I har fået så rigeligt på det sidste!
    Knus og varme tanker

    SvarSlet
  9. Tak Ditte :-) Det håber vi sandelig også.
    Du må ha´ en dejlig torsdag :-)

    SvarSlet
  10. Lotte... også tak til dig :-)
    Jamen vi kan da kun være enige :-)nej tak, ikke flere ulykker.
    Knus og varme tanker tilbage

    SvarSlet
  11. Sikke et dejligt barn I fik.
    Det var sent din mor fik en efternøler. Og specielt at få en lillebror i den alder. Hvor gammel var din mor?
    Tak for din kommentar hos mig om. at du kan se de faste læsere. Jeg kan ikke
    Her hos dig kan jeg heller ikke se billeder i rubrikken "Nogen der læser med"
    Jeg fatter det ikke!

    SvarSlet
  12. Sådan en dag, glemmer man aldrig. Tillykke.

    SvarSlet
  13. Betty... Ingen børn er vel så skønne som ens egne :-)Mor var 45 da hun fødte Mark, og min far var 62 :-)
    Jeg ved desværre ikke hvordan du løser problemet med "faste læsere"

    SvarSlet
  14. Lone.... det gør man nemlig ikke :-) Tak skal du ha´

    SvarSlet
  15. Tillykke med jer alle sammen :-)
    Ja, det var sent for jeres forældre - men det er en god historie :-D

    SvarSlet
  16. Tak Ellen :-)
    Sent ja bestemt. På kommunen havde de aldrig oplevet at skulle sende både børnepenge og folkepension til samme person :-) Den har far moret sig meget over.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)