torsdag den 17. december 2015

Juleforberedelser og operation for otosklerose

Min kalender for november og december har været  overfyldt. Det er ikke det hele jeg har haft nogen indflydelse på, for så havde den ikke set sådan ud.  Jeg føler slet ikke jeg har været hjemme de sidste par måneder.  I sidste uge følte jeg mig godt nok bagud med alt, så de par timer jeg havde til rådighed fredag eftermiddag, blev brugt til at købe julegaver i.  Julepynten blev slæbt ned fra loftet, og et par nisser flyttede ud af kasserne.  Om søndagen fik jeg bagt klejner, lavet et par dekorationer mere og pyntet færdigt.  Æbleskiverne nåede jeg ikke, da der, igen, kom flere ting i vejen.  Selv strikketøjet vokser ikke.

Tirsdag morgen tog vi atter turen til privathospitalet Mølholm i Aarhus, hvor Allan skulle gennemgå en operation i øret. Inden vi gik ud ad døren, spørger jeg om han nu har husket alle papirer, kørekort, gps osv. Jeg har det hele, siger han. Da vi havde kørt ½ time spørger jeg Allan hvor brobizzen er. For h.... den har jeg glemt. Nå, vi kan da heldigvis komme over broen alligevel, siger jeg. Det er altså også første gang, jeg har glemt den, siger han. Næh, det er det nu ikke. Det skete også da du alene stod for vores ferie til Samsø. Det kunne vi så ikke blive enige om, men jeg vidste jeg havde beviset her

Ved forundersøgelsen, sagde lægen, at Allan skulle være vågen under operationen, fordi de så kunne følge om hørelsen blev forbedret. Det lyder mærkeligt, når man efter operationen,  ikke kan teste om det har hjulpet, før der er gået et par måneder.  Nogle dage før operationen, gik det vist først rigtigt op for Allan at han skulle være vågen under hele forløbet. Det havde han det ikke særlig godt med, så da lægen kaldte ham ind kl. 13, sagde han, at han altså ville have det meget bedre med at kunne sove sig fra det hele. Det kan du også godt få lov til, men...  Allan fik sin vilje og han blev lagt i seng. 


Jeg havde forsynet mig med strikketøj, og lidt før 15 blev jeg kaldt ind, at nu var patienten vågen, og at jeg gerne måtte være der. Allan kunne lige holde sig vågen, mens han fik lidt at spise og drikke. Jeg sad så og  strikkede til hans stille vejrtrækning den næste 1½ time. Sygeplejersken kom og så til patienten, uddelte papirer, medicin og informationer og ville vide om Allan kunne stå på benene uden at få en underlig kulør i hovedet. Da alt det var tjekket, og fundet forsvarligt nok, til at vi kunne forlade Mølholm, kom lægen og fortalte lidt om operationen. Det første han sagde var, at det nok var meget godt, at Allan sov, da der havde været meget trangt i øret, så de havde været lidt hårde, og det er svært når patienten er vågen, fordi man absolut ikke må røre på sig. De har fjernet en del af øregangsvæggen med skarpske og bor og foretaget andet med latinske betegnelser, som jeg ikke helt kan forholde mig til. Der er lavet en 5,8 mm kunstig protese af titanium, som er boret fast med et 0,5 mm diamantbor på stigbøjlen, hvorefter trommehinden er klappet på plads. Alt dette blot for at fortælle lidt om, hvor småt det er, det de arbejder med. Hvis Allan på et tidspunkt atter skal i en CT scanner, skal han vise det fine lille kort, han har fået udleveret. Efter lægens udsagn, ser alt fint ud inde i øret. Stigbøjlen er igen blevet bevægelig. Klokken var 17 da vi forlod hospitalet.

Morgenhimmel på vej til job den 14. december

Turen hjem var lang og trættende. Hele vejen fra Aarhus til Odense, var det en uendelig lang guirlande af gule lygter der kørte imod mig og bag mig. Foran var der fyldt op med røde guirlander i alle spor. Godt lægen, helt af sig selv, med hensyn til vores bopæl, fik Allan presset ind den 15. december i stedet for den 22. december, hvor juletrafikken rigtigt slår igennem. Efter Odense var der, med jævne mellemrum luft mellem bilerne i begge retninger. Allan sov hele vejen. Dvs. han slog da øjnene op, ganske kort, hvis jeg sagde noget, eller da jeg holdt ind på en rasteplads for at spise min indkøbte århusianske kyllingesandwich, og senere på Sjælland, da vi skulle finde et toilet til os begge. Vi gik lige på hovedet i seng, da vi landede på Lolland ca. 21:30

Allan skal have fjernet den meche (gaze) han har i øret, den 30. december, og han har fået navnet på en i Hvidovre, så vi slipper for den lange tur til Aarhus igen. Men om to måneder skal han atter møde på Mølholm til kontrol, og derfra igen om et halvt år, altså til august. Hvordan det heler og udvikler sig, afhænger også meget af om Allan lystrer de forbud han har fået, og det er ret mange. Ting man umiddelbart bare gør, og som han faktisk ikke har problemer med at klare. Ikke hovedet nedad, intet fysisk hårdt arbejde, ikke løfte tunge ting, ingen motion der får pulsen op, ingen koncerter eller anden støj, ikke være sammen med forkølede mennesker. Han må heller ikke få hverken kulde eller vand i øret, og skal helst undgå hårvask i det hele taget, indtil gazen er fjernet og ørelægen har set på det. Hvordan det så ser ud til den tid, må tiden vise. Uanset hvad vi finder på at afdække øret med, vil der sive vand ind, har de sagt. Så hårvask skal vi være to om.  
Billede lånt på nettet.

Hvis du kigger på diagrammet herunder, så ligger hørelsen på en normalt hørende helt oppe ved den tykke streg i det grå felt. Allans hørelse ligger helt nede i bunden i det rødlige felt. Hvis operationen er gået over alt forventning, vil Allans hørelse hoppe og i det gule felt, men det ved vi altså først om nogle måneder. Lige nu er alt som det plejer, eller ringere, fordi han selvfølgelig ikke må gå med høreapparat i det opererede øre. Det måtte han heller ikke før operationen. 



17 kommentarer:

  1. Pyha sikke en lang dag. Nu er det bare at vente, og krydse fingre for hørelsen kommer i det gule felt eller bare nærmer sig.
    Ønsker dig en dejlig torsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var en meget lang dag, især de små 700 km i bilen.
      Vi håber ørelægen kan give et fingerpej om hvordan fremtiden måske kan forme sig.
      Det har været en tirsdag med arbejde til 13:30 og derefter julefrokosthygge på kontoret.

      Slet
  2. Jeg er så fuld af beundring for de læger, der kan udføre sådan en operation.
    Pøj-pøj med hårvask osv og så bliver det ganske spændende at læse om det hele har hjulpet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes mange dygtige læger rundt omkring, som kan deres håndværk. Det er fantastisk hvad man kan reparere i dag.
      Tak, ja vi må væbne os med tålmodighed :-)

      Slet
  3. Jeg vidste slet ikke, at man kan foretage den slags operationer. Hvor er det spændende - selvfølgelig mest, om det hjælper, og det ved I så først om et par måneder. Det er godt nok lang tid at vente. Pøj pøj med det hele; det bliver vist en udfordring at holde en så foretagsom mand i ro så længe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, der er meget man ikke ved om den slags, før man selv, eller ens omgangskreds havner i situationen. Det er snart mange år siden at Allan spurgte om han ikke kunne blive opereret for dette. Hans mor havde nemlig gennemgået operationen for endnu flere år siden, men det kunne (eller ville?) de ikke. Der er sandelig sket noget på området imellemtiden, for svigermor blev skåret op bagved øret og de gik den vej ind. Det er lang tid og ikke til at forstå, at man ikke kan se det før. Nogen siger endda 3 måneder. Njaaa.. Det hårde fysiske har han forstået, selvom han har nogle projekter han gerne ville lave. Værre er det med de små ting og så er 2-3 uger meget lange. Tak.

      Slet
  4. Det er en interessant beretning at læse. Jeg håber det hele forløber som det skal for Allan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lægen der opererede har kun haft gode resultater, så vi håber også det gælder Allan.

      Slet
  5. Det er utroligt, hvad lægerne kan nu om dage og hvor er det godt, de kan - håber for Allan, at operationen bliver det hele værd.
    Du har godt nok haft meget at se til det sidste par måneder, sikke mange dejlige oplevelser, du også har haft.
    Her synes jeg også vi kører for fuld udblæsning, men mest med dagligdags ting :)
    Her er vi så nogenlunde med med juleforberedelserne og begynder så småt at kan tage det mere afslappet.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er dygtige i dag. Tak, det håber vi også.
      Jeg keder mig bestemt ikke. Man må jo bare prioritere, når der kommer 'gode tilbud' man ikke vil gå glip af. Så kan det man egentlig gerne ville, pludselig være lige meget ;-)
      Jeg tager julen ganske afslappet. Jeg skal jo ikke være færdig før den 23. hvor vi skal være 6 personer til mad, og jeg ved endnu ikke om jeg bliver nødt til at tage på arbejde den dag, men der skal handles ind i weekenden, så der også er det der skal være til juleaften. Jeg venter med at stresse til det måske bliver nædvendigt ;-).

      Slet
  6. Man plejer at komme OP i det røde felt - Allan er da en værre Rasmus Modsat ;-)
    Pjat til side ... jeg håber virkelig, at han kan komme helt op i det gule felt - det ser ud af meget - næsten halv normal hørelse, hvis det ellers er en lineær funktion.
    Mon ikke han kan overholde alle forbuddene, selv om det kan være svært for ham? Han ved jo hvad det gælder.
    Imponerende kirurgi - John og jeg håber på det bedst mulige udfald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep ;-)
      Netop, og hvis det sker, det håber vi selvfølgelig, så er det en kæmpe gevinst på hørefronten.
      Han gør sig umage, og ellers må jeg være der med 'pisken' :-) hvis han bukker hovedet eller løfter 'tunge' ting kan væsken i øresneglen trænge ud langs protesen og skade hørelsen.
      Enig og tak, det gør vi også :-)

      Slet
  7. Der er faktisk flere forbud end jeg har nævnt. Der er også specielle forbehold at tage ved nys og næsepudsning og andre mere eller mindre relevante ting som f.eks at tage på en flyrejse.
    Først og fremmest gælder alle forbud 2-3 uger, så må vi se hvad han så kan få lov til.
    Det ville være skønt.

    SvarSlet
  8. Mikrokirurgi er små mirakler! Meeen jeg vil nu også helst sove, hvis der opereres inde i mit hovede!
    Alt, hvad der kan skabe øget tryk inde i "systemet", er forbudt, som jeg læser det... Det begrænser godt nok livsførelsen ret kraftigt... Det bliver en stille jul ;-)
    Krydser alt hvad jeg kan for godt resultat. Det må give langt bedre udbytte af høreapparater... Selvom det nok bliver meget anstrengende i starten, til hjernen er omprogrammeret til et nyt lydbillede.
    (Min hørelse falder næsten lodret ved 500 og ved 1000 i skemaet)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare visheden om at man ikke må røre sig, er nok til at man hele tiden synes det klør et eller andet sted, skal hoste eller andet. Jeg har selv været i situationen med mit øje, og selvom man bliver advaret om evt. larmende instrumenter, kan man alligevel give et lille gib af forskrækkelse. De læser helt rigtigt :-)
      Tak, ja det har vi også talt om. Selvom det vil være en stor positiv gevinst, så blevet det nok ret anstrengende, men det er vi klar til at tage med ;-)
      Det er da noget af et dyk du tager. Allans ligger ret jævnt i bunden, der er ikke de store udsving på kurven.

      Slet
  9. Jeg håber meget at operationen på sigt giver Allan hørelsen igen.
    Pyhhhh hvor jeg ikke misunder dig den lange køretur, heldigvis var meget af turen på motorvej, men alligevel.. Jeg hader at køre bil i mørke og regn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi også :-)
      Bilkørsel, både som chauffør og sidemand, kan jeg altid godt undvære. Som chauffør har man dog i det mindste noget at tage sig til, men det er godt nok dræbende under sådanne forhold.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)