Folk snakker og tror de ved så pokkers meget. Sjovt nok, er det næsten altid dem, der aldrig deltager i generalforsamlinger, møder, arbejdsdage, eller støtter op om projekterne på nogen måde, der ved allermest, Folk kan få nogle gevaldige historier ud af ingenting. Den bedste måde at få be- eller afkræftet historierne, er at høre det fra ejerne eller bestyrelsen selv.
Jeg blev spurgt, om vi ikke havde været henne hos B og spise det store kagebord. Nej, det har vi ikke, og man kan heller ikke bare komme lige ind fra gaden og bestille kaffe og kage. Der er ikke åbent uden en aftale. Personen som slet ikke bor her i byen, var nærmest fortørnet. Da jeg dagen efter gik mig en tur, mødte jeg helt tilfældigt B, og spurgte om det var rigtigt, at hun nu havde åbent hver dag. Nej, det havde hun ikke, selvom hun nu var stoppet på arbejdsmarkedet. Hun bagte kage og lavede mad, hvis man på forhånd ringede og aftalte det. Om man var 5 – 10 eller 30 personer, var ret ligegyldigt. Hun åbnede gerne dørene, hvis hun havde en bestilling, men hun ville ikke stå og lave en masse, hvis der ingen kunder kom. Det kunne jeg sagtens følge hende i. Ellers var der kun de arrangementer, som alle her i byen er bekendt med de driver, og som annonceres på deres hjemmeside og i avisen. Alt var med andre ord, nøjagtig som det plejede at være..
På min vej tilbage stoppede jeg op og nød synet af den forvandling, der de sidste par måneder er sket med et hus, og ikke mindst med husets omgivelser. Et hus og en have, der i rigtigt mange år, ikke har fået den mindste pleje. Forvandlingen nyder jeg synet af hver eneste dag, når jeg cykler, kører eller går forbi. De er ikke helt færdige, men det ser bare så godt ud allerede nu. Man kan da kun glæde sig, når sådan noget forvandles til en smuk plet. Rygterne har meget længe sagt, at der skal åbnes et Bed and Breakfast.
Da fruen, der allerede driver to spisesteder, det ene her i byen, parkerede foran huset, fik hun et par rosende ord fra mig. Jeg ved nu, at rygterne ikke taler sandt. Huset er udelukkende privat beboelse.
Sådan kan man blive klog på så meget ved at gå sig en tur en dejlig varm weekend, hvor der er liv i landskabet.
Da jeg læste i Lokalavisen, at jeg havde mulighed for at nå Krambussen efter arbejde, blev det straks noteret i kalenderen. Selvom jeg har det ganske udmærket, ville det være rart at få lavet et nyt tjek på min sundhed og mit velbefindende, som jeg var overbevist om ikke var blevet bedre siden sidst, snarere tvært imod, så jeg var klar til at få at vide, at jeg skulle tabe mig og ændre lidt på min levemåde. Stor var overraskelsen, da jeg fik at vide, at det bestemt ikke var anbefalelsesværdigt, at jeg tabte mig. Min muskelmasse, min fedtprocent, mit BMI, så rigtigt godt ud. Det hele kunne jeg være stolt af,blev der sagt. Altså lige bortset fra min væskebeholdning. Den er alt for lav. Til gengæld har jeg en kropsalder på maks. 45 år. (Kropsalderen vil aldrig kunne vise hverken mere eller mindre end 15 år fra den oprindelige alder.) Jeg er positiv overrasket. Det havde jeg bestemt ikke regnet med, så jeg er ganske godt tilfreds. Jeg må huske at drikke noget mere vand. Jeg ved udmærket godt det er vigtigt at få vand nok, men jeg glemmer det, når jeg
