søndag den 9. februar 2014

Hjælp dig selv ved at hjælpe andre

Denne weekend har for det meste bestået af hjælpeprojekter. Det betyder at jeg får ryddet op, mens jeg hygger mig med lidt syslerier.
Jeg har en del nye stofrester liggende, som er blevet tilovers, hver gang jeg har syet et eller andet. Det er ikke de store stykker stof, men det er for godt til bare at kassere. Det allermeste stammer helt tilbage fra ungerne var små. Jeg har haft bud med til Røde Kors, for at få fat i nogle mønstre jeg kan bruge, selvom jeg egentlig har mønstre nok, men der er helt bestemte krav til, hvordan man må sy. Ingen knapper og ingen lynlåse, hverken i tøj eller strik. Jeg har brugt nogle timer på at tegne mønstre af, arkene skulle afleveres igen. Tøj til Røde Kors
Endelig kom jeg til det sjove, nemlig at klippe i stoffet og til selve syningen. Der skal alligevel bruges en pæn størrelse stofrest, selv til små bukser, nederdele og shorts. Nederdelen er pyntet op med et af Mads’ børneslips. Der er syet lommer i både shorts og bukser.
Mor skulle have tiden til at gå, så hun kom en tur lørdag. Jeg greb chancen og tog hende med ind til min computer, hvor vi sammen fik sat endnu flere oplysninger på gamle billeder til Lokalhistorisk Arkiv. Jeg ved hun synes det er sjovt og interessant, og hun kender jo i sagens natur flere fra den tid, end jeg gør. Tiden fløj afsted. Allan spurgte om vi slet ikke skulle have frokost, så vi fik både frokost og eftermiddagskaffe lige oven i hinanden. Mor havde nemlig taget en hjemmelavet æblekage med. 
I fredags da jeg mødte på arbejde, for at afslutte og indberette moms, kunne jeg dårligt finde ind. Der er byggeet helt om. Vægge er flyttet. Døre er flyttet, og flere er sat i. Da jeg nåede mit kontor var der også sket store ændringer. Bl.a. var min pc og alle mine bilag og papirer forsvundet. Det blev dog fundet og stillet op. En af cheferne fra det nye firma kom og spurgte mig, på en pæn måde, hvor meget jeg skule arbejde for min gamle chef, for det var hans kontor, og han havde ikke aftalt at der fulgte en medarbejder med.Jeg blev ham svar skyldig, men mente det var ganske få timer om måneden. Det var så heller ikke noget problem. Vi kunne sagtens dele kontor de timer. Jeg fik at vide hvor jeg måtte råde. Jeg skrev på firmaets vegne min egen opsigelse, og bad chefen skrive under. Det ville se forkert ud, at det var min egen underskrift, der stod på papiret. Som jeg sagde til chefen, kunne han ikke have mig ansat i et firma han havde afhændet. Jeg skal først på arbejde der igen, når der skal laves løn for sidste gang. Jeg bliver så ansat i det andet af hans firmaer. Mit gæt er, at det maximalt kan blive ca. 5 arbejdstimer om måneden, og det er jo ingenting.
P1140792 P1140793
Vejret har været fint i dag, og da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg mig en tur. Jeg vovede pelsen og gik ad landevejen til jeg mødte en anden skov end vores egen. Når nu erantis og vintergækker står så fint og blomstrer i vores have. Kunne jeg ikke dy mig for at tage en lille afstikker ad en skovsti, for at se om der skulle være de første tegn på ramsløgspirer. Jeg ned på hug og feje blade til side. Her så jeg de første små spirer af både anemoner, men vist også ramsløg. Det blev en lang vandretur, måske for lang, for et godt stykke før jeg var hjemme igen, kunne jeg mærke det trak i ballen. Jeg må gerne gå, men bare ikke for meget. Jeg vil gerne vide, hvornår det er for meget, men det finder jeg nok ud af det næste døgns tid.  

18 kommentarer:

  1. Sikke en hyggelig søndagsbeskæftigelse :-)
    Nej, fem timer om måneden bliver man ikke rig af - det kan vel dårligt nok give, hvad vi kalder bollerne på suppen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig :-)
      Det er lige før, det er til mere besvær end gavn. Alle de småjob gør det ikke nemmere at planlægge noget, der kræver en hel uge fri.

      Slet
  2. God ide at få din mor til at sætte navne og kommentarer på billederne, og det må også være sjovt for hende, at genkende og fortælle om billederne. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det holdt hende vågen nogen sene nattetimer, fordi hjernen blev sat på et arbejde, hun ikke kunne slippe, så nu vil hun forhøre sig hos nogle af de andre gamle koner hun render sammen med, siger hun. Hun hygger sig og kommer så langt omkring, så jeg forlængst er stået af :-)

      Slet
  3. Hold da op hvor du har været kreativ med symaskinen :-)
    Det er da rigtig træls for dig med dit job, jeg kan egentlig godt forstå du skrev din egen fyreseddel, det lyder da også som noget rod.... håber du kan få lidt flere timer end de 5 :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo sjovt at sy :-)
      Man kan jo ikke være ansat i et firma der er solgt, med mindre man er med i prisen, og det var jeg ikke. Jeg leder med lys og lygte alle vegne ;-)

      Slet
  4. Som altid, fantastisk flittig. Jeg synes, det er utroligt, hvad du overkommer. Hvor er det en god idé at få din mor til at sætte navne på og fortælle om dem, du ikke kender. Jeg tænker tit på, at det burde jeg også have gjort, mens tid var!
    Forårstegn.....ahhh! God mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ren afslapning ;-)
      Jeg er sikker på du stadig vil kunne hjælpe dit arkiv, med et eller andet navn. Man bliver glad for hver eneste oplysning. Så løbet er ikke helt kørt ;-)
      Der har virkelig været forår i luften i dag, så i dag ville jeg gerne have haft mulighed for udendørs arbejde. Tak i lige måde.

      Slet
  5. Dejligt at du fik din mor til at sætte navne på billederne, håber at din "balle" ikke er for hårdt ramt. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ballen tog heldigvis ikke mere skade. Turen var altså ikke for lang, og det er jo rart at vide ;-)

      Slet
  6. Hvor er du flittig - og det var dejligt, at din mor kunne hjælpe. Vi nød også det smukke vejr på en lang travetur :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville også være synd ikke at komme ud og nyde det gode vejr og frisk luft og en vandretur er altid godt :-)

      Slet
  7. Det kan man kalde "Stop spild af stof". Det må være skønt at kunne få noget ud af de rester, du har gemt. Forstår jeg dig ret, at du så giver tøjet ned til Røde Kors-butikken? Og fulgte der en forklaring med på begrænsningerne?
    Sådan at finde på gode aktiviteter sammen med sin mor er noget, jeg også sætter stor pris på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide at der ikke går noget til spilde af noget som helst. Ja, jeg afleverer til nørkledamerne, som mor og søster er en del af. Søster er den der står for at skaffe garn, mønstre og aflevere de færdige ting. Hun tog tjansen efter mor blev syg for nogle år siden. Vi strikker alle til projektet. Jeg dog kun herhjemme, så jeg kender de begrænsninger. Man får simpelthen arbejdet retur, hvis der er knapper, hægter og lynlås i. Det har flere prøvet igennem tiden. Min mor har strikket til klubben i en menneskealder og ingen lærer nogensinde at forstå det.
      Der var engang en der syede i den lokale nørkleklub, men hun døde for nogle år siden, og tilsyneladende er mønstrene væk med hende. Dem jeg fik, var der ingen syvejledning med til, så kjolerne har jeg svært ved at se, hvordan de stakkels børn skal få på, for da jeg talte med butikken, blev reglerne påtalt. Elastik i bærestykke og talje gør jo ikke halshullet større. Derfor blev foreløbig til bukser og nederdel.
      Mor behøver ikke lokkes til noget, hun er altid med på det værste, hvis hun har selskab.

      Slet
  8. Åh nej, heller ingen vandreture til dig, jeg håber snart at du får det bedre, så du kan komme i skoven. Det er altså noget bøvl, når vi får problemer med bentøjet, det kan jeg snakke med om.
    Hvordan går det med frysersagen, har I fået ny låge?
    Det er en rigtig god ide, at lave tøj til Røde kors, for stofrester der er for gode til at smide ud, har vi jo som regel nok af.
    Hvor er det godt, at du involverer din mor i arbejdet med billederne. Min mor spurgte flere gange mens hun levede, om ikke vi skulle begynde på slægtsforskning, men jeg kunne ikke finde tiden til det. I dag sidder jeg så med mange billeder af mennesker, som jeg ikke ved hvem er, men det må være familiemedlemmer ellers var billederne vel ikke blevet gemt.
    En god dag til dig deroppe nordpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det sådan set fint nok. Jeg kan sagtens gå, og må også gerne, bare jeg ikke går for meget, men hvad er for meget? og skovture er forbudte.
      Fryselågen er ankommet og monteret.
      Rester af både det ene og det andet, går til god sags tjeneste og giver dobbelt glæde.
      Mor er også vældig interesseret, når jeg en sjælden gang finder nyt om slægten. Jeg har tit bedt hende skrive hendes barndomserindringer, og sætte navne på billederne i fotoalbummet. Der sker bare ikke noget, hvis jeg ikke selv skriver ned, når hun fortæller. Så det gør jeg så med jævne mellemrum. Hendes fotoalbum har jeg fået styr på.
      Tak og en god aften til dig dernede :-)

      Slet
  9. Det er så spændende med gamle billeder, jeg ville ønske jeg havde mange flere. Jeg synes også det er rigtig spændende, hvis man kan få sat navne på et gammelt billede. Jeg har en kopi af et billede af en af mine tip-tipoldemødre, der blev født i 1830.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gamle billeder er selvføleglig allersjovest at have, hvis man ved hvem det er, som du har styr på med dit billede. Jeg har nogle billeder jeg har arvet fra min mormor, som arvede dem af sin mor, uden at hun nogensinde vidste hvem de var, udover at det 'nok' var hendes søskende og forældre i Sverige. Det bliver næppe nogensinde opklaret.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)