fredag den 25. juli 2014

En sommeraften ved Guldborgsund

Vi har, da vi købte campingvognen, undersøgt muligheden for at få en tynd topmadras til at lægge ovenpå hynderne. Jeg har det nemlig som prinsessen på ærten. Jeg kan ikke sove på den mindste ujævnhed, som 'knapper' i hynderne, skønt de er 'nedsænket,' selv med rullemadrasser ovenpå. Selv en lille fold i lagnet eller på natkjolen irriterer min sarte krop. En madras på de angivne mål, er helt umuligt at opdrive. Mads havde en næsten ny liggende, som han ikke brugte og gerne ville af med
. P1020372a
Det var frygteligt varmt, både ude og inde, og med store pladskrævende projekter, er det rart at kunne udføre dem udendørs. Jeg tog madrassen ud af betrækket, som jeg brugte som underlag, det kan jo snildt vaskes, hvis jeg finder et godt formål til at få det brugt. Allan målte sengen op, og jeg klippede madrassen til. 
Da jeg var færdig med det, gik jeg mig en dejlig lang aftentur, for at blive kølet lidt af. Da jeg cyklede hjem fra arbejde, havde jeg lagt mærke til en stor båd, et stykke ude i horisonten. Det så ud til den havde lagt til ved skoven. Jeg tænkte det var utroligt, at den kunne komme så tæt på skoven. Det plejer kun at være kajakker, der kan komme derind. Nu ville jeg se om de var sejlet igen, om de skulle overnatte, eller noget helt andet. Mens jeg vandrede langs stranden, bemærkede jeg tusindvis af vandmænd der ikke var fulgt med da vandet trak sig tilbage. Vandmændene havde jeg faktisk lidt ondt af, men det var håbløst at begynde at redde dem. Ligeledes så jeg millioner af muslingeskaller.
P1020379 P1020380 P1020381

På lang afstand kunne jeg se, at skibet stadig lå der, så jeg fortsatte min vandring langs stranden. Da jeg nærmede mig, så jeg først et enkelt telt slået op på stranden, og oppe i skoven var endnu et slået op. P1020385a
Da jeg kom forbi skibet, var der gang i den helt store madlavning over åben ild på stranden. Det sad mindst 10-15 mennesker ved et arrangeret langbord og hyggede sig, mens de ventede på maden blev færdig. Andre vimsede rundt omkring i skoven og i strandkanten.
P1020386 P1020387
Da jeg gik gennem skoven, kunne jeg se en stribe på 5 små telte mere, som var slået op på stranden i læ af klinten. Blev det rigtigt højvandet, ville de få vand i teltet, og stå op direkte i morgenbadet, men med den tørre tid, vi har nu, sker det næppe. Da jeg vendte snuden hjemad, kom der et kæmpe skib.P1020392a

Der er også de sædvanlige små både i strandkanten.
P1020393a
Da jeg nåede frem til hovedvejen, kom der ca. 50 motorcykler. Formentlig et arrangement af en eller anden slags.


P1020407ab
Da jeg cyklede på arbejde næste morgen, kunne jeg se, at båden stadig lå der. Allan kunne meddele, at alle var i båden ved halv elleve tiden, da han kørte et ærinde, og da han kom tilbage en lille time senere, var de sejlet væk. 
P1020436 P1020438

Har I også opdaget at der er hundrevis af mariehøns i luften? De sidste par dage er jeg blevet pænt broderet med mariehøns overalt, når jeg cykler ved vandet. De bider i ansigt, nakke, arme og ben og er alle steder. Jeg har prøvet at tage en selfie, af mig med et par af dem jeg ikke kunne ‘vøjstre’ væk, men det er ikke nemt, når jeg ikke har noget spejl.

14 kommentarer:

  1. Det ligner et vikingeskib I har haft besøg af.. :-) der er nok nogen ude på sommertogt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Allan talte lidt om at det lignede en færøsk båd, men du rammer vist mere plet :-) Der er mange på sommertogt i den danske sommer lige nu :-)

      Slet
  2. Jeg tænkte også vikingeskib med det samme :-)
    Tror du ikke, at mariehønsevoldsomheden skyldes farven på din bluse? Man skal aldrig tage gult på om sommeren, er min erfaring. Men det er klassisk, at de bliver tørstige i heden, og så bliver de nærgående.
    Jeg ved godt, at jeg får hele motorcykelfolket på nakken nu, men jeg synes altså ikke, det er i orden, at de køretøjer altid skal larme sådan. Vi var faktisk temmelig generede af dem sidste uge i Sverige. Nogle af dem var til at holde ud at høre på, når de kørte forbi, men de fleste larmer alt for meget. Sådan en flok er sikkert meget hyggelig for flokken selv, men mig imponerer de godt nok ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en helt almindelig båd kunne det ikke være :-)
      Jeg synes nu mest det er de små tordenfluer, der trækkes af den gule farve, og hvis der er smådyr i luften, kan man være sikker på at samle dem alle på et sted :-) Dagen i forvejen havde jeg en hvid bluse på. Den var helt rød foran af mariehøns. Den ven fortalte i går, at hans bil var fuldstændig overfyldt med mariehøns, da han kørte en tur til Guldborgsund. Det er faktisk et mariehønsår i år. Guldborgsund, Maribo, Rødby og Svinø er invaderet.
      Hvis motorcyklerne lå og kørte frem og tilbage samme sted, eller holdt og gassede op, så ville jeg også blive irriteret, men det generer mig ikke, at der kører en samlet flok afsted på tur. De kørte efter foreskrifterne, hastighedsmæssigt, men det fyldte hele vejen, ved at køre flere side om side. Det forstår jeg så ikke, de kan jo alligevel ikke tale sammen, med mindre de har samtaleanlæg, men det virker vel også hvis man kører på en lang række!

      Slet
  3. Særdeles indholdsrig cykeltur... Jeg bemærkede stigende antal Mariehøns ude i Thorsminde. Har før oplevet at folk er flygtet fra standen pga. insekterne. Det er gerne i sådan en varm tør sommer. De ender med at skvulpe rundt i strandkanten.
    Et år var det svirrefluer der huserede...

    SvarSlet
    Svar
    1. Bortset fra det var en gåtur, så var den meget indholdsrig. Insekterne er tørstige i denne sommer. Sidst vi havde mariehøneår, var i 2008 har jeg lige læst mig til. Sent i aftes måtte vi vade gå herinde i bælgravende mørke, fordi det væltede ind med små sorte dyr. Vi ville jo gerne have lidt af den luft ind, som slet ikke kom, så vi kunne få lidt søvn i nat.

      Slet
  4. Jeg tror, men ved det naturligvis ikke med sikkerhed, at du har mødt Agnete. Altså skibet Agnete, der normalt bor på middelaldercentret... vikingeskibe ligner, men de to andre er vist lidt for Roskilde-orienterede til at se andet end netop vikingeskibe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Middelaldercenteret er jo lige her omkring. Det er et godt bud, men det er ikke Agnete. (heller ikke Sophie) Allan tror stadig mest på en færøbåd :-) .

      Slet
  5. Uha jeg husker for mange år siden, da vi på Sjælland blev invaderet at Mariehøns, jeg husker også de bed fordi de var så tørstige... Ja et flot vikingeskib :-) Sikke da en skøn sommer vi har i år, og det ser ud til at I nyder den fuldt ud :o)

    Hilsener fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Manglende sol og varme kan vi i hvert fald ikke klage over. Vi nyder alt det vi kan :-)

      Slet
  6. Smart med den madras - og en god gåtur efterfølgende arbejdet. Mariehøns ser vi ikke mange af her, men jeg husker også engang, at der kom en så vældig invasion over Østersøen, at det ikke var til at opholde sig ved stranden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gåturen var rigtig drjlig. Det er måske kun hernede sydpå vi har de store mængder mariehøns!

      Slet
  7. Tænk, at du er så prinsesseagtig ;-) Men det må da give dig problemer med hotelsenge af svingende kvalitet? Jeg har ikke set ret mange mariehøns. De må også gerne holde sig væk, jeg kan ikke fordrage, når de bliver så mange, som du fortæller om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen ujævnheder, men gerne hårdt, så en lidt speciel prinsesse ;-) Jeg kan sove på det hårde gulv, bare der er fejet først.
      De har det jo med at bide, de mariehøns, ellers generer de ikke mig.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)