Fortiden, nutiden og fremtiden

Livet byder på op- og nedture. Man må acceptere det man ikke kan ændre på, og få det bedste ud af den man står i. De sidste par år har budt på meget, vi aldrig har ønsket os, men vi har nydt livet og taget os af skraldet, når det var nødvendigt.
Julen blev fyldt ud med en blanding af familie-kom-sammen, hygge, ordlege, mad, opvask og oprydning i lange baner, krydret med gåture og job. 
De nye år er allerede godt i gang, og kalenderen fyldes ganske langsomt op med små og store glæder.
Det samme gør haven. De første blomstrende erantis og vintergækker er spottet derude. Rabarberne og purløgene er også godt på vej.
I dag fik jeg pillet al julepynten ned, også fra juletræet. Nu har vi set længe nok på det. Faktisk meget længere end viplejer.
Da det var pillet ned, var det på tide at forkæle mig selv med en lang gåtur. Det blev til en gåtur på 10 km gennem Storskoven. Den var en våd og smattet tur, men en rigtig dejlig tur, hvor jeg kun mødte to mennesker på de to timer. En hundelufter og en brændesanker.
Skoven er som så meget andet ved at drukne. Her har vi plusgrader og ja, det har regnet igen, igen.

Det sker i 2018
I morgen skal vi have indløst den første julegave fra ungerne. Den kommer til at stå på hyggeligt samvær og en god middag i byen. Det bliver bare så godt. Vi glæder os både til maden og til at være sammen med ungerne.
Der venter møder og hyggelige samvær med frokoster, samt nogle fødselsdage i januar måned. Min fremmelige lille niece fylder 1 år. 
Jeg forventer at komme ned på en arbejdsuge der i snit ligger på 30-32 timer pr. uge. Jeg gearer allerede ned i denne måned.
Mads bliver 40 år i februar og vil markere dagen, på sin helt egen måde, så han har inviteret 40 mennesker. Nøjagtigt halvt så mange, som da han blev 30.
Vi skal en tur til Gran Canaria inden dette ferieår udløber 1. maj.  De sidste mange ferier er gået til kolde eller våde steder. Nu siger Allan han trænger til lidt sol og tørvejr. Vi har været på Gran Canaria en gang tidligere, i 1999, sammen med ungerne og et hold venner, for at fejre vennens 50 års fødselsdag. Nu skal øen opleves på en helt anden måde. Ganske som vi plejer, når vi er os selv.
Allan runder 70 år til april og har de sidste mange år sagt, at han vil ud at rejse, når den tid kommer. Han vil gerne have ungerne med, nøjagtigt som de var, da jeg blev 60, og han selv blev 60, men det er desværre ikke en mulighed. Derfor har han, det sidste halve års tid godt og vel, vaklet frem og tilbage om han alligevel skulle holde fest eller rejse. Den store fest er droppet, det gider han ikke, men en lille sammenkomst, med de nærmeste, ender det nok med.
En anden julegave fra ungerne var et et gavekort på en brovandring. Der er dog ikke sat dato på. Det skal lige blive lidt forår først. Ih. hvor vi glæder os.