lørdag den 20. januar 2018

De sunde og de gode valg i livet

Hvad der er sundt og godt, er der ikke nogen entydig facitliste på. Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, uanset om vi taler livsform eller kosten alene. Måske vil mange umiddelbart tænke, at sund kost er ens for alle, men sådan er det ikke. Det vi får tudet ørene fulde med er sundt, kan nogen, i værste fald, dø af at spise. Og selvom vi synes vi lever et godt liv, er det ikke nødvendigvis et sundt liv. P1140997
Jeg vil påstå, jeg lever et rimeligt sundt liv. Jeg lever i hvert fald et godt liv, og det vil jeg vove at påstå, jeg altid har gjort, når vi ser bort fra de ting, der bliver trukket ned over hovedet på en, men som man ikke selv har den store indflydelse på. De ting har der såmænd været nok af igennem årene. Så må der justeres, så vi kan få det bedste ud af det, vi er havnet i.
26055850På et enkelt område, synes Allan at mit liv er kedeligt, mens andre måske vil mene jeg er heldig. Jeg bryder mig nemlig ikke om søde sager. Der er f.eks. ikke meget chokolade, jeg sætter tænderne i, af den simple grund, at jeg ikke kan lide mørk eller fyldt chokolade, hverken med creme, spiritus, marcipan, kokos eller rosiner, for slet ikke at nævne smagen af pebermynte eller alt muligt andet. Flødeboller og isvafler kan heller ikke friste og tørrede frugter er for søde. Småkager rører jeg helst heller ikke. Er der glasur på kagen, bliver den pillet af, og sådan kunne jeg blive ved. Allan kan ikke forstå at jeg fornægter mig alle disse ting, for som han siger, ved du jo ikke om du dør i morgen. Nej, det ved jeg ikke, men så er jeg ikke gået glip af noget i den retning. Jeg gider ikke fylde mig med noget, jeg ikke bryder mig om. Det kan se nok så lækkert ud, og være nok så dyrt, men hver gang jeg har smagt en lille flig, bekræftes jeg gang på gang i, at det ikke er noget jeg bryder mig om. Anderledes ser det ud, hvis der er frugt, mad eller nødder i nærheden. Her er jeg altspisende, og kan sagtens spise usundt, og mere, end jeg har godt af.  
 
Siden juleaften 2016 har det skortet noget på det sunde liv, når vi taler motion. En ting var, at jeg dårligt kunne gå, men jeg fik også, pludselig midt i det hele, forbud mod at cykle. Da jeg i hverdagen sidder på min flade mellem 7 og 10 timer dagligt, uden mulighed for at gå mere en højst 10 skridt til kopimaskinen, er det vigtigt for mig at få rørt mig lidt, når jeg har fri, for sådan har jeg det nu en gang bedst.
I 2017 har mit liv bestemt ikke været normalt, hvad bevægelse angår. Den fod har spærret utroligt meget ben for mine udfoldelser. Siden november er det gået rimeligt godt med at gå. Jeg er så meget tilbage på sporet, og er usigelig taknemmelig over, at jeg igen kan bevæge mig rundt, de allerfleste steder med det rigtige fodtøj på.
P1150007 P1130499

Det sunde valg er også, at man ikke lader sig påvirke af at uret siger bip, når nu man ikke har mulighed for at gå nogen steder. Da jeg for nogle år siden købte uret, fordi mit ‘normale’ ur var gået i stykker, var det lidt svært at ignorere disse små bip-lyde, som kommer, når det er tid for bevægelse. Det eneste jeg kunne, og stadig kun kan, er at hæve skrivebordet og arbejde stående. Det får desværre bare ikke de røde streger til at forsvinde. Her måtte jeg, som så mange andre gange i livet, sige til mig selv, at jeg ikke skulle lade mig irritere af noget, jeg ikke havde mulighed for at ændre på. Det er fint med en lille reminder om, at det er tid at lette rumpen og gå en tur, hvis man altså har mulighed for det, men uanset hvor mange skridt man har gået, går der ikke lang tid, før uret bipper igen for at fortælle, at det er tid at komme i bevægelse. Det har jeg ingen problemer med at ignorere, men jeg kan også fristes til at give den en skalle mere. Når alt kommer til alt, så er det trods alt mig der bestemmer.

8 kommentarer:

  1. Pudsig med din fortælling omkring søde sager. Jeg brød mig ikke om slik og søde sager som barn, ung, ja nærmest frem til jeg fik diagnosen type 2 diabetes. Pyha, så fik jeg lyst og trang ;-). Dog er det min hang til god saltlakrids og et lille stykke lækkert mørk chokolade med fyld af nougat.
    Et ur der prikker til mig, nu skal du, vil stresse mig vildt, jeg vil helst udfører den opgave jeg er i gang med, før jeg griber en ny. Det passer bedst til mit temperament, det gjorde det så ikke før jeg blev kronisk udbrændt, da elskede jeg at have mange bolde i luften. Det var så det der gav mig min kroniske udbrændthed, så ja, jeg kendte nok ikke mig selv godt nok før.
    God søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan jo aldrig vide hvilken trang eller lyst, der dukker op i fremtiden. Måske er der noget om, at forbudte sager trækker mest ;-) Skal jeg have slik, vil jeg også foretrække saltlakrids (og vingummi) men jeg er ikke en slikmund.
      Jeg kan godt følge dig i dit udsagn, men jeg gør kun det der passer mig, når det passer mig, om der så er nok så mange bip og røde streger. Det er godt at kende sig selv.
      Tak, jeg har haft en dejlig søndag, fyldt med lutter selvbestemmelse :-) god aften til dig.

      Slet
  2. "Og selvom vi synes vi lever et godt liv, er det ikke nødvendigvis et sundt liv." Det er (desværre) helt rigtigt, men det omvendte gælder også, når folk bliver så meget sundhedsfreaks, at det bliver deres eneste fokus.
    For lidt og for meget ...
    Sjovt, at Allan mener, du går glip af noget, når du nu ikke kan lide det - du kan da med lige så stor ret hævde, at han går glip af meget, fordi der er en del ting, han ikke spiser :-)
    Jeg synes det må være dejligt ikke at kunne lide sødt. Jeg spiser aldrig slik; det bryder jeg mig ikke om, men desserter, visse kager og ikke mindst chokolade synes jeg smager skøøønt, selv om jeg pudsigt nok ikke savner det spor i hverdagen, men hvis det bliver sat foran mig, kan jeg næsten ikke stoppe igen :-)
    Mit ur siger ikke noget - jeg ville da også blive vildt irriteret på det, hvis det gjorde, for det er jo ikke sikkert, at det passer mig at gå, når det passer uret, så det kan bare holde bøtte, kan det ;-)
    Den røde streg stresser nogle, ved jeg, men jeg ser den slet ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig. Overdrivelse er ikke sundt, uanset om det er kost eller motion. Hvad der er sundt i dag, er usundt i morgen, lidt af det hele i moderate mængder, har vist aldrig skadet nogen.
      Ja, og det gør jeg så også somme tider, når jeg sidder med en lækker fisketallerken og han med sin bøf, men hans kommentar falder oftest, når vi er ude, (ferie eller lignende) i lørdags fik han min æblekage. Det kan jeg normalt godt spise, men denne var med makroner. Alt for mange efter min smag.
      Jeg spiser også (nogle) desserter og kager, men savner det aldrig. Jeg kan sagten drikke kaffe uden at spise noget til. Det kan Allan ikke. Han er opvokset med kage.
      Hmm. Er du helt sikker på det? Det er ikke ret højt, men min hørelse er meget fin. Prøv lige at lytte efter, næste gang. Det siger også bip, når man får gået de røde streger væk. Så vidt jeg ved er det samme ur, og da jeg købte det, spurgte jeg om det kunne slås fra. Det kunne det ikke. De sagde at der var mange, der ikke hørte det. Jeg ser ofte den røde streg, men den stresser mig ikke.

      Slet
    2. Jeg er nu godt nok ret sikker på, at mit ikke siger noget - man kan konfigurere det til ikke at gøre det. Du må prøve at lytte efter, næste gang vi ses :-)

      Slet
    3. Det nævnte de ikke noget om i butikken, men jeg må tilstå at jeg intet har undersøgt. Det er Allan der har konfigureret uret, inden jeg tog det i brug. Jeg må jeg huske at lytte, når vi ses.

      Slet
  3. Det er da et underligt ur. Hvorfor laver man sådan et når man kan alverdens ting med elektronik. Jeg glæder mig vældigt over at have en tavs skridttæller uden røde streger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Da det er et sportsur, er det vist meget bevidst at det skal skubbe aktivitetsniveauet i den rigtige retning. Sådan en tavs en har jeg også, men den kan ikke fortælle mig hvad klokken er.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)